Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nara - Nara, Flod - Nara, By - Narada - Naraka - Narasplanten - Narayana - Narayani - Narbada - Narbonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneske, snart som »Urvæsenet« (»Aanden«,
Purusha) (jfr Brahmanisme). I Manu’s
Lovbog opfattes N. aabenbart som =
Svayambhū (»den af sig selv opstaaede«),
Verdens Skaber (Brahmán), som først skabte
Vandene og lagde det gyldne Verdensæg
(»Brahmán’s Æg«) i dem, eftersom der tillægges
Vandene Navnet nārāh som »Nara’s Børn«. Se
for øvrigt Nārāyaṇa.
(S. S.). D. A.
Nara, Flod i det mellemste Rusland, Guv.
Moskva og Kaluga, falder i den venstre Bred
af Oka efter et Løb paa 176 km. Ved N. fandt
1812 flere Træfninger Sted mellem
Franskmændene og Russerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Nara, By og Jernbaneknudepunkt i Japan,
ligger 30 km S. f. Biva Søen med (1918) 47515
Indb., er en af Landets ældste Byer, forhen
Mikadoens Residens med berømte Templer og
Mikadograve. I Templet Todaiji findes en 16,2
m høj Buddha-Statue af Bronze, stammende fra
8. Aarh. I den hellige Lund Kasuga no Yashiro
findes en mere end 1000 Aar gl Dyrehave, i
hvilken der holdes et stort Antal Eksemplarer
af Cervus shika.
M. V.
Narada, nævnt som Forf. af enkelte
Veda-Hymner, i den indiske Eventyrmytologi en
»Ṛishi blandt Guderne«, eller en
»guddommelig Gandharva«, eller en Gandharva (s. d.).
Forbandet af Daksha (s. d.) til evig Omflakken,
kommer han jævnlig fra Himlen ned paa
Jorden for at bringe Mennesker Efterretninger
om Guderne og vender saa tilbage til Himlen
for at bringe Guderne Efterretninger, og ogsaa
mellem Menneskene indbyrdes er han en
levende Avis; han besøgte Nārāyaṇa (s. d.) paa
Çvetadvīpa og er ogsaa udmærket til ellers at
give Raad og Oplysning. Han ledsages ofte af
sin Søstersøn Parvata. Han har med sig en
Lyra (vīṇā) og er en Ven af Kiv. Da N. ikke
havde fortalt Parvata om sin Kærlighed til
Kong Sṛñjaya’s Datter Sukumārā, som blev hans
Kone, forbandede Parvata ham til, at han
skulde tage sig ud som en Abe baade for Sukumārā
og alle andre Mennesker; Sukumārā blev ham
alligevel tro, og Forbandelsen blev senere
hævet, ligesom N. hævede den Forbandelse, han
havde udtalt over Parvata, at han ikke skulde
komme til Himlen. N. nævnes som Forf. til ikke
faa (og meget forskelligartede) Skrifter:
Gāndharvaveda, Purāṇa, Astronomi, Pañcarātra,
Cikshā (Fonetik), Lovbog.
(S. S.). D. A.
Naraka, 1) Helvede. 2) N. Bhauma
(»Jordens Søn«), Søn af Vishnu (i hans
Vildsvine-Avatāra) og Jorden, huserede i
Prāgjyotisha (i Assam); han havde bl. a. røvet Aditi’s
Ørenringe og indespærret 16100 Døtre af
Guder, Konger etc. i sit Palads; efter Indra’s
Tilskyndelse drog Kṛishṇa ud (se Garuḍa) og
dræbte ham, hvorefter Jorden kom og
udleverede Ørenringene til Kṛishṇa, som befriede og
ægtede Pigerne etc.
(S. S.). D. A.
Narasplanten, se Acanthosicyos.
