Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nasse - Nastika - Nastrond - Nasturan - Nasturtie - Nasturtium - Nat (Mytologi) - Nat - Nat - Nata, Santiago de los Caballeros - Nataber - Natal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nasse [↱nasə], Erwin, tysk
Nationaløkonom, f. 2. Decbr 1829, d. 4. Jan. 1890 i sin
Fødeby Bonn, ved hvis Universitet han siden
1860 var Prof. N. var Katedersocialist, en af
Grundlæggerne af den betydningsfulde »Verein
für Sozialpolitik«. Af N.’s Skr kan nævnes:
»Ueber die mittelalterliche Feldgemeinschaft
. . . in England« (1869; eng. Overs. ved H. A.
Ouvry (1871); »Geld- und Münzwesen« (2. Udg.
af Schönberg’s »Handbuch«, 1885), og i de af
ovenn. »Verein« udg. »Schriften«: »Die
Personalbesteuerung« (Bd III, 1893), »Agrarische
Zustände in Frankreich und England«, Bd
XXVII (1884).
(K. V. H.). Sv. N.
Nastika (»Fornægter«), i Indien de, som
fornægter Religionen og den ortodokse Filosofi,
navnlig Sjælevandringen og — som f. Eks.
Buddhisterne — Sjælens Eksistens, som er alle egl.
indiske Religioners nødvendige Forudsætninger.
Foruden Buddhisterne o. l. var der hele Skoler
af dem (kaldte Cārvāka’er og Lokāyata’er);
deres Skrifter tilskrives Bṛihaspati.
Deres Moral var en Opfordring til at nyde Livet
under sanselige Nydelser, medens man har det;
Religionen betragtede de som driftige og
snedige Spekulanters Paafund, der trængte til den
som en Levevej. (Litt.: Colebrooke,
Miscellaneous Essays, ny Udg., I, S. 456).
D. A.
Nastrond, se Naastrand.
Nasturan, d. s. s. Uranbegmalm.
Nasturtie, se Tropæolum.
Nasturtium, se Brøndkarse.
Nat, i nordisk Mytologi, Nörve’s Datter,
bliver ved Delling (den Straalende) Moder til
Dag. Hesten Hrimfakse (den med dugget
Manke) drager hver Nat hendes Kærre over
Himmelhvælvingen. I tidligere Ægteskab havde hun
Datteren Jord, gift med Odin.
(A. O.). G. K-n.
Nat kaldes den Tid, da Solen er under
Horisonten (se for øvrigt Dag).
J. Fr. S.
Nat. Allerede Tacitus bemærker, at
Germanerne regnede efter Nætter, ikke som Romerne
efter Dage, fordi de ansaa Natten som Døgnets
første Del, og denne Sprogbrug holdt sig baade
i Norden og i Tyskland ind i Middelalderen,
saa at N. er ensbetydende med Døgn, jfr endnu
eng. fortnight.
(Ludv. H.). P. J. J.
Nata, Santiago de los Caballeros,
By i Republikken Panama, ligger ved Rio Chico
15 km oven for dennes Udløb i Parita-Bugten
af Stillehavet og har c. 6000 Indb., der tilvirker
Straahatte, Læder og Lervarer. N.
grundlagdes 1515.
N. H. J.
Nataber (Nyctipitheçus), en lille Abeslægt,
blandt Vestaberne henhørende til Sapajuernes
Familie (Cebidæ; se Sapajuer). Navnet
bruges ogsaa som Fællesbetegnelse for mange
Halvaber, navnlig henhørende til Lorigruppen; se
Halvaber.
R. Hg.
Natal [eng. nə↱tä£, portug. nă↱ta£], Prov. i
den selvstyrende britiske Koloni Union of South
Africa, ligger paa Sydafrikas Østkyst mellem
26° 50′ og 31° 5′ s. Br. og begrænses mod Ø.
af det Indiske Ocean, mod Nord af den port.
