- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon - Napoléond'or - Napoleonider - Napoleonister - Napoleonsdagen - Napoleonville - Napoli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imod Faderen, og fl. ledende Napoleonister for
sig, saa at de billigede, at han saaledes optraadte
som selvstændig Prætendent. 1886 blev han
ligesom Faderen udvist af Frankrig og bosatte sig i
Bryssel, hvor han siden har boet. Han ægtede
1910 Prinsesse Clementine, f. 30. Juli 1872,
Datter af Kong Leopold II, som tidligere havde
nægtet sit Samtykke, og fik i dette Ægteskab en
Datter; men har aldrig gjort noget Forsøg paa
at gøre sine formentlige Krav gældende, skønt
han 1891 godkendtes af hele Partiet som dets
Hoved. Hans yngre Broder Louis N., f. 1864,
var 1886—89 Officer i den ital. Hær og
indtraadte senere i den russiske, hvor han steg til
General; siden 1910 har han haft Ophold paa
Slægtens Slot Prangins i Schweiz. Deres Søster
Lætitia, f. 1866, ægtede 1888 sin Morbroder,
Prins Amadeo af Italien, Hertug af Aosta, men
blev Enke allerede efter 16 Maaneders barnløst
Ægteskab.
E. E.

Napoléond’or [napåleǡ↱d-å.r], fr.
Guld-20-Frankstykke, særlig det under Napoleon I og
III prægede, = 14 Kr 40 Ø.
(N. J. B.). Th. O.

Napoleonider kaldes Ætlingerne af
Napoleon I’s Brødre og særlig de, der ved Dekret af
18. Decbr 1852 betegnedes som Arvinger til
Kejserdømmet, nemlig Prins Napoleon og hans
Sønner, samt Napoleon III’s Søn (se
Napoleon, Louis Eugène).
E. E.

Napoleonister eller Bonapartister kaldtes
det politiske Parti i Frankrig, som ønskede
Kejserdømmet genoprettet under Napoleoniderne;
nu maa det dog regnes for at være ophørt, i det
mindste som Parti, da Republikken efter et
halvt Hundrede Aars Bestaaen tør siges at være
grundfæstet, og da de ikke har nogen
Napoleonide at samles om.
E. E.

Napoleonsdagen, 15. Aug., Napoleon I’s
Fødselsdag.

Napoleonville [nə↱pou£jənvi£], se Kanala.

