Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaldragt - nationale Mindretal - Nationalfarver - Nationalforening, den nordiske - Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse - Nationalformue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Trøje. De fleste Steder har man brugt
strikket Tophue (Fig. 12), men i 19. Aarh.’s Beg.
kom tillige Cylinderhat af Hareuld i Mode over
det meste af Landet (Fig. 14).
Børn har, saa længe de gik i Folkedragt,
været klædt som smaa Voksne. Saaledes var det
tidligere i de højere Stænder. Først i 1780’erne
kom fra England særlige Børnedragter i Mode,
med Klædningsstykker, afpasset efter Børns
Behov. Endnu for c. 50—60 Aar siden gik dog
Pigebørn paa Amager og Fanø i Dragt med
lange Skørter som smaa Voksne.
De to Tavler med danske Folkedragter (I—II)
er tegnede dels efter Rieter’s Stik fra Beg.
af 19. Aarh., dels efter F. C. Lund’s danske
Nationaldragter fra Aarene efter 1850. For
Afbildningerne (IV) af sv. Folkedragter ligger
P. G. Vistrand’s »Svenska folkdräkter« til
Grund. De adskiller sig ved deres høje klare
Farver betydeligt fra de danske, der staar mere
mættede og dæmpede uden dog at være matte.
Selvfølgelig er der ogsaa stor Forskel paa
Dragtdelenes Snit og Stof. Dragterne i Sverige
er absolut egnsprægede, selv om de enkelte
Dele af sv. Folkedragter lige saavel som danske
og norske har deres Urtyper i Moden fra de
højere Stænder (se Dragt). Afgjort forskellig
fra de danske Særkeærmer er de svenske og
norske, der er rynkede til en Linning ved
Haandleddet, medens de danske altid har Søm
for neden. Til Grund for Afbildningerne (III) af
de norske Dragter ligger det i 1812—15
udkomne Værk »Norske nationale
Klædedragter«, stukne i Kobber af J. Senn efter
Originaltegninger af J. F. L. Dreier, genudgivet
1913 af Norsk Folkemuseum ved E. Lexow.
Elna M.
nationale Mindretal. Ved den store
Omlægning af Statsgrænserne, der fandt Sted efter
Verdenskrigen, maatte en hel Rk. Stater,
saaledes Østerrig, Ungarn, Bulgarien, Polen,
Tschekkoslovakiet, Rumænien og Grækenland
ved Traktater med Stormagterne paatage sig
visse Forpligtelser over for de Mindretal af
fremmed Nationalitet, der findes i de
paagældende Lande. Disse Forpligtelser, der særlig
gaar ud paa at indrømme de n. M. Trosfrihed,
borgerlig og politisk Ligestilling og fri Brug af
deres Sprog, er stillede under Garanti af
Folkenes Forbund og kan eventuelt hævdes ved
Klage til Forbundets Raad og den faste
internationale Domstol i Haag.
K. B.
Nationalfarver, Betegnelse for de Farver,
der forekommer i et Lands Flag, og som derfor
symboliserer Landet. De benyttes paa mange
forsk. Maader, f. Eks. i Kokarder. En Rk.
Ordensbaand fremtræder med N.
P. B. G.
Nationalforening, den nordiske,
dannedes Decbr 1864 i Sthlm under Friherre C. A.
Raab’s Forsæde; den fik senere Forgreninger i
Göteborg og Lund, og der var tilsvarende
Foreninger i de to andre nordiske Lande, »Nordisk
Samfund« i Danmark (i Foraaret 1865) og
»Skandinavisk Selskab« i Kria (Juni 1864). Der
udgaves fl. Flyveskrifter i Sthlm, og »Blade til
Menigmand fra danske Skandinaver«, 1—9
(1865—67) med Fortsættelse »Ugeblade til
Menigmand«, 3 Aarg. (1867—69); endelig
»Forhandlinger i det skandinaviske Selskab 1864—66«
(Kria 1867—69). Foreningerne vandt dog ikke
stor Udbredelse og døde hen efter nogle faa
Aars Forløb.
