- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
678

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathansen, Henri - Nathanson, Mendel Levin - Nathejre - Nathold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Affæren« [1913], »Dr. Wahl« [1915]). Af alle disse
Arbejder har kun »Inden for Murene« hævdet
en Standard-Plads og har naaet en stor Række
Opførelser baade i Ind- og Udland. Skuespillet
er med sin fintmærkende Skildring af jødisk
Familieliv og Tradition overvejende
sympatisktypisk for N.’s Produktion, der ogsaa i den
store Roman »Af Hugo David’s Liv« (I—IV,
1917) kredser om Brydningen mellem Jøde og
Ikke-Jøde. Dette Værk har ikke faa
Berøringspunkter med M. A. Goldschmidt, men
formaaede ved sin alt for store Bredde ikke at gøre
sig gældende. I N.’s Forfattervirke kæmper i
det hele en betydelig Følsomhed for og
Forstaaelse af Livets Fænomener, der ofte giver
sig Udslag i en fin og ægte Stemning, med en
vis Tørhed og Bitterhed, der kan give sig
Udslag som ret lidenskabelig Intolerance mod
anderledes Tænkende. N. er som Aand udpræget
jødisk.
J. Cl.

Nathanson [-tan-], Mendel Levin, dansk
Købmand, nationaløkonomisk Forfatter og
Redaktør, f. i Altona 20. Novbr 1780, d. i Kbhvn
6. Oktbr 1868. N.’s Opdragelse var meget
tarvelig og hans Kundskabsfylde overordentlig
ringe, da hans Mormoder efter et Besøg tog
ham, 12 Aar gl, med til Kbhvn, hvor han under
kyndig Vejledning hurtig udviklede sig og
snart efter optoges i Morfaderens Forretning.
Allerede i 18 Aars Alderen etablerede N. en egen
Manufakturforretning en gros, som Aaret efter (1799)
gik over til Firmaet Meyer & N.; herved traadte
N. i direkte Forbindelse med de engelske
Produktionssteder og paavirkedes ved sine Besøg
stærkt af de eng. Forhold, ikke alene i sine
kommercielle, men ogsaa i sine politiske og
nationaløkonomiske Anskuelser. De kritiske
Forhold i Beg. af 19. Aarh. øvede ogsaa deres
Indflydelse paa N.’s Forretning, som havde
vanskelige Kaar at kæmpe med; de overvandtes dog,
og 1806 optoges N. som Associé i det store Hus
Meyer & Trier; i disse hans Velmagtsdage var
hans Hjem, ligesom ogsaa senere, Samlingssted
for mange af Kunstens og Litteraturens
fremragende Mænd. 1820 gik Firmaet imidlertid
fallit og standsedes helt ved en ny Fallit 1831; N.
kastede sig derefter ind paa den nationaløkonomiske
Forfatterbane, hvor han — vel uden
videnskabelig Fordannelse, men med nøje
Kendskab til sin Tids Nationaløkonomi og i
Besiddelse af god praktisk Kendskab til Tidens
Finansforhold — i bindstærke Værker med stor
Flid og under vanskelige Arkivforhold har
samlet et righoldigt Materiale, der ofte, trods
Sprogets og Behandlingens uheldige Form, er
kommet senere Forskere til megen Nytte. N.’s mest
kendte Værker er »Danmarks Handel, Skibsfart,
Penge- og Finansvæsen fra 1730—1830« (3 Bd,
1832—34), som udvidedes og fuldstændiggjordes
i: »Historisk-statistisk Fremstilling af Danmarks
National- og Statshusholdning fra Frederik IV’s
Tid til Nutiden« (1836, 2. Udg. 1844). Desuden
foreligger fl. mindre Værker fra hans Haand;
saaledes havde han allerede 1813 i en anonym
»Forerindring« givet en kort Oversigt over dansk
Handelshistorie i 25 Aar, ved hvilken Opmærksomheden
blev henledet paa ham, og hvorved han ogsaa
i en Aarrække kom til at skrive Indledningerne
til de handelsstatistiske Tabelværker.
N.’s litterære Produktion var i øvrigt ofte
Genstand for skarp Kritik, hvorpaa han dog
ikke blev Svar skyldig, saaledes fra C. N.
David’s og A. S. Ørsted’s Side. For Almenheden er
N. dog mest kendt dels ved sin Virksomhed for
sine Trosfæller, dels som Redaktør af
»Berlingske Tidende«. Jødernes Stilling — om end ikke
underkuet saa dog langt fra ligeberettiget med
andre Borgeres — fremmede han særlig ved en
forbedret Undervisning, som N. jo selv havde
følt Mangelen af; han stiftede 1805 den mosaiske
Friskole for Drenge og deltog 1810 i Stiftelsen
af Caroline-Skolen for Piger, og det lykkedes
ham ogsaa ved store personlige Ofre at holde
Skolerne oppe i kritiske Tider. Han havde sin
Hovedandel i, at Jødernes Omgangssprog fra en
Blanding af Tysk og Hebraisk blev rent Dansk,
og han bevarede sin Interesse for sine
Trosfæller til det sidste, uagtet han havde ladet sin
talrige Børneflok gaa over til Folkekirken.
Redaktør af »Berlingske Tidende« var N. 1838—58
og i kort Tid og med svigtende Kræfter
1865—66. Da han overtog Bladet, var det ringe af
Størrelse og tyndt af Indhold, men han førte
det ind paa ny Baner, optog nyt Stof og var i
det hele en ivrig Forkæmper for Pressens Ret
over for Tilsidesættelser. Bladet udvidedes i
hans Tid meget, det udkom 2 Gange daglig og
skabte sig en stadig voksende, trofast
Abonnentkreds. Som officiel Forkæmper for de
konservative Regeringer førte han paa det politiske
Omraade en skarp og ikke jævnbyrdig Polemik med
de nationalliberale Blade og var ofte Genstand
for Spot og Vid (i »Korsaren« f. Eks.); paa
andre Omraader indtog han en mere uafhængig
Stilling. Sammenligner man med Nutiden, maa
N.’s Anskuelser naturligvis staa som forældede,
og om end ikke reaktionære — han havde fra
England hjembragt Kærligheden til det
konstitutionelle Kongedømme — saa dog som meget
konservative: men naar man ved Bedømmelsen
holder sig den Tids Forhold for Øje, staar den
danske Presse stadig i mangt og meget i
Taknemmelighedsgæld til N.
M. K.

M. L. Nathanson.
M. L. Nathanson.


Nathejre, se Hejrer.

Nathold. Hold kunde i det ældre dansk Sprog
ogsaa betyde Underhold, og da Nat var
ensbetydende med Døgn (se Nat), forstodes ved
N. egentlig Underhold i et Døgn. En Pligt til at
yde saadant Underhold paahvilede i den ældre
Middelalder Befolkningen over for Kongen og
var, i hvert Fald bortset fra Ledingspligten, den
ældste Form, hvorunder den bidrog til de
offentlige Udgifter. Pligten gik nærmere ud paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free