- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
675

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nassau - Nassau - Nassau-Siegen, Johann Moritz, Fyrste af - Nassau-Siegen, Karl Henrik Nicolaos Otto, Prins af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1851 under Reaktionsperioden indførtes atter
Tokammersystem. Ved Udbrudet af den
preuss.-østerr. Krig sluttede Hertugen sig til Østerrig.
Juli 1866 blev N. besat af preuss. Tropper og
indlemmedes Oktbr s. A. i Kongeriget Preussen.

Den af Grev Otto I (d. 1289) stiftede yngre
Linie spaltedes ligeledes ved adskillige
Delinger i flere Grene, af hvilke Linien
N.-Dillenburg var den vigtigste. Engelbrecht I
erhvervede ved Giftermaal (1404) flere Besiddelser i
Nederlandene (Leck, Breda); Vilhelm den Rige
(1516—59) erhvervede ved Forliget med
Landgreverne af Hessen 1557 den hessiske Del af
N -Dietz, hvorefter han benævnte sig Greve af
N.-Katzenelnbogen. Han indførte
Reformationen. En Søn af ham, Vilhelm I, den Tavse,
der frivillig havde givet Afkald paa de nassauske
Stamlande, arvede Fyrstendømmet Orange
i Sydfrankrig efter sin Brodersøn Renatus, som
atter havde arvet det efter sin Moder, en
Søster til den sidste Prins af Orange. Saaledes
stiftedes den ældre Linie N.-Oranien, der
uddøde 1702 (se Oranien). 1606 stiftede Ernst
Kasimir Linien N.-Dietz. Hans Søn Vilhelm
Frederik blev 1654 ophøjet til Rigsfyrste. Dennes
Sønnesøn Johan Vilhelm Friso, Prins af
Oranien, arvede 1702 efter Kong Vilhelm III af
England alle det oraniske Hus’ Besiddelser
med Undtagelse af Orange og Mora, der tilfaldt
Huset Brandenburg. Hans Søn Vilhelm IV
forenede samtlige nassau-ottoniske Besiddelser,
blev 1748 Arvestatholder, Generalkaptajn og
Admiral over de forenede Nederlande og døde
1751. Han efterfulgtes af sin Søn Vilhelm V
(d. 1806), der 1795 ved Nederlandenes
Besættelse af Franskmændene nedlagde sin
Arvestatholderværdighed og ved Freden i Lunéville 1801
til Erstatning fik Abbedierne Fulda og Korvey.
Hans Søn Vilhelm VI mistede, da han vægrede
sig ved at tiltræde Rhin-Forbundet, baade
Abbedierne og sine nassauske Stamlande, men blev
ved Wien-Kongressen 1815 ophøjet, under Navn
af Vilhelm I, til Konge over de forenede
Nederlande og fik til Erstatning for de i Tyskland
mistede Territorier Storhertugdømmet
Luxembourg (se Nederlandene, »Historie«).
(Litt.: Schliephake, »Geschichte von N.«
[Wiesbaden 1864—89]; »Annalen d. Vereins f.
nassauische Altertumskunde und
Geschichtsforschung« [1827 ff.]).
(Joh. F.). O. K.

Nassau [↱näso] 1) en af Tokelau-Øerne i
den sydlige Del af det stille Ocean, har et
Areal af c. 2 km2. Øen er bygget af Koralkalk,
hæver sig 15 m o. H. og er bevokset med
Træer. De faa Indbyggere lever af Bomuldsavl
og Skildpaddefangst. Øen annekteredes 1892 af
England. 2) Hovedstad for den britiske Koloni
Bahama-Øerne i Vestindien, ligger paa
Nordkysten af Øen New Providence og har 8000
Indb. N., der er Koloniens eneste Stad, er smukt
anlagt, har en god og sikker Havn med livlig
Handel især paa de forenede Stater. P. Gr. a.
sit sunde Klima benyttes den af
Nordamerikanerne som Vinterkursted.
M. V.

