- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
667

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Narew - Nargileh - Nargø - Narhval - Narkissos - Narkolepsi - Narkose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Narew [↱naræf], højre Biflod til den til
Weichsel strømmende Bug, opstaar i Sumpene
Nord for Bjelovjesh Skoven i polsk Vojvodi
Bialystok, flyder i vestlig Retning forbi
Lomscha og Pultusk og udmunder neden for
sidstnævnte By. Dens vigtigste Biflod er Bobr, som
gennem Augustovo-Kanalen staar i Forbindelse
med Njemen. N.’s Længde er 425 km. Ved
N. havde Russerne under Verdenskrigen
udbygget en stærk Forsvarslinie, som blev
gennembrudt af tyske Tropper efter et stort Slag
13.—17. Juli 1915.
N. H. J.

Nargileh (pers.), den bekendte orientalske
Vandpibe (af Araberne kaldet argileh eller
shishe [ɔ: Flaske]). Røgen ledes gennem en
Vandbeholder (af Kokosnøddeskal eller nu
almindeligere af Glas), førend den indsuges; til
N. anvendes en særlig Slags persisk Tobak
(Tembak), som gøres fugtig og derefter holdes
brændende ved paalagte Trækulsgløder; ved
Indaandingen af Røgen fra det brændende
Trækul paadrager den Rygende sig en let
Kulilteforgiftning, som er medvirkende til at
frembringe den behagelige, svagt bedøvende
Virkning, N. fremkalder.
J. Ø.

Nargø, estisk Najsaar, tysk Nargen,
estisk Ø i den finske Bugt, ligger foran Bugten
ved Reval, 21 km fra denne By. N., der omgives
af farlige Revler og Grunde, har en Længde
af 9 km, en Bredde af 3 km og er 18 km2
stor; den er næsten helt bevokset med Skov
og beboet af nogle faa svenske Familier. De
c. 400 Indb. ernærer sig som Fiskere og Søfolk,
særlig som Lodser. Paa Nordpynten ligger et
Fyrtaarn.
N. H. J.

Narhval, se Delfiner, S. 922.

Narkissos var efter et gr. Sagn en Yngling
af sjælden Skønhed. Mange forelskede sig i
ham, uden at han besvarede deres Følelser
(saaledes Nymfen Echo). Men hans
Haardhjertethed fik sin Straf; paa en Jagttur saa
han i en Kilde sit Billede og blev saa betagen
af sin egen Skønhed, at han ikke kunde løsrive
sig fra Betragtningen deraf; fængslet til Stedet
tæredes han hen og segnede til sidst død om
i Græsset; ved Kildens Bred fremvoksede en
Blomst, der fik hans Navn (Narcissen). Denne
Fortælling, der findes hos Ovid (og lidt
afvigende hos andre, senere Oldtidsforfattere),
synes at være fremgaaet af den hellenistiske
Digtnings Arbejde med et lokalt græsk Sagn,
der har hørt hjemme i Boiotien (Egnen ved
Thespiai); Sagnets opr. Form og Betydning er
os ukendte. Flere Kunstværker fra hellenistisk
og romersk Tid (saaledes en Række
Vægmalerier i Pompeji) forestiller N., der spejler sig i
Kilden. En smuk Bronzestatuette fra Pompeji,
der er kendt under Navnet N., bærer derimod
dette Navn med Urette (den forestiller den unge
Dionysos).
C. B.

Narkolepsi, pludselige Anfald, under hvilke
en Patient uden paaviselig ydre Anledning
falder i en i øvrigt naturlig Søvn og snart efter
vaagner op. N. træffes ved forsk. Nervelidelser,
bl. a. undertiden ved den epidemiske
Hjernebetændelse (encephalitis lethargica).
K. H. K.

Narkose (gr.), Bedøvelse, den Tilstand, der
kan fremkaldes ved Anvendelse af bedøvende
Midler. Man anvender Betegnelsen Bedøvelse
om to vidt forsk. Tilstande, idet man taler
om »lokal Bedøvelse« og »universel Bedøvelse«.
Ved lokal Bedøvelse forstaar man en
Ophævelse af Smertefornemmelser i en enkelt
mindre Del af Legemet (omkring en Tand, i en
Finger o. l.). Tilstanden fremkaldes af forsk.
Stoffer, som virker paa de Nerver, der
opfatter Smertefornemmelser (se anæstetiske
Midler
, Cocain og Følesans), ved at
Stofferne indsprøjtes paa Stedet, der skal
gøres smertefrit (eller omkring Nerven, som skal
paavirkes). — Ordet N. anvendes som Regel
om den »universelle Bedøvelse«, særlig, hvor
denne Tilstand fremkaldes, for at gøre
Patienter følelsesløse under kirurgiske
Operationer.

Den universelle N. ved Operationer
fremkaldes nu som Regel ved Æter, undertiden
anvendes dog andre Stoffer med lgn. Virkning, f.
Eks. Kloroform, Kvælstofforilte (»Lystgas«),
Klorætyl m. fl. Stofferne indaandes i
Dampform af Patienten, som faar en saakaldet
»Maske« for Næse og Mund.

Under N. lammes først og fremmest Dele af
Centralnervesystemet, og nogle af dettes
Funktioner ophører. Først omtaages Bevidstheden,
derefter ophæves den. Medens Bevidstheden er
omtaaget, kan den, der bedøves, blive opstemt
og urolig, tale uklart o. s. v. Denne Tilstand
optræder særlig hos Alkoholister. Hurtigt
ophæves Bevidstheden dog helt og ligeledes de
vilkaarlige Bevægelser. Den bedøvede ligger nu
ganske stille, slap og følelsesløs og befinder sig
i en Tilstand, der minder om Søvn. Ved fortsat
N. ophæves ogsaa de fleste uvilkaarlige
Bevægelser (Reflekser s. d.), men Aandedrættet
vedbliver og Hjertet arbejder. I dette Stadium af
N. opereres den bedøvede.

Det er muligt ved Anvendelsen af meget store
Mængder bedøvende Midler at lamme
Aandedrættet og derefter Hjertet, saa at den
bedøvede dør, men ved den Form for Bedøvelse,
der anvendes i Kirurgien, er Faren for, at dette
skal ske, yderst ringe, som Regel praktisk talt
ikke til Stede, da det ikke er vanskeligt at
overvaage, at der ikke gives for meget af det
bedøvende Middel, og da den Mængde af dette,
som virker farligt, er betydelig større end den
Mængde, som fremkalder N.

Under Operationer af Brysthulens Organer,
særlig Lungerne, er det nødvendigt at anvende
N.-Masker, som staar i Forbindelse med
komplicerede Apparater, der holder Aandedrættet
vedlige.

Under N. er ogsaa andre Organer i Legemet
end Centralnervesystemet paavirket, f. Eks. i
nogen Grad Hjertet, men Paavirkningen er
uden Bet., undtagen hvis Hjertet lider af
enkelte alvorlige Sygdomme.

Den egl., dybe N. anvendes saa godt som kun
ved kirurgiske Operationer. Let, overfladisk N.
anvendes jævnlig under Fødsler (obstetricisk N.).

Alle levende Væsener kan bedøves med de
nævnte Stoffer, ogsaa f. Eks. lavtstaaende Dyr
uden Centralnervesystem. Maaden, hvorpaa de
bedøvende Midler paavirker de levende Celler,
er kun kendt i ringe Grad. Nogle Fysiologer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free