Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Narbonne - Narbonne Lara, Louis Marie Jacques Amalric, Greve af - Narcein - Narcis - Narcisfamilien - Narcissus - Narcissus - Narcissus - Narda - Narde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er sløjfede. N. er en af Frankrigs ældste
Byer. Oprindelig hed den Narbo Martius,
efter dens Grundlægger, Romeren Martius, som
her Aar 118 (f. Kr.) stiftede en Koloni. Under
Navnet Narbona var dem Hovedstad i
Gallia Narbonensis og Prokonsulens
Residens. 412 blev Byen erobret af Vestgoterne og
indlemmet i deres Rige, 508 af Burgunderne,
under hvis Herredømme den blomstrede op og
blev en af Septimaniens anseligste Stæder. 720
faldt den sammen med det vestgotiske Rige for
Araberne, hvis Hovedvaabenplads den blev. Paa
denne Tid tildyndede Audes Udløb, og dens
Handel sygnede hen. 759 erobredes N. af Pipin
den Lille, men kom siden under Greverne af
Toulouse. Først 1507 kom den under Frankrig.
(M. Kr.). E. St.
Narbonne Lara [nar↱bån-la↱ra], Louis
Marie Jacques Amalric, Greve af N., fr. Officer
og Diplomat (1755—1813), tilhørte den
fornemme fr. Adel og nød stor Yndest ved Ludvig
XVI’s Hof. Da Revolutionen begyndte, sluttede
han sig til det moderate konstitutionelle Parti,
og 1791 blev han for en Tid Krigsminister.
Han viste sig dog kun lidet dygtig og maatte
3 Maaneder efter gaa af. 1792 emigrerede han,
og først under Napoleon vendte han tilbage.
Under denne anvendtes han i de senere Aar
dels som Officer, dels som Diplomat, men uden
at udrette noget af Betydning.
P. M.
Narcein (af νάρκη, Bedøvning) er et
Alkaloid, der i ringe Mængde (0,1—0,2 %) findes
i Opium, og har Formlen C23H27NO8,3H2O.
Det danner fine Naale eller Prismer, der
smelter ved 170°, er tungtopløseligt i koldt Vand og
Alkohol, medens det let opløses deri ved
Opvarmning. Det faste N. farves blaat ved
fortyndet Jodopløsning; med Klorvand og
Ammoniak giver det en blodrød Farve. I toksisk
Henseende er det, efter nyere Undersøgelser
over dets fysiologiske Egenskaber, uvirksomt.
(O. C.). R. K.
Narcis, se Narcissus.
Narcisfamilien (Amaryllidaceæ),
enkimbladede Planter af Liljeordenen med et meget
forsk. Ydre; mange er Løgvækster, andre har
Rodstok og enkelte er træagtige. Blomsterne
sidder i rigtblomstrede Kvaste, sjældnere
enkeltvis; ofte er de omgivne af et Svøb.
Blomsterne har et hyppigt stærkt farvet Bloster af
2 tretallige Kredse, 6 Støvdragere, hvis Knapper
er indadvendte, og 3 Frugtblade, der danner en
trerummet og undersædig Frugtknude med
Nektarier i Skillevæggene. Frugten er en
Kapsel med rumdelende Opspringning. N. tæller
c. 650 Arter, de fleste i tropiske og
subtropiske Egne, faa i koldere tempererede. De
optræder især i Steppeegne i Asien, paa den sp.
Halvø, i Kap o. a. St. Af mere kendte Slægter
nævnes Agave, Amaryllis, Narcissus, Clivia,
Vintergæk, der dyrkes som Prydplanter; ellers
har N. kun ringe økonomisk Betydning.
A. M.
Narcissus, d. s. s. Narkissos.
Narcissus var en af de kejserlige Frigivne,
som spillede en stor Rolle under den romerske
Kejser Claudius, hvis Sekretær han var. Han
støttede først Claudius’ Gemalinde Messalina,
men blev snart hendes ivrigste Modstander,
aabnede Claudius’ Øjne for hendes
Udskejelser og lod hende til sidst dræbe. Senere
modarbejdede han Agrippina’s Bestræbelser for at
hæve sin Søn, den senere Kejser Nero, til
Kejserværdigheden, men uden Held, og straks
efter Claudius’ Død lod Agrippina ham dræbe.
H. H. R.
Narcissus L. (Narcis). Slægt af
Narcisfamilien, Løgvækster med smalle, liniedannede,
undertiden blaagrønne Blade og et hult Skaft,
der bærer en enkelt eller flere Blomster. Disse
har et langt Blosterrør og et tydelig udviklet,
sambladet Bibloster, der ofte er langt og tragt-
eller rørformet. Omtrent 35 Arter. N.
pseudonarcissus L. (Paaskelilje) har
tyndskallede, ægformede og brune Løg og et
sammentrykt, tveægget Skaft; i de smukke, klart gule
Blomster er Biblostret længere end
Blosterbladene, og Støvdragerne er fæstede ved
Grunden af Blosterrøret. Paaskeliljen hører
hjemme i det sydlige Europa og dyrkes i talrige
Former. Det samme gælder N. bicolor L., der
staar Paaskeliljen nær; den adskiller sig ved
at have hvidt Bloster, men gult Bibloster. Hos
de 4 følgende Arter er Støvdragerne fæstede
til Midten af Blosterrøret. Hos N. jonquilla L.
(Jonquilla) og N. incomparabilis Curt. er
Biblostret af Længde med eller halvt saa langt
som Blostret. Den første, der stammer fra
Spanien, Italien o. a. St. i Sydeuropas vestlige
Del, har trinde Blade og guldgule Blomster
paa mangeblomstrede Skafter; den anden (fra
Sydfrankrig) har liniedannede Blade og
enblomstret Skaft. Hos begge er Blomsterne gule,
vellugtende hos Jonquilla. N. poëticus L.
(Pinselilje) har sammentrykt og enblomstret
Skaft, et ganske kort Bibloster og Stort, hvidt
Bloster; Biblostret er skarlagenrødt i Kanten;
Blomsterne dufter stærkt. Pinseliljen hører
hjemme i de varmere Dele af Europa og
dyrkes i flere Former. N. Tazetta L. (Tazet) har
blaagrønne Blade og et trindt Skaft med 8—10
Blomster, der er vellugtende og hvide eller
gule med gult Bibloster; den stammer fra
Orienten og dyrkes ligeledes i talrige Former.
Fra alle de nævnte Arter adskiller N.
Bulbocodium L. (Middelhavslandene) sig ved et
uregelmæssigt, gult eller hvidt Bloster med stort
Bibloster; Støvdragerne sidder ved Grunden af
Blosterrøret. Lav og med enblomstrede Skafter;
den dyrkes ligeledes som Prydplante.
A. M.
Narcissus formeres ved Sideløg. De dyrkes
saavel paa Friland som i Potter til Drivning.
Til tidligst Drivning benyttes N. poëticus
ornatus; den indsættes til Drivning i Januar ved
12—15° og vil da være i Blomst 4—6 Uger
efter. N. pseudonarcissus med enkelte og fyldte
Blomster og N. incomparabilis med svovlgule
Blomster indsættes til Drivning i Begyndelsen
af Februar og haves da i Blomst fra Midten af
Marts. Løgene lægges i Potter om Efteraaret
og behandles som Hyacinter, indtil Drivningen
kan begynde.
(L. H.). P. F.
Narda, se Arta.
Narde, gl Benævnelse for flere vellugtende
Planter, særlig af Baldrianfamilien, og deres
Produkter (se Nardostachys og
Valeriana). N. er ogsaa anvendt paa den af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
