Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalgarde - Nationalgodser - nationalhistorisk Museum - Nationalindtægt - nationalisere - Nationalisme - Nationalister - Nationalitet - Nationalitetsbevis - Nationalitets- og Registrerings-Certifikat - Nationalitetsprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationalgarde var en Slags Borgervæbning,
der som Fortsættelse af de 1775 ophævede
Bymilitser oprettedes i Paris 1789 under Lafayette
og Aaret efter indførtes i alle fr. Byer.
N. bestod af Borgere lige op til 60 Aar gl., var
formeret i Batailloner og valgte selv sine
Befalingsmænd; den stod under de civile
Myndigheder, bestemt til Opretholdelse af den indre
Orden. Under Krigene svandt Betydningen af
N.; men den kaldtes til Live af Napoleon
(1805—06), som dog stillede den under de militære
Myndigheder og bestemte, at Dele af den skulde
kunne anvendes til Tjeneste i aaben Mark,
hvilket ogsaa skete, navnlig 1814. Bourbon’erne
beholdt N., men i Paris blev den ophævet 1827
som værende for revolutionær. Under
Julirevolutionen 1830 dannede N. sig egenmægtig i Paris,
atter under Lafayette og i sin opr. Form, og
havde i den kommende Tid ikke ringe
Betydning. Ved Februarrevolutionen 1848 forsagede
N., og der skabtes derfor den saakaldte
Mobilgarde (s. d.). Napoleon III omorganiserede
N.; den kom igen under de militære
Myndigheder, og Officererne udnævntes af Kejseren ell.
Præfekterne. Ved Værnepligtsloven 1868
bestemtes, at Garde nationale mobile skulde danne
Hærens 2. Linie og bestaa af værnepligtige
mellem 20 og 40 Aar, der ikke var indkaldt til den
staaende Hær; dens Opgave var Forsvar af
Grænser og Fæstninger og indre Tjeneste. Den
gamle N. eksisterede dog, om end kun paa
Papiret. Omorganisationen var ikke gennemført
før Krigen 1870. Under denne indkaldtes saavel
Garde nationale mobile, der i Alm. gik under
Navnet Mobilgarden, som ogsaa N. Af N.’s
Batailloner udskiltes det bedste Mandskab i
særlige Afdelinger — baade Fodfolk og Artilleri —
og benævntes Garde nationale mobilisée (ofte
Marchregimenter og -batailloner),
bestemt til Operationer i Marken. De her nævnte
mobile Afdelinger dannede Hovedmassen af de
nyopstillede franske Hære, men udrettede, trods
megen Tapperhed, ikke stort p. Gr. a. Mangel
paa Uddannelse, Udrustning og Førere. Krigen
havde vist, at N. og lgn. ikke egnede sig til at
danne en Del af Hæren; den afskaffedes derfor
1872 og erstattedes af Territorialhæren.
E. C.
Nationalgodser, Betegnelse særlig for de
under den første fr. Revolution af den fr.
Republik konfiskerede kgl., kirkelige og emigrerede
Adeliges Godser.
K. B.
nationalhistorisk Museum, se
Frederiksborg.
Nationalindtægt, se Nationalformue.
nationalisere (nylat.), optage en Person
i en anden Nation end den, han opr. tilhører;
gøre noget til fælles Ejendom for en Nation.
Nationalisme, Betegnelse for en overdreven,
yderliggaaende Nationalitetsfølelse, omtr.
enstydig med Chauvinisme. Smlg. Nation.
Nationalister, 1) Navn for det irske
Parti, der i den sidste Menneskealder kæmpede
for Irlands Selvstændighed over for England.
