- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Narkotin - narkotiske Lægemidler - Narni - Naro - Narova - Narovtschat - Narragansett Bay - narrata refero - Narration - Narrebold - Narrefest - Narrey, Charles - Narsarsukit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dets Sammensætning svarer til Formelen
C22H23NO7. I Opium findes 0,75—9 % N., til Dels
i fri Tilstand; det kan udtrækkes af Opium med
Æter. Det i Vand uopløselige N. udkrystalliserer
af varm, vinaandig Opløsning i lange Naale, der
smelter ved 176°. Medens Morfin er uopløselig i
Benzol, kan N. opløses deri i ikke ringe Mængde.
I Æter er det tungopløseligt (1:166).
Koncentreret Svovlsyre, som indeholder et Spor af
Salpetersyre, farves rød af N. N. er en svag Gift.
Ved Iltningsmidler, f. Eks. Salpetersyre eller
Brunsten og Svovlsyre, spaltes N. i Opiansyre og
Kotarnin, C12H15NO4. N. er en svag Base;
af en Opløsning af dens Klorhydrat udfælder
Natriumacetat den fri Base.
(O. C.). R. K.

narkotiske Lægemidler, d. s. s. Narkotika.

Narni, By i det mellemste Italien, Prov.
Perugia, ligger paa en Klippe paa venstre Bred
af Nera 14 km SV. f. Terni. (1911) 13050 Indb.
N. har en Domkirke fra 13. Aarh., et
Gymnasium, en gl Borg, Rester af en rom.
Vandledning og Bro fra Augustus’ Dage og er Sæde for
en Biskop. Ndf. N. ligger en stor Gummi- og
Kalciumkarbidfabrik. I N., der i Romertiden
kaldtes Narnia ell. Nequinum, er Kejser Nerva
født.
C. A.

Naro, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger
19 km Ø. f. Girgenti og 593 m o. H. nær
Kystfloden Naro, har et Kastel, Katakomber,
Svovlgruber og (1911) 13700 Indb.
C. A.

Narova [na↱råva]. Narva. Flod i Estland,
der danner Peipus-Søens Afløb til den finske
Bugt. Længden er 75 km, Middelbredde 150 m,
og Dybden ligger mellem 1 1/2 m og 4 m. Floden
danner talrige Strømhvirvler og Fald, af hvilke
to ovf. Byen Narva er henh. 8 og 10 m høje og
driver et Par Fabrikker. SØ. fra optager N.
Bifloden Pljussa, og et Stykke neden for dennes
Indmunding ligger Byen Narva, 15 km ovf.
N.’s Udmunding i den finske Bugt.
N. H. J.

Narovtschat [-råf-], Kredsby i det østlige
Rusland, Guv. Pensa, ligger ved Scheldaissa,
5000 Indb.

Narragansett Bay [närə↱gänset-↱bei], Bugt paa
Østkysten af U. S. A. i Staten Rhode-Island,
strækker sig i nord—sydlig Retning i en Længde
af 44 km og med en Bredde af 5—19 km. Den
optager fl. mindre Floder og rummer fl. Øer,
hvoriblandt Rhode-Island, Conanicut og
Prudence. N. har Navn efter en nu uddød
Indianerstamme; dens glimrende Sandstrand har
allerede gjort den berømt som Badested. Ved
Pawtucket’s Munding i Bugtens nordlige Ende
ligger Byen Providence.
N. H. J.

narrata refero (lat.), »jeg beretter kun,
hvad jeg har hørt fortælle (og ikke selv har
været Vidne til)«.
H. H. R.

Narration (lat.), Fortælling; narrativ,
fortællende ; narrabel, som egner sig til at fortælle.

Narrebold, lille Boldleg fra Sorø, øvet af 6—8
Deltagere, af hvilke een kaster en lille Bold til
de andre, der staar i en Halvkreds om ham i
faa Skridts Afstand. Kaster han ikke Bolden,
men »narrer«, ɔ: standser i Kastet og selv
beholder Bolden, maa den, han narrer, ikke
foretage nogen som helst Bevægelse, men skal staa
stille som en Mur. Rører han sig, gaar han ud
af Legen.
Fr. K.

