- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalpark - Nationalraadet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samtidig med Bjergenes Dannelse. Dette Dække
er gennemfuret af Revner, hvorigennem opstiger
varme Dampe, varme Kilder (Geysirs) eller
Dyndvulkaner. De vigtigste af disse Fænomener
er Mammoth Hot Springs, der bestaar af 70
varme Kilder paa selvaflejrede, farvede
Kalksinterterrasser, Flintklipperne (Obsidian Cliff)
ved Beaver-Søen, Berylkilderne ved
Gibbon-Flodens Cañon, Excelsior Geysir, der slynger
Vandet 60—90 m højt, Prismatic Springs med
farvede Dampsøjler samt Old Faithful Geysir, der
hvert 65. Minut sender en Vandsøjle 35—45 m
i Vejret. Great Fountain Geysir m. fl. har ikke
Udbrud mere. Bl. Vandløbene, der hyppig
danner Cañons, nævnes særlig Yellowstone River,
der fra Syd til Nord gennemstrømmer Parken
og bl. a. danner de pragtfulde Grand Cañons.
Yellowstone-Søen (2360 m o. H.) har et Areal
paa 350 km2. Klimaet er et yderst ekstremt
Fastlandsklima, hvor man i Løbet af et Døgn
har set en Temperaturveksel fra + 30 til
÷ 10°. En stor Del af N. er dækket af tætte
Naaleskove, som for en stor Del bestaar af Black
Pine (Pinus Murrayana) samt Balsamgran
(Abies subalpina); her træffes talrige vilde
Dyreformer, f. Eks. Wapiti, Daadyr, Puma (som dog
snart er udryddet p. Gr. a. dens Ødelæggelser
af Dyrebestanden), Præriulve, Odder, Bæver
m. m. I N. findes i fredet Tilstand de sidste
Bisonflokke paa i alt c. 500 Eksemplarer. Al
Jagt (undtagen paa Puma og Bjergulv) og
Fiskeri (med Undtagelse af Medefiskeriet) er
forbudt. Officerer har Opsyn med Parken, og
Overtrædelser af Reglementet, der er opslaaet
paa Hotellerne, straffes med Strenghed.
Sæsonen for Besøg varer fra 1. Juni til 1. Oktbr.
Skønt det er sandsynligt, at N. allerede 1805
besøgtes af Trappere fra Kanada, kom dog først
1870 den første Ekspedition i Stand under
Washburne. 1871 undersøgtes N. atter, af
Hayden, der i sin Indberetning gør opmærksom paa,
at lige saa uskikket Landet er for Agerbrug og
Kvægavl, er det p. Gr. a. sine vulkanske
Dannelser for Minedriften. Senere er Landet
nærmere undersøgt ved fl. Ekspeditioner. (Litt.:
Hayden, The Yellowstone National Park
[Boston 1877]; Zittel, »Das Wunderland am
Yellowstone« [Berlin 1885]; Raftery,
Historical and descriptive sketch of the Yellowstone
[1909]; O. Olufsen, »Yellowstone N.« [Kbhvn
1916]).
(H. P. S.). N. H. J.

