Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalformue - Nationalforsamling, den tyske - Nationalforsamlingen - Nationalgaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egenskaber. Man er i alt Fald hermed uden for
de praktiske Muligheder for en Opgørelse af N.
Til en saadan foreligger der to Metoder, den
reelle eller den personelle. Den første opgør
Mængden af de forsk. Slags Værdigenstande:
Jorder, Skove, Bygninger, Varelagre, Skibe o.
s. v. og finder N. ved at sammenlægge
Værdierne heraf; den anden opgør Summen af de
enkelte Personers og andre Retssubjekters
Formue.
Statistikken yder for de fleste Lande
adskillige Bidrag til Vurderingen af N., særlig gælder
dette i Lande, hvor der er gennemført Beskatning
af Formuen ell. Indtægterne ell. blot de
faste Ejendomme, ligesom Beskatningen af Arv
kan give nogen Vejledning. Men selv hvor
Grundlaget for Beskatningen kan anses for
nogenlunde paalideligt, maa der dog foretages
skønsmæssige Suppleringer, hvad enten den ene
ell. anden Metode følges; i Opgørelsen af de
personlige Formuer maa tillægges al ubeskattet
Formue (offentlig Ejendom, alm. Indbo,
Smaaformuer e. l.); i Opgørelsen af de reelle
Formuer yder vel f. Eks. Vurderingen til
Ejendomsskyld solide Bidrag, og for adskillige
Grupper af Formuegenstande har man i
Statistikken Oplysninger om Mængden (Landbrugets
Besætninger, Handelsflaaden o. s. v.), men
Værdien maa anslaas paa Grundlag heraf, og for
andre beror Vurderingen helt paa Skøn
(Varelagre o. s. v.), om end f. Eks. Forsikringssummer,
Kendskab til Omsætningen med Udlandet
m. v. kan give en vis Rettesnor. En vanskelig
Del af N. at opgøre er Landets Fordringer paa
Udlandet med Fradrag af Gælden til Udlandet;
men ogsaa dette Emne bliver dog nu statistisk
behandlet. Er imidlertid Hjælpemidlerne ved
Statistikkens Udvikling blevne bedre og
righoldigere, gør nu en Vanskelighed sig langt
stærkere gældende end hidtil: nemlig
Værdimaalerens ɔ: Pengenes Omskiftelighed. Til
Sammenligning af Opgørelser af N. fra Land til Land
eller fra Aar til Aar kræves Omregninger, der
gør de i Forvejen saa usikre Opgørelser saa at
sige uanvendelige.
Danmarks N. er opgjort af Falbe-Hansen i
Beg. af 1880’erne til noget over 6 1/2 Milliard Kr
og senere af Skattekommissionen af 1900, der
naaede til 7 à 7 1/4 Milliard Kr. Disse Beløb
lader sig endnu sammenligne, idet Pengenes
Værdiforandring kun er lille inden for dette
Tidsrum. For c. 1920 vil man naa til et Beløb
for N. paa henimod 25 Milliarder Kr, men
samtidig er Kronens Værdi forringet til c. 2/3 og
Usikkerhedsmomenterne bliver derved for store
til, at der kan drages nogen Slutning af Tallene.
Hovedposten af de c. 25 Milliarder Kr udgør
Bygninger (c. 8 Milliarder), Jorder og Skove (c. 5),
Løsøre, Varelagre o. l. (8 à 10), Jernbaner,
Havneanlæg, Skibe (1 1/2), hvorimod fragaar
Gæld til Udlandet (c. 1).
Norges N. er for 1883 regnet til 1,8 à 2
Milliarder Kr, for 1900 (af Aschehoug) til 3
Milliarder; Sveriges N. er af Fahlbeck for 1885
regnet til 6 1/2, for 1898 til 9 Milliarder Kr. For
mange andre Lande, særlig England og
Frankrig, er Opgørelser af N. foretaget, men alle har
de efter Verdenskrigens politiske og økonomiske
Omvæltninger nu kun hist. Interesse.