Navnet er opstaaet af den Nationalliga,
som Ch. Parnell grundlagde 1882, egl. en
Fornyelse af Landliga’en (s. d.) fra 1879. Partiet
talte i en Rk. Aar over 80 Medlemmer i
Underhuset, ɔ: 4/5 af alle Irlands Repræsentanter; men
ved Valgene 1918 fortrængtes det næsten fra
alle Pladserne af det ny, voldsomme Parti
Sinn-Fein’erne, der Apr. 1920 under de Valera’s
Ledelse optag en aaben Kamp imod de eng.
Myndigheder (se Irland, »Historie«, S. 503). —
2) N. kaldtes ogsaa et fransk Parti, nærmest
udgaaet af Boulangismen (se Boulangister,
S. 763), dog med Forstærkning af Antisemitter
og fanatiske Katolikker, der saa en Fare for
Frankrigs nationale Aand i Protestanternes og
Frimurernes store Indflydelse i det offentlige
Liv. Dets Formaal var at bekæmpe den
parlamentariske Styrelse, den internationale
Socialisme og de formentlig ufranske Trossamfund,
Protestanter og Jøder. Til dets Ledere hørte
Patriotligaens Stifter Déroulède, Antisemitten
Dirumont, Forfatterne Fr. Coppée, Jules
Lemaître og Millevoye, General Mercier og
Boulangisten H. Rochefort. Det vandt stor Indgang i den
højere og lavere Borgerstand under Dreyfus-Sagens
Genoptagelse, idet Dreyfus’ Domfældelse
opstilledes som en Livssag for Frankrig, og det
opnaaede 1900 at faa Flertal i Paris’ Byraad,
der hidtil fortrinsvis var socialistisk; men tabte
det allerede ved de ny Valg 1904.
E. E.
Nationalitet (lat.), Folkeejendommelighed;
den Egenskab at tilhøre et bestemt Folk, smlg.
Nation.
Nationalitetsbevis. Ifølge Søloven skal
danske Handelsskibe paa over 20 Registertons
Drægtighed for at have Ret til at sejle under
det danske Flag være indførte i
Registreringsbureauets Lister (Skibsregistret), og det herom
udfærdigede Dokument (Nationalitets-
og Registrerings-Certifikat) tjener
som N.; dog kan de danske Konsuler over
for Skibe, der er erhvervede i Udlandet,
men som endnu ikke er indførte i
Registrene, udfærdigede midlertidige N., der
foreløbig giver Skibene den samme Ret. Der
udfordres, for at Udstedelsen af et saadant
midlertidigt N. kan finde Sted, Bevis for, at Skibet
er sødygtigt, at Indførselstold er betalt, samt
en paa Tro og Love afgivet Erklæring om, at
det ikke vil blive misbrugt til at skaffe fremmed
Ejendom ind under det danske Flags
Beskyttelse. N. til mindre Skibe, der ønsker at gaa i
udenrigs Fart, udstedes af Bureauet.
C. B-h.
Nationalitets- og Registrerings-Certifikat,
se Nationalitetsbevis.
Nationalitetsprincippet. Efter den
westfalske Fred 1648 fandt Grundsætningen om
Magternes indbyrdes Ligeberettigelse Udtryk i
Princippet om den europ. Ligevægt, ifølge hvilket
de kristne Stater i Europa i retlig Henseende
var ligestillet uden Hensyn til Statsform og
Trosbekendelse. Efter Napoleonskrigene gav
man Kravet om Opretholdelse af de ny
Landegrænser Udtryk i det saakaldte
Legitimitetsprincip, der ogsaa var rettet mod revolutionære
Forsøg paa at omstyrte Staternes indre Orden.
I Modsætning hertil betegner N. Kravet om
Sammenslutning mellem Befolkningsgrupper,
der politisk ikke danner nogen Stat eller hører
til forsk. Stater, men som forenes af fælles
Sprog, Kultur og Historie. Grækenlands og de
andre Balkanlandes Løsrivelse fra Tyrkiet,
Gennemførelsen af Italiens Enhed og det tyske
Riges Oprettelse kan ses som Udslag af N.
Dette Princip laa ogsaa til Grund for § 5 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
