Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maleriske Kostumer. Endnu maa omtales et af N.’s
smukkeste og ejendommeligste Gadeanlæg, den
4 km lange Corso Vittorio Emmanuele, der
fuldførtes 1875, og som i Vindinger og til Dels
paa Viadukter snor sig om Castello Sant’ Elmo,
fortsætter sig langs Vomero og langsomt sænkende
sig over Pladsen Piedigrotta udmunder i Strada
di Mergellina; den er yderligere bekendt for
sine mange Hoteller og sin glimrende Udsigt
over Byen, Havet og Landet indtil Vesuv. Den
allerede nævnte Via Roma er endnu Byens
vigtigste Forretningsgade med den livligste
Færdsel, de fleste Butikker og Kafeer; mod SV.
udmunder den i Pladsen San Ferdinando, der er
Hovedstation for Sporvogne og Omnibusser. I
Nærheden ligger Piazza del Plebiscito med det
kgl. Slot, Karl III’s Rytterstatue af Canova og
Ferdinand I’s af Cali. Et andet vigtigt
Samfærdselscentrum er Piazza del Municipio, der
siden 1886 er betydelig udvidet og reguleret. Af
Pladser maa endnu nævnes Piazza del Mercato,
hvor Konradin og Frederik af Baden
henrettedes 1268, Piazza de’ Martiri, hvor der 1804
oprejstes en Mindesøjle over de faldne i N.’s
Revolutioner 1799, 1820, 1848 og 1860, Piazza
Montoliveto med Karl II’s Bronzestatue, Piazza
Dante med Dante’s Statue samt Piazza Cavour. Af
N.’s Huse er de nyere sædvanligvis 5—6 Etager
høje, hvidkalkede og opførte af vulkansk Tuf
med Mørtel af Puzzolanjord; smukke kan man
just ikke kalde dem; paa de flade Tage er
tit Haveanlæg. Siden 1885 forsynes N. med
udmærket Drikkevand gennem en Vandledning
fra Apenninerne. N. er langt mindre rig paa
monumentale Kunstværker end mange andre
ital. Byer af ringere Bet. Kirkerne er meget
talrige (i alt c. 350), men største Delen er
overlæssede med smagløse Ornamenter, prydede
med Malerier af Forfaldskunstnere og
interesserer hyppig mest ved de Grave, de indeholder.
Den vigtigste Kirke er Domkirken, der er viet
til den hellige Januarius (San Gennaro), der
hviler under Højalteret i den rigt udsmykkede
Krypt, og hvis Blod opbevares i det 1608
byggede Capella del Tesoro; det skal beskytte mod
Vesuvs Ødelæggelser og mod anden Nød, og det
skal blive flydende 3 Gange om Aaret (6. Maj,
19. Septbr og 16. Decbr). Domkirken, der er en
gotisk, treskibet Basilika med høje Taarne,
paabegyndtes 1272 paa et Neptun-Tempels Plads og
fuldførtes 1314. Ved Jordskælvet 1456 ødelagdes
den, men opbyggedes atter af Kong Alfons I;
i 17. og 18. Aarh. har den undergaaet talrige
Forandringer. Lige over for Domkirken ligger
en af N.’s smukkeste Kirker, San Filippo Neri,
og i Nærheden findes San Paolo Maggiore, der
er bygget paa et romersk Dioskurtempels Plads
og endnu indeholder et Par Søjler af den
antikke Bygning. I Kvarteret nærmere Havnen findes
de fleste Kirker, blandt hvilke nævnes San
Domenico Maggiore, en stor gotisk Bygning fra
1255, der nu er stærkt moderniseret, og som
indeholder talrige fornemme Familiers
Gravmæler i Renaissancestil; Monte Oliveto eller
Santa Anna dei Lombardi, der tidligere hørte
til et Benediktinerkloster, hvor nu Øvrigheden
har sit Sæde, men hvor 1558 den syge og
ulykkelige Torquato Tasso fandt Optagelse; San
Severino med et tidligere Benediktinerkloster,
hvor nu det store Rigsarkiv befinder sig; den
lille smukke Santa Maria l’Incoronato, San
Giacomo degli Spagnuoli, der 1540 af Vicekonge
Peter af Toledo indviedes til Spaniens
Skytshelgen, samt den 1816—31 opførte San Francesco di
Paolo, der er en Efterligning af Pantheon i
Rom. Uden for den gl. By nævnes Kirkerne San
Giovanni a Carbonara fra 1343 med talrige
Gravmæler og et smukt Alterkapel, Santa Maria del
Carmine med Thorvaldsen’s 1847 oprejste
Statue af Konradin, San Gennaro de’ Poveri, San
Martino med et tidligere Kloster neden for
Castello Sant’ Elmo. I nævnte Kloster, hvorfra
man har en af de prægtigste Udsigter over Byen,
rummes nutildags en Del af
Nationalmuseet. N. for Byen findes de i Tufstenen
udhuggede Katakomber, der gaar tilbage til 1.