Nationalindtægten er: brutto: de
økonomiske Goder, Nationens Medlemmer erhverver i
Aarets Løb; netto: de samme Goder med
Fradrag af de ved Erhvervelsen forbrugte
Kapitalgenstande (Aschehoug). Metoderne for og
Kilderne til Nationalindtægtens Opgørelse er af
samme Art som de for N. omtalte, og
Opgørelsens Værdi er lige saa omtvistelig,
saafremt den skal bruges til Sammenligninger, men
naturligvis kan Opgørelser, der paa et givet
Tidspunkt udviser Nationalindtægternes
Fordeling for forsk. Grupper af Befolkningen, for
forsk. Landsdele o. l., være et Hjælpemiddel til
Vurdering af de økonomiske og sociale Forhold.
(Litt.: Aschehoug, »Socialøkonomik« [Kria
1905]; Foville, Afh. i Journal of the stat.
Society, Bd 56, S. 597; Falbe-Hansen og
Scharling, »Danmarks Statistik«, I, S. 683;
»Indberetning til Folketinget ang.
Beskatningsforholdene« [Kbhvn 1900]).
J. D.
Nationalforsamling, den tyske, kaldes
den grundlovgivende Forsamling, der holdt sine
Møder i Pauls-Kirken i Frankfurt 18. Maj
1848—30. Maj 1849. Den var valgt ved alm. Valgret i
alle tyske Forbundslande samt Slesvig, Posen og
Øst- og Vestpreussen og talte paa sit
Højdepunkt 5—600 Medlemmer (skulde egl. tælle 649,
men 46 Kredse i Böhmen og Mähren valgte slet
ikke; fl. andre Steder valgte kun Mindretal af
Vælgerne). Formand var først H. v. Gagern
indtil 15. Decbr, derefter Edv. Simson. Den
valgte 29. Juni Ærkehertug Johan til
Rigsforstander, vedtog 21. Decbr »Grundrettighederne«
for det tyske Folk og 27. Marts 1849 den ny
Forfatning, samt valgte derefter med 290
Stemmer mod 248 den preussiske Kong Frederik
Vilhelm IV til arvelig Kejser. Da han afslog dette
Tilbud, og da kun Smaastaterne godkendte
Forfatningen, trak det liberale Flertal i April og
Maj sig bort, ligesom de stortyske Østerrigere
allerede havde gjort, og den radikale Fløj (105
Medlemmer) drog da til Stuttgart og holdt
Møder 6.—18. Juni, indtil den sprængtes af den
württembergske Regering. Hvor meget man end
1848 og nærmest flg. Aar har spottet over den
tyske N., har dens Forhandlinger i
Virkeligheden øvet væsentlig Indflydelse paa Tysklands
Ordning siden 1866. Efter Kejserdømmets Fald
1918 skabte en ny N. Grundlaget for den tyske
Republik.
E. E.
Nationalforsamlingen er den sædvanlige
Betegnelse for den fr. Forsamling af 1789. 5. Maj
1789 var den mødt som Rigsstænder, 17. Juni
s. A. erklærede den sig for N. Den blev sammen
til 30. Septbr 1791.
P. M.
Navnet bruges ogsaa om den ny
grundlovgivende Forsamling i Frankrig fra 4. Maj
1848 til 26. Maj 1849, som førte den alm.
Stemmeret til Sejr, og dens Afløser, den lovgivende N.,
der sprængtes ved Statskuppet 2. Decbr 1851;
endvidere om den Forsamling, som Febr 1871
traadte sammen for at stadfæste Freden med
Tyskland, og som 1875 vedtog de ny
Forfatningslove. Endelig bruges Navnet, hver Gang Senat og
Deputeretkammer forenes for at vælge en ny
Præsident for Republikken.
E. E.
Nationalgaleri, gængs Betegnelse for
Kunstmuseet (se Museum) i en Hovedstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