Nārāyaṇa, i den indiske Mytologi det paa
een Gang højtideligste og mest romantiske Navn
paa det højeste Væsen og (i samme Person)
en ældgammel patriarkagtig Asket. Han
nævnes meget ofte sammen med Nara; men medens
Nara kun er en Pendant til N., spiller N. en
meget selvstændig Rolle. Man har villet gøre
N. til et Patronymikon (»Menneskesønnen«) af
Nara; men den indiske Forklaring (»gaaende
paa Vandene« ɔ: Brahmán, medens han var i,
eller efter at han var født af Verdensægget,
eller medens han opholder sig paa Vandene
under Verdensundergangene, se Brahmán)
turde være i det væsentlige rigtig. Nara
(»Urmennesket, Idealmennesket«) røber sin sekundære,
rent spekulative Oprindelse ved sit
gennemsigtige Navn, og ved, at der intet siges om
ham selv, medens Forestillingen om Urvandene
(under et Navn nārāḥ, som ikke mere findes i
Sproget) gør Indtryk af at gaa meget
længere tilbage. De to Navne synes altsaa
opstaaede uafhængig af hinanden; Ligheden har
været stærk nok til at knytte dem sammen, men
ikke til at udslette den opr. Bet. af N.
Forestillingen om dem begge som Asketer stammer
dog vel fra Nara og er først blevet udstrakt til
N. som Følge af Forbindelsen med Nara. Deres
Enebo har været Badarī ved Gangās Kilder.
Navnet N. overføres selvfølgelig fra Brahmán
til Vishṋu og fra denne til Kṛishṇa, men
betegner meget ofte »det højeste Væsen« ganske
i Alm., uden nærmere Begrænsning. I denne
Egenskab var N. synlig til Stede paa »den
hvide Ø« (Çvetadvīpa), et jordisk
Lyksalighedsland i det yderste Nord, hinsides
Mælkehavet. Paa Çvetadvīpa besøgte Nārada ham.
I de episke Kilder (se Mahābhārata) er
Nara inkarneret i Arjuna, N. i Kṛishṇa. De
er ældre end alle Guder og fødes i hver Yuga.
naar en stor Krig forestaar.
(S. S.). D. A.
Narayani, se Gandak.
Narbada (eng. Nerbudda), Flod i
Forindien, udspringer i en Højde af 1005 m o. H.
paa Plateauet Amarkantak ved Østgrænsen af
Centralprovinserne, løber først mod Nord og
derfra mod Vest gennem en Dal, der mod Nord
begrænses af Vindya-Bjergene, mod Syd af
Mahadeo- og Satpura-Bjergene. Efter et 1280
km langt Løb falder den ud i Cambay-Bugten.
Flodens Fald er stærkt, og Løbet er fuldt af
Strømhvirvler. Et 21 m højt Vandfald findes
nær ved Kilden. N. regnes fra gammel Tid som
Grænsen mellem Hindostan og Dekan; den
anses af Hinduerne som hellig.
M. V.
Narbonne [nar↱bån], By i det sydligste
Frankrig, Dept Aude, ligger 8 km fra
Middelhavet paa Sletten Nord for Strandsøen Sigean,
28170 Indb. Gennem Robine-Kanalen staar den
i Forbindelse med Middelhavet, Aude og
Canal-du-Midi; den er tillige Knudepunktet paa
Sydbanen. Den har to Kirker i gotisk Stil fra
13. Aarh., St Paul-Serge og St Just med et
smukt, men ufuldendt Kor. Raadhuset, der
tillige var et biskoppeligt Palads, er en borgagtig
Bygning. Ved Siden af Vinavl drives industriel
Virksomhed: Brændevinsbrænding, Farvning,
Bødkeri, Fabrikation af Lys, Hatte etc. Der
drives navnlig Handel med Vin og Korn, men
ogsaa med Honning og Salt. Byen har en
Handelsret, et College, en Navigationsskole og et
Seminarium. Desuden et værdifuldt Museum (i
Raadhuset), navnlig med Genstande fra den
galliske og romerske Tid, et Teater og et
Bibliotek (80000 Bd). Byens gamle Fæstningsværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
