Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaldragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Nordfalster kaldes Gere, udtales Jere (oldn.
Gejr = Spydod, gejri = kileformet [Rietz,
sv. Dialektleksikon]. To rektangulære Stkr af
Nederdelens Længde og Tøjets Bredde klippede
igennem paa skraa, og en lige Kant syedes
sammen med en skraa Kant af de 4 Stykker).
Ærmerne i Oplodden kunde være lange ell.
halvlange, de ender altid med en Søm, der til Stads
kan være prydet med Broderi. Ærmet er aldrig
rynket til en Linning som Skjorteærmer. I
Halsen kunde være en ganske alm. Søm, men ogsaa
en med det rigeste Broderi smykket Krave
(Heden, Kbhvn’s Amt). Man kunde have løse
Oplod, som man efter Behov tog over en
mindre ren ell. tarveligere udstyret Særk. I
Skaane kunde Kvinderne som Høstdragt bruge
Særken alene med Forklæde og broget Livbaand,
thi Særken var en fuldstændig og højhalset
Underklædning, den var endog der saa lang, at
den skulde ses neden for alle Skørterne, som
tog af i Længde udefter. Naar i Folkeviserne
Kvinder kan optræde i »Silkesærk« alene, saa
har samme Særk været en lgn. fuldstændig
Underklædning, vidt forsk. fra en moderne
Chemise.
Skuldertørklæder forekommer af mange
forskellige Slags. Til Hedebodragten hørte en Tid
hjemmevævede Drejls- eller
Hvergangstørklæder, svarende til Forklæderne. For øvrigt er
købte Forklæder af Silke, Uld, Bomuld eller
Blandinger af disse Materialer det
almindeligste. De kan være overmønstrede ell. have
Borter om en glat Midte, og Dekorationerne kan
være indvævede ell. trykte. De kan have Farver
til Glæde paa de to Borter, til Sorg paa de
andre to, saaledes at man efter Behag kan vende
Glæde- ell. Sørgesiden udad. De kan have
Broderi anvendt paa samme og forsk. andre
Maader. De holl. Amageres Tørklæder udmærker
sig ved deres farvestraalende Broderier.
Forklæderne var for en stor Del hjemmegjorte
til alm. Brug. Stadsforklæderne var købte og
som Tørklæderne af forsk. Stof. Ogsaa Størrelsen
har varieret. Gennemgaaende er de yngste
de mindste. Til Altergang og nogle Steder til
Brude- og Brudepigedragt har man brugt hvide
Molsforklæder og Tørklæder med Tamburering
og enkelte klare Grunde. Man kunde have
Livbaand bundne i Sløjfe foran, Bælte med
Spænde, eller man kunde have Forklædets Linning
alene.
Viser end allerede de nævnte Dragtdele Egnens
Særpræg, fremtræder dette som oftest endnu
tydeligere i Hovedtøjerne, hvoraf der de fleste
Steder kan paavises ældre og yngre Arter, den
yngste sædvanligvis den pragtfuldeste og oftest
brugt, efter at man »kom i Kjole«, d. v. s.
brugte Klæder af Købstadsnit. De ældste Huer,
man træffer, er oftest af broget, blomstret
Silkebrokade, undertiden af Gyldenstykke. Da
Krigen med England havde ødelagt Handelen og
Landet efter Statsbankerotten var forarmet, har
man aabenbart ikke kunnet skaffe sig det fine
Brokade, og man er da begyndt at anvende
Broderi paa Huerne som et Surrogat for
Brokade. Det vides at have været Tilfældet paa
Samsø. Ogsaa fra Nordsjælland kendes det. I
en Familie derfra findes en Række Huer fra
Slægten; man kan tydelig følge Udviklingen:
Brokade, kulørt Broderi, saa Blanding deri af
Metalbroderi, først lidt, senere meget, til man
til sidst naaede de store og pragtfulde og
udmærket komponerede, femfoldede Huer fra
Frederiksborg og Kbhvn’s Amt. Her arbejdede man
sig bort fra Vævemønstret og skabte noget
selvstændigt, medens man f. Eks. paa
Randersegnen ganske imiterede vævede Stoffer i
Huebroderierne, hvor paa mange af dem alle
Stingene ligger vandret som Islæt. Lgn. Tilfælde
forekommer fra Aabenraa Amt. I det hele
forekommer Broderi i stor Udstrækning paa
danske Huer fra 1. Halvdel af 19. Aarh., f. Eks.
fra Sorø og Præstø Amter, fra Bornholm, Taasinge
o. m. a. St. Til Huerne brugtes som oftest
Lin ell. Korsklæde, det første sad under det
andet over Huen. Slet Lin (af glat Lærred)
brugtes til daglig ell. til Sorg. Til Stads brugtes
Lin og Korsklæde af ægte Tønderknipling.
I Alm. brugte Kvinder ikke Overtøj ud over
Sjaler og Forklæder, dog forekommer, fra
forskellige saavel sjællandske som jyske Amter,
korte slagformede Raaber, de sjællandske med
Ydertøj af trykt blomstret Kattun med brun
Bundfarve, medens de jyske forekommer af
blaat Silkedamask ell. Kalmanka. Foret var af
Vadmel. Den korte slagformede Kaabe er
næppe brugt ret langt ind i 19. Aarh., den er et
Levn fra den under Frederik II brugte spanske
Dragt. Først langt op mod Midten af 19. Aarh.
kom store Kaaber med flere Slag i Brug.
En særlig Gruppe danner Dragterne fra de
frisiske Øer i Vesterhavet. Paavirket af de
frisiske Dragter er Romødragten, som har andre
Dele tilfælles med Fanødragten, der atter har
visse Lighedspunkter med Vesterbodragten fra
Egnen omkr. Ho og Oksbøl.
Den kostbareste og mest indviklede af alle i
Danmark brugte Dragter er de holl. Amageres.
Aarets Hellig- og Søgnedage, ligesom Familiens
forsk. Glæde- og Sørgefester havde sin ganske
bestemte Dragt for Gift og Ugift. En velforsynet
Amagerinde skulde havde 10—11 forsk.
Stadsforklæder foruden 5—6 forsk. til Søndags- og
Hverdagsbrug, ikke til at vælge imellem efter
Behag, men til at bære ved ganske bestemte
Lejligheder. Intet Under, at der i de dertil
hørende Dragter er Reminiscenser fra mange
forskellige Tider. Om end ikke lige saa rig, var
det dog en interessant Dragt, som blev baaret
af de »danske« Amagere; lignede den end noget
de »hollandske« Amageres Dragt, var den i
andre Henseender betydelig afvigende.
De danske Mandsdragter er i Hovedsagen
paavirkede fra 18. Aarh.’s franske Dragt. Det er
Justaucorps, Vest, Culotte og Silkestrømper,
der er blevet til den danske Bondes Kjol,
Brystdug, Knæbenklæder af Hjorteskind og hvide,
uldne, strikkede Strømper med »Stads« eller
Svikler. Der var gennemgaaende ikke saa stor
Forskel paa Mandsdragterne som paa
Kvindedragterne, selv om de forsk. Egne har deres
smaa Ejendommeligheder. Kjol og Brystdug var
ofte af samme Stof, om end ikke altid. Stoffet
kunde være ensfarvet ell. stribet, i glat
Vævning ell. med Mønster. Folkedragten fulgte
Købstaddragtens Udvikling. Vesten mistede
Ærmerne, blev kortere og fik Ryg af et Forstof. Ogsaa
Kjolen blev kortere og ombyttedes til sidst med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