Koloni Mosambik, Swasiland og Transvaal, mod
V. af Oranje Fristaten og mod S. af
Kapkolonien (Basutoland, Griqualand East). Arealet
er 35290 km2 med (1921) 1427700 Indb. eller
16 paa 1 km2. Terrainet hæver sig
terrasseformet fra det Indiske Ocean ind mod
Drakebjergene, der danner Grænsen mod Oranje
Fristaten. Den første Terrasse har et næsten
tropisk Klima med Avl af Sukkerrør, Bomuld, Te,
Bananer o. l.; den anden Terrasse, 5—1500 m,
er et udmærket Græsland, hvor der holdes
store Hjorde af Faar og Kvæg, den tredie,
1500—2300 m, er et skov- og græsklædt Bakkeland,
medens den fjerde er selve Drakebjergene, der
i Cathkin-Peak (Champagne Castle) naar
3660 m, og en stor Del af Aaret er dækket af
Sne. Hovedfloden er Tugela med dens
Biflod Buffalo. Af vilde Dyr er Løver og
Elefanter for lang Tid siden udryddede;
derimod forekommer Leoparden endnu ikke
sjældent; Giftslanger er alm., og Termitter er en
sand Landeplage. Befolkningen er meget
blandet. Den hvide Befolkning (137742) bestaar
hovedsagelig af Englændere og holl. Boers,
navnlig mod NV.; endvidere findes der 151235
Asiater (Hinduer, Malajer, Arabere), der i den
sidste Halvdel af 19. Aarh. indførtes for at
supplere den bristende indfødte Arbejdskraft.
Hovedmassen (1138450) udgøres af de Indfødte
(Zulukaffer) og Blandinger. Hovednæringsvejene
er Agerbrug og Kvægavl. I den nordlige Del af
Landet paa Kysten af Zululand er der udstrakt
Dyrkning af Sukker og Te, medens Korn af
alle Slags (især Majs), Frugter, Tobak og
Acacia molissima (der leverer fortrinlig
Garvebark) dyrkes ind ad Landet. Af stor Betydning
er ogsaa Kvægavlen, navnlig paa Faar, og
Bjergværksdriften paa Kul, Guld, Jern, Kobber og
Bly er i livlig Opkomst. 1908 paabegyndtes en
indbringende Hvalfangst fra Durban. Efter at
N. er indlemmet i den sydafrikanske Union,
føres der ikke officiel Statistik for de enkelte
Provinser, men efter en Angivelse fra 1917 var
Indførslen 4,5 Mill. £ og Udførslen 4,6 Mill. £.
Der indføres væsentligst europ. (især eng.)
Industrivarer og udføres Majs, Huder, Uld og
Garvestoffer. For den højere Undervisning findes
der et University College i Pietermaritzburg,
endvidere 4 højere Skoler, 179 offentlige
Skoler for hvide Børn, 49 for Asiater og 472
for Indfødte, foruden talrige private Skoler.
Landet styres af en Administrator med en
Executiue Committee paa 4 Medlemmer og et
Provinsraad paa 25 Medlemmer, valgte paa 3
Aar. Hovedstaden er Pietermaritzburg
(35000 Indb.) inde i Landet, men den største
By og eneste betydelige Havneby er Durban
eller Port Natal (140000 Indb.); af andre
vigtigere Byer kan nævnes Ladysmith,
Dundee og Newcastle. — N. blev
opdaget af Portugiseren Vasco da Gama, der her
fejrede Julen 1497, hvorfor han gav Landet
Navnet Terra natalis (Julelandet). 1721 anlagde
Hollænderne en Koloni ved Port N., men opgav
den hurtig igen. Under Boernes store »Træk«
1836 kom de ogsaa til N., og efter haarde
Kampe med Zuluhøvdingene Chaka og Dingaan
fik de fast Fod i Landet. 1839 grundlagdes
Pietermaritzburg, men da Englænderne, der
imidlertid havde koloniseret ved Durban, 1841
gjorde Fordring paa Landet som erobret af
deres Undersaatter Boerne, fortrak
Hovedmassen af disse ind i Oranje-Fristaten, og N.
erklæredes for britisk Koloni, først under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