Nassau-Siegen [↱nasa^u-zi.gən], Johann
Moritz
, Fyrste af, nederlandsk Feltmarskal,
(1604—79), tog 1621 Tjeneste i den
nederlandske Hær og udmærkede sig i Krigen mod
Spanierne, indtil han 1636 paa Opfordring af det
nederlandsk-vestindiske Handelskompagni, der
søgte en Mand af anerkendt Dygtighed og med
tilstrækkelig Autoritet til at overtage Posten
som Guvernør i den nyanlagte Koloni i
Brasilien, drog til Sydamerika, hvor Hollænderne
var i Begreb med at fravriste Portugiserne
deres Besiddelser. I 8 Aar styrede N. Kolonien
med udmærket Duelighed, saaledes at han ikke
alene i betydelig Grad udvidede dens
Grænser, byggede Byer og Fæstninger og udsendte
Ekspeditioner til Guinea-Kysten og Chile, men
ogsaa bragte en saadan Ro og Orden til Veje,
at en sund og frodig Udvikling vilde have
fundet Sted, hvis han havde faaet tilstrækkelig
Hjælp af Kompagniet; men dette blev ikke
Tilfældet, og træt af den forgæves Kamp mod
Handelsselskabets Havesyge og kortsynede
Politik vendte M. 1644 hjem. Allerede 10 Aar
efter havde Kompagniet mistet alle sine
Besiddelser i Brasilien. Efter sin Tilbagekomst blev
han Guvernør i Wesel, men traadte 1647 i
brandenburgsk Tjeneste og udnævntes til
Statholder i Kleve, Mark og Ravensberg; desuden
gjorde han fortræffelig Fyldest i de
diplomatiske Hverv, der overdroges ham. 1652 blev
han Mester for Johaninitterordenen i Sonnenburg
og tysk Rigsfyrste. Forbindelsen med Holland
blev dog ikke afbrudt (i Haag, hvor han ofte
opholdt sig, minder hans Hus, det bekendte
»Moritshus« endnu om ham), og gentagne
Gange kommanderede han Generalstaternes
Tropper, saaledes 1665 mod Münster og 1672—74
som Feltmarskal mod Ludvig XIV, men trykket
af Alder og Svagelighed trak han sig 1676
tilbage fra det offentlige Liv og levede sine
sidste Aar i Stilhed. N. var en brav og
retskaffen Mand, velbegavet og varmt interesseret
for Kunst og Litteratur, en tapper Soldat og en
ypperlig Administrator. (Litt.: Driesen,
»Leben des Fürsten J. M., v. N.-Siegen«
[Berlin 1849]; Netscher, Les Hollandais au
Brésil
[La Haye 1853]).
(C. F.). H. J-n.

Nassau-Siegen [↱nasa^u-zi.gən], Karl
Henrik Nicolaos Otto
, Prins af, russ.
Admiral, f. 5. Jan. 1745, d. 20. Apr. 1808. I en
ganske ung Alder gik han i fransk
Landkrigstjeneste og avancerede til Ritmester; 1766—69
deltog han i Bougainville’s Jordomsejling, blev
derefter Oberst i det franske Fodfolk og
gjorde sig bemærket ved at foretage et resultatløst
Forsøg paa at overrumple Englænderne paa
Kanaløen Jersey. Under Frankrigs Krig med
Spanien og England kommanderede han 1781
de nyopfundne svømmende Batterier. Efter
Fredsslutningen 1783 vendte han hjem til
Rusland, blev af Katharina II udnævnt til
Viceadmiral og fik Kommandoen over en Eskadre
i Sortehavet. 1788 sejrede han med denne ved
Olschakov over den tyrkiske Flaade. Aaret efter
var han Øverstbefalende over Flaaden i
Østersøen, hvor han sejrede over Svenskerne, men
blev 9. Juli Aaret efter selv overvunden i den
navnkundige Kamp ved Svensksund. Efter
Freden i Werda sendte Katharina ham til Rhinen
for at organisere Modstanden mod det
revolutionære Frankrig. Da Kejserinden var død,
ønskede han atter at komme i fransk Tjeneste,
men fik Afslag derpaa af Napoleon.
C. W.-S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free