kristne Aarh. og bestaar af fire Hovedgalerier
med Gange og Gravkamre, i hvis Vægge Grave
er udhuggede i fl. Rækker over hinanden. NØ.
for Byen ligger den 1836 anlagte Camposanto
Nuovo, der ved sin dejlige Beliggenhed og
arkitektoniske Udsmykning er en af Jordens
smukkeste Kirkegaarde. Endvidere nævnes
Camposanto vecchio, den protestantiske Kirkegaard
samt den 1888 anlagte Fattigkirkegaard. Blandt
Byens verdslige Bygningsværker er der ogsaa
yderst faa af Interesse. Levninger fra den gr.
ell. den rom. Tid gives næsten ikke. Af
middelalderlige og Renaissancebygninger findes nogle
Kasteller, et Stykke Stadmur og 4 Taarne, bl.
hvilke bør nævnes den smukke Renaissancebygning
Porta Capuana, som Ferdinand af Aragonien
1484 lod opføre ved Giuliano da Majano fra
Firenze; de Relieffer, der smykker den, er dog
fra 1535. N. har 5 Kasteller, der dog har tabt
deres Bet. som Fæstningsværker. Castello dell’
Ovo paa den lille Klippeø, der ved en 200 m
lang Stendæmning er forbunden med Land,
bruges nu til Kaserne og Militærfængsel; det
hidrører i sin nuv. Skikkelse fra den sp. Vicekonge
Peter af Toledo. Castello Nuovo ved
Krigshavnen, der er anlagt 1277 af Karl I, og hvis Volde
og Bastioner nu er sløjfede, har engang været
kgl. Slot, men anvendes nu til Kaserne. Ø. for
den gamle By ligger Castello Capuano, der skal
stamme fra det 12. Aarh., og Castello dell’
Carmine, der byggedes 1647 efter Folkeopstanden.
Castello Sant’Elmo med sin smukke
Beliggenhed stammer fra Aaret 1535 og har som
Fængsel for politiske Forbrydere opnaaet en sørgelig
Berømmelse. Det kgl. Slot, der byggedes 1600 af
Fontana, brændte 1837 og genopførtes 1841, er
et storartet Bygningskompleks, der blandt andet
rummer en Maleri- og en Vaabensamling. Op til
Slottet støder Marinearsenalet med sit eget
Havnebassin, Darsena. Raadhuset, i hvis
Vestibule staar Statuer af Roger I og Frederik II, er
en meget udstrakt Bygning, der er opført
1819—25 og optager et Areal paa 56000 m2. Endvidere
nævnes Nationalmuseets Bygning, Palazzo
Cuomo fra 15. Aarhundrede, der siden 1886
rummer Fyrst Gaetano Filangeri’s Saml., Palazzo
Gravina, der nu er Post- og Telegrafstation,
Palazzo Maddaloni (nu Nationalbank), det
ufuldendte Palazzo di Donn’ Anna, der nu udgør en
malerisk Ruin, Palazzo reale di Capodimonte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
