- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
681

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nation - Nationalbanken i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for den derpaa følgende sprognationale
Rejsning, tyder paa et instinktivt Behov, en
Trang til at tilhøre en større og mægtigere
Helhed, der kan udvide den Enkeltes Synskreds,
forøge hans Selvfølelse og samtidig fordybe hans
Samfølelse med Land og Landsmænd. Men
ogsaa dette Spil mellem autopatiske og
sympatiske Følelser, mellem Egoisme og Altruisme,
gør Nationaliteten problematisk. En N. taaler
lige saa lidt som den enkelte Personlighed at
isolere sig; hvor den indbyrdes Sympati mellem
Landsmænd blot fører til dette, tjener den til
at udvikle en national Egoisme, der er lige saa
usympatetisk som den personlige, og som i
England har faaet sit stolte, men fra moralsk
Synspunkt mere end betænkelige Løsen: right or
wrong — my country!
Hvor de nationale
Interesser tillige bliver økonomiske, som
allerede i Merkantilismens (s. d. Art.) Tid, og i
Nationernes Optræden efter Verdenskrigen, der
kunde betegnes som Nymerkantilisme, træder
denne Egoisme haandgribeligere frem, og har
derfor til forsk. Tider, ikke mindst nu,
fremkaldt en idealistisk Reaktion i international
Retning, samtidig med, at økonomiske
Organismer som de socialistiske og kommunistiske,
Storindustrien og Højfinansen, arbejder sig ud over
de nationale Grænser og krydser den gennem
et Aarhundredes Krige bestandigt skærpede
Nationalbevidsthed.

Ogsaa en anden Bevægelse søger ud over N.’s
Grænser, nemlig Bestræbelserne for at samle
Folkene under større etnologiske eller
kulturelle Helheder, ved hvilke snart Racen, snart
Religionen træder i Forgrunden, saaledes som
Pangermanismen, Skandinavismen, angelsachsiske
Sammenslutninger, Panslavismen, den
jødiske Zionisme og den muhammedanske
Panislamisme. Af disse har Skandinavismen som
den mindste og nærmestliggende ført til smukke
Kulturresultater. De fleste andre har vist sig
betydningsløse, naar det kommer til Stykket.

En speciel Betydning har Ordet N. haft ved
de ældre Universiteter, idet de studerende har
grupperet sig i Landsmandskaber med denne
Betegnelse (et Vidnesbyrd om, hvor længe den
opr. Bet. af Ordet har kunnet holde sig under
isolerede Forhold). Allerede de studerende ved
Athens Højskole i Kejsertiden delte sig i N.,
ligesaa i Middelalderens Bologna og Paris og
senere ved Humanismens Universiteter, fortsat
i de tyske »Landmannsschaften« og
»Burschenschaften«. De sv. Universiteter har endnu
beholdt denne Ordning, særligt udpræget i Upsala,
hvor hver N. har egen Bygning med tilhørende
Samliv, medens de i Lund har fælles Forening
og Foreningshus; dog maa ogsaa her
Studenterne, for at kunne opnaa akademiske
Rettigheder, være indskrevne i N.: Lunds N., Malmö
N., Ystad N., Smålands, Östgöta, Västgöta o. s. v.
(Litt.: J. Stuart Mill’s dybtgaaende
Drøftelse af Problemet i hans Representative
Government
[dansk Overs. ved V. Arntzen], Kap.
16; H. S. Maine, Lectures on the early history
of Institutions
[London 1875], Kap. 3; W.
Bagehot
, Physics and politics [London 1887], Kap.
2—3;
moderat Nationalisme i J. C.
Bluntschli
, »Das moderne Völkerrecht der
civilizierten Staaten« [1868 og senere]; yderst
tilspidset Nationalisme i H. G. v. Treitsche,
»Politik« [1897 ff.]; typiske Eksempler: »Italiens
Enhed« i G. Mazzini’s Selvbiografi i den eng.
Udgave af hans Skrifter; J. R. Green, Irish
nationality
[London 1911]; moderne Debat: R. B.
H. Haldane
, Higher nationality [London
1913]; E. Zepallos, La nationalité [London
1914]; se i øvrigt Johs. Steenstrup,
»Statsrettens Udvikling« [Kbhvn 1916]; J. A.
Fridericia
, »Udsigt over den polit. Historie fra
1848« [Kbhvn 1905, 2. Udg. 1915]; Edv.
Lehmann
, »Nationalitet og kultur« [i »Lighedens
Land«, Kbhvn 1917]; samme, »Gammel og ny
Patriotisme« [i »I danske Farvande«, Kbhvn
1923]; samme, »Evropeisk patriotism« [i
»Livets gang«, Upsala 1923]).
Edv. L.

Nationalbanken i Kjøbenhavn, Danmarks
eneste seddeludstedende Bank, er et
Aktieselskab oprettet ved Oktroj paa 90 Aar af 4. Juli
1818 med det Formaal som Afløser af
Rigsbanken at befæste og udvikle Pengevæsenet her i
Landet. Iflg. L. af 12. Juli 1907 er Oktrojen
forlænget paa 30 Aar indtil 31. Juli 1938. Om
N.’s Organisation, se Bank, S. 629. Under
Verdenskrigen ophævedes Bankens Pligt til at
indløse sine Sedler med Guld midlertidig, og
Bestemmelsen herom er Aar for Aar blevet
forlænget. Endvidere gaves der ny Regler for
Sedlernes Fundering, Overskudets Fordeling m. v.,
sidst ved Lov af 30. Aug. 1919, hvis væsentligste
Bestemmelser imidlertid bortfalder 31. Juli 1925,
fra hvilket Tidspunkt Oktrojloven af 12. Juli
1907 paany med nogle faa Ændringer træder i
Kraft i sit fulde Omfang, medmindre der i
Mellemtiden bliver vedtaget en ny Lov, som
tiltrædes af Bankens Aktionærforsamling. De
nugældende Dækningsregler er i Korthed flg.:
Metalfonden, hvortil henregnes Bankens
Beholdninger af Guld og i begrænset Omfang
Skillemønt, skal udgøre mindst 1/3 af den
cirkulerende Seddelmængde. Til Sikkerhed for den
Del af Seddelmassen, der ikke er dækket af
Metalfonden, kan flg. Aktiver tjene: 1)
Nettotilgodehavender paa Anfordring hos Norges Bank
og Sveriges Riksbank efter Forholdet 100:100,
2) Nettotilgodehavender paa Anfordring hos
andre, af den kgl. Bankkommissær godkendte
udenlandske Banker og Bankhuse efter
Forholdet 100:100, dog højst til et Beløb af 12 % af
den udgivne Seddelmasse, 3) andre sikre og let
sælgelige Aktiver efter Forholdet 122:100. Under
særlige Forhold kan der ved kgl. Resol. for et
Tidsrum af indtil 2 Aar indrømmes Banken visse
Lempelser i Dækningsreglerne. Med Gyldighed
indtil Oktrojens Udløb bestemmes det i Loven
af 30. Aug. 1919, at Aktiekapitalen efter
Bankbestyrelsens Beslutning med Stadfæstelse af
Kongen kan udvides med 3 Mill. Kr, der
overtages af Staten til pari Kurs, samt at
Repræsentantskabet paa lgn. Maade kan forøges med 2
Medlemmer, der udnævnes af Handelsministeren
for 5 Aar ad Gangen. En saadan Udvidelse af
Repræsentantskabet har allerede fundet Sted.
Endelig indeholder Loven den Bestemmelse, at
Kongen fastsætter, hvilken Minister der skal
være kgl. Bankkommissær.
J. Th.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free