- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaldag - Nationaldragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nationaldag, en Dag, der fejres af hele
Folket til Erindring om en i Nationens Liv
særlig betydningsfuld Tildragelse. Findes i de fleste
Lande og er ofte knyttet til den Dag, fra
hvilken den gældende Forfatning daterer sig
(saaledes f. Eks. i Danmark 5. Juni, Norge 17. Maj,
Grækenland 6. Apr., Belgien 21.—23. Juni,
Nordamerika 4. Juli), ell. til Regentens Fødselsdag.
Sverige har ingen N. (6. Juni, Gustaf Vasa’s
Kongevalg, er i nyeste Tid foreslaaet). I
Frankrig fejres 14. Juli (Bastillens Kapitulering).

Nationaldragt (hertil 4 farvetrykte Tavler:
danske, norske og sv. N.). Egl. maa man ved
N. forstaa den særprægede Dragt, som de fleste
Folk i et Land, i hvert Fald de fleste uden for
Købstæderne, bærer. Man maatte saa sige, at i
Landene med vesteuropæisk Kultur eksisterer
ingen N., thi Hovedparten af Befolkningen i et
af disse Lande bærer ikke samme særprægede
Dragt. Derimod har der i de fleste Lande
eksisteret særprægede Dragter, baarne af Folket i
større ell. mindre Landsdele. Disse Dragter bør
hellere kaldes Folkedragter, da de har været
alm. baarne af Folket i et afgrænset Omraade,
men ikke af Nationen som Helhed. Danmark
danner ingen Undtagelse i saa Henseende. Man
kan ikke tale om en dansk N. i al Alm., thi
Dragten maa altid have et bestemt Hjemsted i
Landet. Man kan heller ikke tale om en
sjællandsk, fynsk eller jysk Dragt, thi er det en
virkelig Folkedragt, maa dens Hjemsted
nærmere bestemmes. Det er ikke engang
tilstrækkeligt at tale om Amtet, hvorfra den skriver sig,
man maa have Herred, Sogn, ja undertiden
Landsby med, for helt at kunne bestemme en
Dragt. Og det er heller ikke engang nok. Vil
man vide, hvordan en Dragt virkelig skal se ud,
kommer Spørgsmaalet om Arbejdsdragt eller
Stadsdragt til. De fleste Steder har man haft
forsk. Stadsdragter. Desuden har der været
mere eller mindre Forskel paa Giftes og Ugiftes
Dragt, og endelig kommer Tidsbestemmelser;
thi Folkedragten paa en Egn har ikke været
uforandret gennem særlig lange Tider, men har
optaget Træk fra Købstadsmoder og afpasset
dem efter sit Behov. Dragten har selv paa et
afgrænset og afsides Omraade forandret sig i
Tidens Løb, men skiftet langsommere end den
alm. Mode.

Det synes, saa vidt man efter de hidtil
foretagne, endnu ikke afsluttede,
Dragtundersøgelser kan dømme, som om hver af Aarets store
Højtider har haft sin særlig fremherskende
Farve i Kvindedragt, nemlig: blaat til Jul, grønt
til Paaske og rødt til Pinse. Skikken er kendt
fra Heden i Kbhvn’s Amt (Heden betegner der
det skovløse Land mellem Køge, Roskilde og
Vejleaaen). Den kendes endvidere fra Røsnæs
(Refsnæs) ved Kalundborg og fra Drejø Sogn i
Svendborg Amt (se Fig. 10). Men ogsaa andre
Steder finder man Spor deraf. Saaledes findes
f. Eks. fra Frederiksborg Amt strikkede Trøjer,
de saakaldte Nattrøjer, i alle 3 Farver. Det er
dog ikke lykkedes at faa noget at vide derfra
om Anvendelsen af disse Farver, men
formodentlig er Kendskaben dertil gaaet i Glemme.
Det samme Forhold findes fra andre Steder i
Landet.

Paa nogle Steder, hvor man ikke kender
Anvendelsen af forsk. Farver ved de 3 Højtider,
har blaat været Sørgefarve, saaledes paa
Amager og Fanø, hvor blaat bruges til Sorg, i de
mindre Dele af Dragten.

De 3 Farvers Anvendelse til hver sin Højtid
var her i Landet knyttet til en Dragt, der bestod
af Skørt (Nederdel), Bul, d. e. et ærmeløst
nedringet Liv, og strikket Nattrøje (se Fig.
10, 15). Desuden hørte et Hovedtøj, et
Skuldertørklæde og et Forklæde, nogle Steder et
Livbaand eller et Bælte, med til denne Dragttype,
saavel som til andre danske Kvindedragter.
Skørtet er mange St. lægget, ruet, hedder det paa
Heden i Kbhvn’s Amt, foldet paa holl. Amager, i
Pev’er-Piber paa Fanø, »rynket« paa Røsnæs.
Læggede Skørter forek. desuden paa Lolland,
Falster o. fl. a. St. Skikken er et Levn fra
Moden paa Frederik II’s Tid. Ogsaa den
nedringede Bul er Rest af Renaissancemoden. Det er
et alm. forekommende Træk, at Folkedragten
genspejler en langt ældre Tids Overklassemoder.
Hvis man kender disses Historie, vil man derfor
let kunne afgøre, hvornaar denne eller hin Form
tidligst kan være gaaet over i Folkedragt.

Fordi Skørt, Bul og Trøje brugtes mange
Steder i Landet, følger ikke deraf, at Dragterne
disse Steder var ens, ikke engang, selv om
Talen er om Dragter med samme Hovedfarve.
Der kan for Skørtets Vedk. være Forskel i Stof,
Vævning, Besætning og dennes Anbringelse m.
m. (Skørtets Forbredde, der skjultes af
Forklædet, var oftest af tarveligere Stof, ofte af
Blaarlærred). Bullen kunde være af samme Stof og
Farve som Nederdelen, men var Oftest
afvigende i begge Henseender, den kan være kort ell.
lang, med ell. uden Skød, firkantet ell. rundt
udskaaret i Halsen; den kan endvidere være
til at snøre foran, med ell. uden Sølvsnøreringe
ell. Maljer, med Baand ell. Sølvkæder og
Sølvsnørenaale, og have Besætningsbaand anbragt
paa mange forsk. Maader. Af
Besætningsbaandenes Anbringelse kan man straks se, om
Skuldertørklædet skulde sidde over eller under
Bullen, thi hvor Kanten dækkedes af Forklædet,
satte man ikke Baand, dertil var man for
sparsommelig. De strikkede Trøjer kan være forsk.
mønstrede og har Mønstret anbragt forsk. —
Trøjerne til Nordfalsterdragten udmærker sig
ved deres særdeles smukke Strikninger —
endvidere kan de have korte ell. lange Ærmer,
prydede med Silkebaand ell. med Flos. Nogle
Steder syede man efterhaanden strikkede Ærmer
i Bullen i St. f. at have en hel Trøje under
denne. Det næste Skridt er at lave Ærmer af
Tøj, enten det samme som Bullens eller af
Silketøj som Hedeboernes Poseærmer. Derfra og
til et Kjoleliv efter Moden er kun et kort Skridt.
Fra de fleste Egne findes flere ell. færre
saadanne Overgiangsformer, der alle hører med
til Egnens Folkedragt, om end noget forsk. i
Tid.

Til Dans, til Høst og ellers, naar det var
varmt, havde man en Bul uden strikket Trøje
ell. strikkede Ærmer over Særken (se Fig. 4).
Denne bestod i sin gamle Form af Oplod og
Nederdel. Oplodden var som et Liv, syet til den
af 4 skraa Stkr dannede Nederdel, der endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free