- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
687

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalitetsprincippet - Nationalkonventet - nationalliberale - Nationalliga - Nationalmuseer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Prag-Freden af 23. Aug. 1866, ifølge hvilken
Slesvigs nordlige Distrikter skulde afstaas til
Danmark, naar Befolkningen ved fri
Afstemning tilkendegav Ønske derom. Skønt denne
Bestemmelse blev ophævet 13. Apr. 1878 ved en
tysk-østerrigsk Overenskomst, der senere
angaves at være sluttet 11. Oktbr s. A., har § 5
i vide Kredse uden for Tyskland været opfattet
som et bindende Tilsagn om N.’s Anvendelse
paa de danske Slesvigere. N., der under og efter
Verdenskrigen er blevet tilspidset i Kravet om
Folkenes Selvbestemmelsesret, er for
Nordslesvigs Vedk. sket Fyldest ved de sønderjyske
Landsdeles Overdragelse til Danmark efter
stedfunden folkeafstemning i Henhold til
Versailles-Freden af 28. Juni 1919. N. har efter
Verdenskrigen og de revolutionære Omvæltninger
endvidere fundet Udtryk i Versailles-Traktatens
og de øvrige Fredstraktaters Bestemmelser om
andre fra Moderlandet adskilte Elementers
Genforening med dette, i Sprængning af bestaaende
Statsforbindelser og Dannelse af ny
Nationalstater. Finlands Uafhængighed, Estlands,
Letlands, Litauens, Polens og Tschekkoslovakiets
Oprettelse, det østerr. Kejserdømmes Reduktion til
Republikken Tysk-Østerrig, Serbiens
Omdannelse til Jugoslavien er Konsekvenser af N., selv
om Gennemførelsen ikke i alle Tilfælde er sket
alene efter nationale Hensyn. Som en
moderne ejendommelig Konsekvens af N. kan
sluttelig nævnes den i Lausanne 30. Jan. 1923
afsluttede græsk-tyrkiske Traktat, hvorefter en
blandet Kommission bl. a. under dansk
Medvirken skal søge at tilvejebringe klarere Linier
i de infiltrede Befolkningsforhold i de
græsk-tyrkiske Grænseegne ved at flytte store
Befolkningsdele til den Stat, hvor de efter deres
Nationalitet hører hjemme.

I den internationale Privatret betegner N.
Grundsætningen om, at en Persons saakaldte
personlige Ret bedømmes efter Lovgivningen i
det Land, hvor Vedk. har Statsborgerret, i
Modsætning til Domicilprincippet, ifølge hvilket den
personlige Ret bestemmes efter Lovgivningen i
det Land, hvori den paagældende har Bopæl.
Medens de fleste Lande lægger N. til Grund,
følger dansk og britisk-amerikansk Ret
principielt Domicilprincippet. Navnlig af Hensyn
hertil har Danmark ikke ment at kunne
tiltræde de 3 internationale Konventioner, der
afsluttedes i Haag 12. Juni 1902 om Indgaaelse
af Ægteskab, om Separation og Skilsmisse og
om Værgemaal for Umyndige.
G. R.

Nationalkonventet er Betegnelsen for
Frankrig’s herskende Folkeforsamling fra 22.
Septbr 1792 til 26. Oktbr 1795.
P. M.

nationalliberale. Med dette Partinavn
betegnedes i Danmark fra 1840’erne af den
politiske Retning, som tilstræbte en nærmere
Sammenknytning af Slesvig til Kongeriget under
en fælles konstitutionel Forfatning. Til det n.
Parti regnedes indtil 1848 ogsaa
Bondevennebevægelsens Hovedledere, men Spørgsmaalet om
Kongevalgene til den grundlovgivende
Rigsforsamling fremkaldte en spaltning mellem dem
og de senere saakaldte »N.« eller
»Centrumspartiet«, bl. hvis førere H. N. Clausen, Hall,
Krieger, Lehmann og Monrad var de mest
fremragende og som i »Fædrelandet« og
»Dagbladet« fandt deres ledende Presseorganer.
Partiets Indflydelse, som havde været
overvejende 1848—49, maatte siden vige for den
tiltagende Helstatsstrømning, og 1852—54
befandt det sig i skarp Opposition mod
Regeringen. Fra Decbr 1854 blev det atter
repræsenteret i Regeringen og bemægtigede sig
efterhaanden ganske denne, ligesom det ogsaa havde
Flertallet saavel i Kongerigets Landsting som i
Rigsraadet, hvorimod det i Folketinget som
Regel var i Mindretal over for Bondevennerne
og Mellemgrupperne. Det gennemførte som
Regeringsparti en Rk. større Lovarbejder i
liberal Aand, og i Rigspolitikken var dets
Hovedbedrift den dansk-slesvigske Fællesforfatning af
18. Novbr 1863. Partiets noget doktrinære
Karakter og den uforholdsmæssig store Rolle,
Embedsstanden spillede inden for det, havde
allerede før 1864 fjernet en Del ogsaa af de
borgerlige Elementer fra det, og dets store politiske
Nederlag 1864 bidrog yderligere til at svække
det og til at fremkalde dels et ret betydeligt
Mellemparti, dels et egl. Højre, som navnlig
støttede sig paa det større Landbrug. Under
Forfatningskampen 1865—66 og den senere
Strid om den reviderede Grundlovs Forstaaelse
gik de N. mere og mere op i det samlede Højre,
og i Løbet af 1870’erne ophørte de at bestaa
som selvstændigt Parti.

I Tyskland optoges Betegnelsen n. af den
Del af det preussiske Fremskridtsparti, som
1866 under Lasker’s og Twesten’s Førerskab
nærmede sig Regeringen i Anerkendelse af dens
tysk-nationale Politik og gjorde Ende paa den
konstitutionelle Konflikt ved at vedtage
Indemnitetsloven. Partiet voksede i den flg. Tid stærkt
og blev det ledende saavel i det nordtyske
Forbunds som senere i Tysklands Rigsdag.
Bismarck støttede sig i denne Periode væsentlig til
det, optog fl. af dets Mænd i Regeringen og
gennemførte ved dets Hjælp adskillige Love i
forholdsvis liberal Retning. Fra 1878 nærmede
han sig imidlertid atter til de konservative
Grupper, og Kampene om den første Socialistlov
og om den protektionistiske Toldreform af
1879 hidførte en Spaltning inden for Partiet,
idet dettes venstre Fløj udskilte sig fra det og
traadte i afgjort Opposition til Regeringen. Den
tilbageværende Del af Partiet, som fastholdt det
gamle Partinavn, stillede sig under Bennigsen’s
og Miquel’s Ledelse vedblivende regeringsvenlig
og bevarede i det væsentlige denne Holdning
under den flg. Tids Brydninger.
N. N.

Nationalliga, se Landliga.

Nationalmuseer kalder man de Samlinger
af Industri- og Kunstgenstande, som har været i
Brug i forsk. Lande, og som, ved at være
opstillede efter videnskabelige Principper og
ordnede med kronologiske Hensyn for Øje, tjener
til at give et sammenhængende og saa vidt
muligt fuldstændigt Billede af Folkets Liv og
Forhold fra de ældste Tider af. Undertiden
indeholder et N. foruden de historiske Samlinger
tillige naturhistoriske, zoologiske, botaniske og
mineralogisk-geologiske Samlinger fra Landet,
saaledes at man derigennem bliver sat i Stand
til tillige at danne sig et fyldigt Billede af
Landets Natur. Dette er saaledes Tilfældet med N.
i Skotland (Edinburgh) og i Irland (Dublin).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free