Narrefest, en ejendommelig Folkeforlystelse,
der fandt Sted i fl. europæiske Lande i
Middelalderen ved Nytaarstid, og til hvilken der bl. a.
hørte Optog i selve Kirkerne, som foretoges
med de kirkelige Myndigheders Tilladelse,
uagtet de var forbundne med megen Larm og
Narrestreger, ja nærmest var en Art Parodier
paa Gudstjenestens hellige Handlinger. Man har
ment, at N. er en Art Fortsættelse af de gamle
romerske Saturnalier, der ligeledes holdtes ved
Nytaarstid, og som nød saa stor Anseelse hos
Folkemasserne i Romerriget, at de ikke
forsvandt med Hedenskabet, men vedblev delvis at
bestaa langt ind i den kristne Tid trods alle
Lovbud derimod. Umuligt er det ikke, at
Kirkens Mænd, i Anerkendelse af, at
Folkemasserne saa at sige ikke kunde undvære tøjlesløse
Fester i Lighed med Saturnalierne, selv har
villet indrette saadanne Fester, for at lede dem
i en mere uskyldig Retning. Men har dette været
den opr. Hensigt med N., er den ikke naaet.
N. var nemlig ikke blot forbundet med Larm og
Spektakel; der blev under Festen afsunget
kaade, letfærdige, højst upassende Sange, og al
Slags vild, usømmelig Lystighed gik i Svang
under den. De optrædende ved Optogene var
Elever i Dom- og Klosterskolerne, altsaa Børn
ell. unge Mennesker, der opdroges til Kirkens
Tjenere og Lærere. De klædtes ud som
Biskopper, Abbeder, ja selv som Paven. Man taler om
Narrebiskopper, Narrepaver o. s. v. Festen
fulgte bestemte Ritualer, hvoraf enkelte er
bevarede. De Lande, hvor N. særlig blomstrede,
var Frankrig og Belgien; men ogsaa i
Nabolandene var N. ikke ukendt, saaledes i Spanien,
Italien og Landene ved Rhinen. Uagtet det egl.
kun var Børn, der optraadte, undlod Voksne
ikke at deltage, selv kirkelige Embedsmænd,
som Subdiakoner, ja Diakoner, og ingen undsaa
sig for ret at slaa Gækken løs. Folket blandede
sig med stor Glæde i N. og viste ofte meget lidet
Maadehold; det kom ikke sjældent til slemme
Udskejelser, hvad der havde til Følge, at de
kirkelige Myndigheder til sidst traadte op
derimod og forbød N.; alligevel holdt N. sig fl. St.
til ind i 16. Aarh. N. kaldtes Festum stultorum
eller fatuorum; paa Fransk fête des fous. I Dijon
var der et Broderskab, der forestod N.,
Confrérie de la Mère folle; det blev forbudt 1544.
1552 afskaffedes N. helt af Parlamentet i
Frankrig. En Art Episode af N. var Æselsfesten.
(Litt.: Tilliot, Mémoire pour servir à
l’histoire de la fête des fous
[Lausanne 1744]).
V. S.

Narrey [na↱ræ], Charles, fr. Forf.
(1825—92), debuterede 1847 med Romanen Deux
heures de mystère
og har udgivet en Del andre
Romaner og Fortællinger, deriblandt Les amours
faciles
(1866), Le bal du diable (1874), La dame
aux griffes roses
(1879), Le prince Paul (1887),
samt skrevet en Del Teaterstykker, blandt hvilke
kan nævnes: Les tribulations d’une actrice
(1857, med Michel), La dame de trèfle (1850,
med Royer og Vaëz), La Bohême d’argent
(1862), Chez elle (1877, med A. Dreyfus) o. fl.
S. Ms.

Narsarsukit, et Mineral, der væsentlig
bestaar af kisel- og titansurt Natron og
Jerntveilte; det krystalliserer i store, tavleformede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free