E. E.
Nationalforeningen til Tuberkulosens
Bekæmpelse i Danmark blev stiftet 16. Januar
1901 paa Initiativ af Dr. med. Carl
Lorentzen og Skibslæge H. Rørdam med det
Formaal at bekæmpe Tuberkulosen som
Folkesygdom, fortrinsvis ved 1) at sprede Kundskab til
T.’s Natur og Smitteveje og Midlerne til
Smittens Bekæmpelse, 2) at virke for Oprettelsen af
Folkesanatorier, 3) efter Evne og Lejlighed at
støtte den Angrebne og hans Familie. Formand
for Foreningen blev Overpræsident Oldenburg,
der 1915 afløstes af Folketingsmand N.
Neergaard, Viceformænd Folketingsmand J. C.
Christensen (i 1920 afløst af Folketingsmand Klaus
Berntsen) og Prof. Borch (i 1906 efterfulgt af
Prof. Kn. Faber). En Centralbestyrelse blev
dannet med Amtskredsbestyrelser i hele
Landet. I Forretningsudvalget fik af Foreningens
Stiftere foruden Rørdam (Form. for Udvalget
1901—09) og Lorentzen (Formand siden 1909)
bl. a. Prof. Faber og Grosserer Emil Vett Sæde,
Vett som Kasserer, Faber som den, der i første
Rk. skulde planlægge Sanatoriearbejdet;
endvidere Neergaard. Foreningen opførte sine
første Sanatorier i 1903 (Silkeborg, Ry, Haslev) og
ejer og driver nu (1924) 7 Tuberkulosesanatorier
med tilsammen 793 Pladser, 5 Kystsanatorier
med 170 Pladser, 2 Plejehjem med 22
Pladser og 2 Feriehjem med 28 Pladser,
hvorhos Foreningen siden 1920 for Staten
administrerer Spangsbjerg Tuberkulosesanatorium (89
Pladser). Foreningens Sanatorier m. v. staar i
en Anlægssum af c. 4350000 Kr. 1908
oprettede Foreningen den første Tuberkulosestation i
Kbhvn; nu har den 3 Stationer i
Kbhvn—Frederiksberg og desuden Stationer i en Rk.
Provinsbyer. I Aarenes Løb har Foreningen
udført et omfattende Oplysningsarbejde, virket for
Gennemførelsen af profylaktiske
Tuberkuloseforanstaltninger, ydet Hjælp i vid Udstrækning
og taget virksom Del ogsaa i det internationale
Tuberkulosearbejde. Foreningen har indtil 1924
oppebaaret i Medlemshidrag c. 1 1/4 Mill. Kr,
ved den aarlige »Høstblomstdag« (første Gang
1909) 2123000 (Kr, i Kommunebidrag 406000 Kr,
fra Pengeinstituter og i særlige Bidrag 260000
Kr, i alt godt 4 Mill. Kr, og ejer en Legatformue
i Obligationer m. v. til samlet Paalydende c.
440000 Kr. Foreningens Hovedsæde er i Kbhvn.
Dens daglige Administration og Sanatoriernes
Hovedadministration forestaaes af en under
Forretningsudvalget staaende Direktion.
Chr. Jensen.
Nationalformue forstaas i Alm. som
Summen af alle de materielle økonomiske Goder,
der tilhører hele Nationen, alle dens private ell.
offentlige Retssubjekter, herunder ogsaa
saadanne Goder, der ikke er Genstand for Handel:
Kirker, Samlinger, Befæstningsanlæg etc. At al
Grundejendom maa medregnes i N., er der
Enighed om, men der er Tvivl, om man skal
medregne saadanne naturlige Rigdomme, der ikke
er nogens Ejendom: sejlbare Floder, naturlige
Havne, Adgang til Fiskeri, og end mere
tvivlsomt stiller det sig, naar nogen vil medregne
Nationens Erhvervsdygtighed e. l. personlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
