- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natal - Natal - natalis - Natan - Natatores - Natbue - Natchez - Natdyr - Nathalia - Nathan, Adolph - Nathanael - Nathansen, Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaplandet, fra 1845 som selvstændig Koloni. 1893
fik Kolonien Selvstyre, 1897 indlemmedes
Zululand og 1903 de tidligere transvaalske
Distrikter Vryheid, Utrecht og Dele af Wakkerstrom.
1910 sluttede N. sig sammen med Kapkolonien,
Oranje-Fristaten og Transvaal til Union of South
Africa, hvoraf den siden har udgjort en
Provins. (Litt.: Russell, N., the Land and its
Story
[London 1900]; Tatlow, N. Province:
Descriptive Guide and Official Handbook

[Durban, aarligt]).
C. A.

Natal [nă↱ta£], By i det østlige Brasilien,
Hovedstad i Staten Rio Grande do Norte. (1920)
30696 Indb. Byen, der har en fortrinlig
Beliggenhed ved Atlanterhavet og Floden Rio
Grande do Norte, er et vigtigt Udførselssted for
Bomuld, Huder og Sukker. N. anløbes
regelmæssig af et bras. Selskabs Dampere og staar
ved en Jernbane i Forbindelse med de S. f. Byen
liggende Kystegne. I N. er der et 1902 oprettet
hist.-geogr. Institut.
N. H. J.

natalis (dies, lat.) betyder Fødselsdag, men
bruges i patristisk og middelalderlig Latin om
Martyrernes og Helgenernes Dødsdag (natalitia
martyrum
), der betragtedes som deres egl.
Fødselsdag. Det bruges ogsaa om Aarsdagen
for en afgørende Forandring i et Menneskes
Liv.
L. M.

Natan [na.↱þa.n] (hebr. »han, d. e. Gud, giver«),
Navn paa fl. Personer i det gl. Test., blandt dem
en Profet, som var David’s Raadgiver. Han
støttede først David’s Plan, at bygge et Tempel,
men forkyndte efter et Syn, at David ikke
skulde bygge Jahve et Hus, men Jahve vilde bygge
ham et Hus (d. e. en Slægt). Efter David’s
Forsyndelse med Batseba talte N. ham til Rette
gennem Fortællingen om den fattige Mands eneste
Lam, som den Rige fratager ham. I David’s
sidste Dage understøttede N. Batseba og fik sat
igennem, at hendes Søn Salomo, som han havde
opdraget blev Tronfølger.
J. P.

Natatores, et Navn, først brugt af Illiger
1811 som Betegnelse for en Orden af Fugle,
omfattende de i systematisk Henseende vidt
forskellige Familier, der sædvanlig kaldes
Svømmefugle.
O. H.

Natbue, se Dagbue.

Natchez [↱nät∫iz], By i U. S. A., Stat
Mississippi, ligger hovedsageligst paa en 60 m høj
»Bluff« paa venstre Bred af Mississippi. (1920)
12608 Indb. Den øvre By har brede Gader,
beplantede med stedsegrønne Ege o. a.
subtropiske Træer. Af Bygninger nævnes den katolske
Domkirke, Raadhuset og Frimurerlogen. Her
findes N. College for Negre samt flere højere
Skoler. N. er Jernbaneknudepunkt, har
Dampskibsfart og betydelig Handel med Bomuld. Den
er anlagt 1700 og har Navn efter
Indianerstammen N., der er kendt fra Kolonisternes Kampe
og fra Chateaubriand. Rester af Stammen (i alt
c. 250 Individer) forekommer endnu og taler
deres Stammesprog. N. var indtil 1763, da den
blev eng., en fr. Handels- og Militærstation, og
var 1798—1802 og 1817—21 Hovedstad i
Territoriet, senere Staten Mississippi.
N. H. J.

