Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Narvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
The Swedish and Norwegian Railway Company
Limited fik Koncession (1883) paa Bygning af
den norske Del (Ofotenfjord—Rigsgrænsen, 40,1
km) af en normalsporet Bane
Ofotenfjord—Luleå. Denne Bane er nu ombygget for
elektrisk Drift, hvis Indvielse fandt Sted 10.
Juli 1923, samtidig blev den svenske Banestrækning
Luleå—Kiruna aabnet for elektrisk Drift. Ofotbanen fejrede
samtidig 20 Aars Jubilæum, idet Banen blev
aabnet for alm. Trafik 14. Juli 1903 af Kong Oscar II.
Til Ombygningen er af Stortinget bevilget 9,4
Mill. Kr, som helt skal forrentes af Malmbolaget.
Strækningen fra Luleå til N. er 474 km. Det
bliver altsaa en af Verdens længste elektriske
Jernbaner (se Ofotbanen). Ved N., der dengang og
lige til 1899 havde Navnet Victoriahavn,
fremkaldtes imidlertid under dette første Anlæg kun
ringe Bebyggelse, og 1889 indstillede Selskabet
Arbejdet paa Banen, der paa svensk Side var
færdigbygget paa Strækningen Luleå—Gellivara,
ligesom paa norsk Side store Strækninger var
planerede. 1898, da det norske Storting og den svenske
Regering besluttede Arbejdet genoptaget og Banen
drevet som Statsbane, talte Stedets Befolkning
kun henved et Par Hundrede Mennesker; fra
dette Tidspunkt skriver sig Byens raske Vækst, da
Ofotbanen 1903 blev aabnet for Trafik. N. kom
derved i direkte Forbindelse med det sv.
Jernbanenet. Der er bygget en Rangerstation med
henved 20 km Jernbanespor, et stort mekanisk
Værksted, et Malmoplag, der rummer c. 600000
t Jernmalm, en Styrteviadukt, hvorfra Malmen
kan styrtes direkte i Oplaget, et Knuseri for
Malmprøver m. m. samt meget store Kajanlæg.
Jernmalmeksporten begyndte 1903 med c. 800000
t, var 1908 steget til over 1600000 t, 1910 til 2200000
t. Denne vældige Malmeksport har fremkaldt
en livlig Dampskibsfart mellem N. og Udlandet,
specielt Tyskland, Holland, Belgien, England
og Nordamerika. Fartøjernes Ladning foregaar
saa hurtig, at en 7000 t Damper ekspederes
paa faa Timer. De konstruktive og mekaniske
Anordninger er saa fuldkomne, at
Grubeselskabet ved sin Malmeksport kun beskæftiger et
Faatal Arbejdere. Byens Toldintrader udgjorde
1920: 321700 Kr. Handelsflaaden bestod 1921 af
7 Dampskibe paa tilsammen 2737 Bruttotons,
20 Motorfartøjer paa 2735 t og 2 Sejlskibe paa
tilsammen 114 t. Bygningernes Antal pr. 1. Jan.
1921 var 426 med en samlet Assurancesum af
14336460 Kr. Af industrielle Anlæg mærkes et
mekanisk Værksted med Ophalingsslip,
Mineralvandsfabrik, og fl. Grubeselskaber har sit
Sæde i Byen. Antagen Formue 1921 var 15528238
Kr og Indtægt 9187600 Kr. Byens Areal er 12,82
km2. I Narvikbugten har Byen en
ganske god Havn med store Kajanlæg for
Udskibning af Malmen fra de store Grubeanlæg
(særlig ved Kiirunavaara, Luossavaara og Gellivara).
N. har endnu fuldstændig
Nybyggerkarakteren; Byen er reguleret med brede, for det
meste retlinede Gader. Den nuværende
Bebyggelse falder i 3 Hoveddele, det egentlige
N., der ved Jernbanen deles i to Dele (vestre
Frydenlund, østre Oskarsborg), Fagernes,
ved Jernbanens Endepunkt c. 3 km sydligere,
og Ankenes, hvor Kirken ligger, paa søndre
Side af Beisfjord, ret over for N. i en Afstand
af c. 2 km; endvidere kan nævnes det
regulerede Strøg med adskillig Bebygning ved
Taraldsvik, c. 1 1/2 km Nord f. N. Byen har
 |
| Situationsplan over Narvik. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