2) Bl. de 11 øvrige Nationalparker i U. S. A.
maa først nævnes The Glacier National
Park
i Montana; dette Omraade, der frededes
11. Maj 1910, er c. 3700 km2 stort, har faaet
Navn efter de talrige Gletschere, der findes der
(81 Gletschere og 132 Alpesøer). I Staten
Oregon oprettedes 22. Maj 1902 Crater Lake N.
(c. 600 km2), omfattende den ejendommelige,
smukke Sø i Toppen af Mount Mazama. I
Staten Washington ligger Mount Rainier N.
(c. 830 km2) omkring den smukke Vulkankegle;
den oprettedes 2. Marts 1899. Egnen omkring
det herlige Vandfald i Yosemite Valley i
California blev ved forsk. Resolutioner i 1864, 1890,
1905 og 1906 til Yosemite N. (c. 2900 km2),
og i Nærheden er oprettet et Par
Nationalparker omfattende Omraader med Mammutfyrren
(Sequoia gigantea); disse er General Grant
N.
(1. Oktbr 1890; 11 km2) og Sequoia N.
(25. Septbr 1890; c. 600 km2). Af en nogen anden
Art er Mesa Verde N. (c. 280 km2), der 29.
Juni 1906 oprettedes som omfattende et
Omraade, der indeholder c. 400 Klippeboliger, som
stammer fra Pueblo Indianerne. De øvrige N.
er: Wind Cave N. (oprettet 9. Jan. 1903; c.
42 km2) i South Dakota, Sullys Hills N. i
North Dakota, Platt N. i Oklahoma, samt Casa
Granda Ruin N.
i Arizona. I Kanada opstod
paa lgn. Maade 1885—86 den 9880 km2 store
Rocky Mountain Park omkr. Banff og
Lake Louise i et Omraade med varme
Svovlkilder, samt Jasper Park ved Grand Trunk
Pacific Jernbane (11440 km2). Bl. de øvrige
talrige fredede Omraader i Kanada maa endnu
nævnes Ontario N. (Algonquin Park), 250
km VNV. f. Ontario (3800 km2), samt den 6600
km2 store Laurentides Park, 60 km NNV.
f. Quebec. Ved Wain-Wright er et 390 km2 stort
fredet Omraade med 3800 Bisonokser.

U. S. A.’s Eksempel er fulgt i en Rk. andre
Stater. Her i Danmark fik vi den første N., da
Dansk-Amerikanerne skænkede Ræbild
Bakker
til Staten. Af andre fredede Arealer her i
Landet maa anføres Raabjerg ell.
Studeli Mile, den første Fredning af et større
Omraade (1901), samt den 1902 af Staten købte
Borris Hede (1875 ha). I Sverige er oprettet
forsk. N.; den største er Sarjek (1900 km2),
omfattende det storslaaede Sarjekmassiv i
Norbotten Län, men foruden den findes der i Lenet
flg. fredede Omraader: Stora Sjöfallet
(c. 1500 km2) med Lule Elvs mægtige Vandfald
og store skov- og moseklædte Fjeldstrækninger,
Abisko (500 km2) i en Del af den smukke
Abisko Dal, og Peljekaise (146 km2). I det
øvrige Sverige er fl. fredede Omraader, f. Eks.
Sonfjället (27 km2) i Härjedalen, samt et
Parti paa den nordvestlige Del af Gotska
Sandön
, Nord for Gotland. I Tyskland er en
Del af Lüneburger Heide omkr. Wilseder
Bjerget fredet, ligesom ogsaa et større Omraade i
den schweiziske Kanton Graubündens
sydvestlige Del. Ogsaa paa Java og i Australien samt
Sydamerika er der Fredninger. En af de sidst
oprettede og mest interessante N. ligger paa
Hawaii Øerne; den oprettedes formelt 1921 og
omfatter det udslukkede Krater Haleakala paa
Øen Maui, samt Kau Ørkenen og Vulkanerne
Mauna Loa og Kilauea paa Øen Hawaii.
N. H. J.

Nationalraadet udgør den ene Afdeling af
den schweiziske Forbundsforsamling, hvis
anden Afdeling kaldes Stænderraadet. Medens det
sidstnævnte Kammer repræsenterer de enkelte
Kantoner som saadanne, idet hvert Kanton,
uanset sin Størrelse, vælger to
Repræsentanter, bestaar N. af Repræsentanter for det
samlede Schweizer folk, saaledes, at der efter
Forbundsforfatningen af 29. Maj 1874, Art.
72, vælges et Medlem for hver 20000
Mennesker. Ethvert Kanton skal dog vælge
mindst eet Medlem. Som Følge heraf har
N.’s Medlemstal stadig været voksende.
Valgret har enhver mandlig Schweizerborger
— Kvindestemmeret er hidtil stadig
blevet forkastet — som har fyldt 20 Aar og ikke
efter det Kantons Lovgivning, hvori han bor,
er udelukket fra aktiv Borgerret. Valgbar er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free