Natdyr, Betegnelse for de Dyr, der
væsentligst er i Virksomhed og søger deres Føde om
Natten, medens de bruger Dagen til at sove i
ell. i hvert Fald holde sig i Skjul den meste
Del af den Tid, Solen er oppe; Begreberne Dag-
og N. finder kun Anvendelse for Landdyrene;
for Vanddyrenes Vedk. har den mindre stærke
Modsætning mellem Lys og Mørke, som raader
i Vandlagene, ikke fremkaldt saa udprægede
Repræsentanter for de to ovenn. Grupper;
talrige Vanddyr er i Virksomhed til ganske
ubestemte Tider paa Døgnet. Udprægede N. er af
Pattedyrene en Del Aber, de fleste Halvaber,
Insektædere og Pungdyr, alle Flagermus samt
en Del Gnavere og Rovdyr; af Fuglene en Del
Skrigefugle (Natravne o. a.), Ugler, en Del
Hønsefugle og Vadefugle samt faa Svømmefugle,
endvidere faa koldblodede Hvirveldyr, men
derimod talrige Insekter, særlig af Billernes,
Sommerfuglenes og de Florvingedes Orden,
derimod ingen Aarevingede, endvidere en Del
Tusindben. De fleste N. udmærker sig ved
uanselige, ofte mørke Farver, en Del er dog
kridhvide (f. Eks. visse Natsommerfugle); for saa
vidt Legemet er beklædt med Haar eller Fjer,
er disse ofte særdeles bløde; undertiden er
Øjnene meget svagt udviklede, og i saa Tilfælde
finder Dyrene sig til Rette ved en udmærket
Hørelse eller Følesans; andre har derimod
meget store Øjne.
C. W.-L.

Nathalia [-ta´-] (Natalja), serb. Dronning,
f. 2. Maj 1859. Datter af en russ. Oberst
Keschko, ægtede Oktbr 1875 Fyrst Milan Obrenovic
og blev derved 6. Marts 1882 Dronning. Hun
kom senere i Strid med ham, dels p. Gr. a. hans
uordentlige Levned, dels fordi hun som ivrig
russisk-sindet misbilligede hans Politik, der
hældede til Østerrig. Aug. 1887 forlod hun
Landet, medtagende sin Søn, Alexander; men n. A.
lod Milan med Magt Drengen borttage fra
hende i Wiesbaden og senere uagtet hendes
Indsigelse Metropolitten udtale Skilsmisse mellem
dem. Efter Milan’s Tronfrasigelse Marts 1889
vendte hun tilbage til Serbien, men blev 1891
udvist af Landet. Jan. 1893 udsonede Milan
sig med hende og lod n. A. Synoden
tilbagekalde Skilsmissen. Da hun Aug. 1900 skarpt
udtalte sig mod Sønnens Ægteskab med
hendes tidligere Hofdame, Draga Maschin, der var
9 Aar ældre end han og ikke helt uberygtet,
blev hum paa ny fjernet fra Landet. Febr 1901
blev hun Enke og gik 1902 over til den
rom.-kat. Kirke.
E. E.

Nathan [-tan], Adolph, dansk Pianist, f.
3. Decbr 1814 i Kbhvn, d. 19. Juli 1885 i
Aalborg, studerede i Udlandet, optraadte 1841 i
Musikforeningen i Kbhvn og nedsatte sig kort
efter i Aalborg som Lærer i Klaverspil. N. har
udgivet en Del Kompositioner i Salonstil for
Klaver og nogle Sange.
S. L.

Nathanael [hebr. neþa↱ne.l], se
Bartholomæus.

Nathansen [-tan-], Henri, dansk Forf., f.
i Hjørring 17. Juli 1868, Student 1886, cand. jur.
1892, Overretssagfører 1897 med senere
Depositum af Bestalling. N. debuterede med en
mindre Fortælling »Sommernat« (1899),
hvorefter fulgte to større Prosaværker »Den
forbudne Frugt« (1901) og »Floden« (1902). Siden
har N. væsentlig udgivet dram. Arbejder (»Mor
har Ret« [1904], »Den gode Borger« [1907],
»Daniel Hertz« [1908], »Danas Have« [1910],
»Drømmen« [1911], »Inden for Murene« [1912],

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free