Napoli, tysk Neapel, 1) Prov. i Syditalien,
begrænses mod N. af Prov. Caserta, mod Ø. af
Salerno og mod S. og V. af Havet. Den omfatter
den sydøstl. Del af det saakaldte »lykkelige
Campanien« med Halvøen ved Sorrento samt Øerne
Capri, Procida, Ischia og Ventotene og har et
Areal paa 908 km2 med (1921) 1494289 Indb., ell.
1646 paa 1 km2; den er saaledes efter Livorno
den mindste og efter Milano den folkerigeste
Prov. i Italien. Den Del af den campanske
Slette, der hører til N., bestaar udelukkende af
unge, vulkanske Aflejringer, der danner et sundt
og udmærket frugtbart Terræn. Vulkanske
Masser danner endvidere de to højst ejendommelige
Partier, de Flegræiske Marker og
Vesuv N. og Ø. for N.-Bugten. De Flegræiske
Marker er med deres Kegler og Kratere,
Ringvolde og Søer formede som et Maanelandskab,
hvor Livet ikke desto mindre udfolder sig rigt
og frodigt. Partiet bestaar næsten helt igennem af
trakytisk Tuf og frembyder med Solfatara,
Avernersøen og talrige andre Kratere, med
Hundegrotten og det hævede og sænkede
Serapis-Tempel ved Pozzuoli en Mangfoldighed af
vulkanske Fænomener. En Fortsættelse af de
Flegræiske Marker er de helt igennem vulkanske
Øer Ischia og Procida. Vesuv, hvis Højde er
1182 m, bedækker et Areal paa 45 km i
Omkreds og bidrager til Landskabets
ejendommelige Karakter ved sin store Masse og dampende
Dobbeltop. Af ganske anden Oprindelse og Præg
er Halvøen ved Sorrento, der maa betragtes som
en vestlig Bjergudløber fra de sydlige
Apenniner, og hvis Jordbund er bygget op af Kalksten.
Capri er geologisk denne Halvøs yderste Led.
Det meste af Provinsens Kyststrækning optages
af den halvcirkelformede N.-Bugt, der mellem
Kap Miseno og Sorrento-Halvøens Yderpunkt
Campanella har en Bredde paa 30 km, og over
hvis indre Bred hæver sig Vesuv med N. og fl.
Smaabyer ved sin Fod. Den større Bugt afsætter
atter flere smaa ved Pozzuoli, N., Castellamare
og Sorrento. Af Vandløb findes enkelte smaa,
hvis Vand og Løb udnyttes ved Overrislinger.
Kun de Flegræiske Marker har Søer som
Kratersøerne Averno og Astroni, den 1870 udtørrede
Agnano-Sø samt de strandsølignende Lago del
Fusaro og L. di Licola. Klimaet er et behageligt
Middelhavsklima; Himmelen er næsten altid
klar, og Solens Brand mildnes ved Søluften.
Regntiden har kun en kort Varighed, og
fraregnet de højere Bjergegne er Snefald yderst
sjældne. Byen N. har en aarlig Middeltemperatur
paa 16,7°, den højeste iagttagne Temperatur
er 40°, den laveste er ÷ 5°, og den aarlige
Nedbør er paa 947 mm. De løst
sammenhængende vulkanske Overfladedannelser er af
Naturen tørre; men, hvor tilstrækkeligt Vand
kommer til, faar Vegetationen en sydlandsk
Rigdom. Planteverdenen er den alm.
Middelhavsflora. Foruden Oliven og Sydfrugter dyrkes
Bomuld, Sukkerrør, Hør, Hamp og Krap.
Vinavlen er især vigtig paa Øerne og paa Vesuvs
Skraaninger (Lacrymæ Christi). Ogsaa Dyrkning
af Køkkenurter spiller en Rolle, hvorimod
Kornavl, Kvægavl og Silkeavl er lidet betydende.
Som Fiskere skal Bugtens Kystbefolkning være
uovertræffelig og som Sømænd kun staa tilbage
for Ligurerne. Fiskerne i Torre del Greco
driver Koralfiskeri lige fra Sardinien til Afrika.
Egl. Bjergværksdrift findes ikke. Fl. St. træffes
Mineralkilder, og man bryder Basalt og Lava
til Bygningsmateriale og Brolægning. Industrien
spiller en betydelig Rolle. Man tilvirker
Genstande af Lava og Koral, Lervarer, Vinsten,
Chokolade, Konfekt, Hør-, Bomulds- og
Uldvarer, Papir, Handsker, Hatte, Fodtøj, Tapeter,
Legetøj, Musikinstrumenter, kem. Produkter,
forsk. Maskiner og Støbevarer, og desuden
drives Brændevinsbrænderi, Mølle-, Vin og
Træindustri samt stor Tilvirkning af Maccaroni.
Handelen koncentrerer sig særlig i Byen N. og
i Castellamare. Den livlige Samfærdsel fremmes
ved de talrige Havne og ved Jernbanerne, der
udgaar fra N. Provinsen deles i 4 Kredse:
Casoria, Castellamare, N. og Pozzuoli. De første
Beboere af Provinsen N. og det øvrige
Campanien synes Oskerne at have været; men meget
tidlig havde Grækerne grundlagt Kolonien
Kyme (det senere Cumæ), der blomstrede ved
Industri og Handel, og hvorfra atter anlagdes
Byerne Dikæarchia (Puteoli) og Palæopolis.
Omkr. 800 f. Kr. erobredes Landet af Etrurerne
og c. 400 Aar senere af Samnitterne, der dog
allerede 343 maatte bukke under for Romerne.
I Romertiden var Egnen om N.-Bugten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free