Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalraadet - Nationalsang - Nationaltidende - Nationalværksteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver stemmeberettiget Borger, som ikke er
Gejstlig. Valgene er direkte og skete tidligere
ved Flertalsvalg, men efter flere forgæves
Forsøg 1900 og 1910 vedtoges Indførelse af
Forholdstalsvalg 1918 ved Folkeinitiativ og
Folkeafstemning med 299000 Stemmer mod 149000;
en Forbundslov derom gennemførtes derefter
1919. I flere Kantoner gælder derhos
Stemmepligt ved Afstemningen, der foregaar i
Kommunerne og paa en Søndag. Valgene gælder for 3
Aar.
Det erindres i øvrigt, at N. vel i Forbindelse
med Stænderraadet udgør Schweiz’ lovgivende
Forsamling, men at denne dog i Henhold til
Forfatningens Art. 71 kun udøver den øverste
lovgivende Myndighed med Forbehold af
Folkets og Kantonernes Rettigheder. Alm.
Forbundslove og Forbundsbeslutninger kan
derfor vel som Regel vedtages af N. alene i
Forbindelse med Stænderraadet, men ikke blot
udkræver Forfatningsændringer altid Folkets og
Kantonernes Samtykke i Form af direkte
Folkeafstemning, men yderligere gælder det, at alle
af Forbundsforsamlingen vedtagne Forbundslove
og saadanne Forbundsbeslutninger, der ikke
kræver hurtig Fremme, altid af 50000 Vælgere
kan kræves forelagt Folket til en endelig
Afgørelse ved Folkeafstemning. Ja, efter en
Forfatningsændring af 1891 kan endog Ændringer
i selve Forfatningen vedtages ved Folkeinitiativ
og direkte Folkeafstemning helt uden om
Forbundsforsamlingen.
K. B.
Nationalsang, Betegnelsen for de af et Folk
ell. en Stat mest yndede og særlig foretrukne
Fædrelandssange til Fyrstens ell. Landets Pris,
ell. benyttede ved offentlig Repræsentation. N.
er altsaa som Regel ikke direkte skrevet ell.
komponeret med det Formaal at være en
saadan, men mellem de kendte og skattede
Fædrelandssange, som Tid og Lejlighed har
fremkaldt, udvælger Tiden, Folket, Stemningen —
ell. hvad man vil — dem, der bedst er i Stand
til at udløse den officielle Fest- ell.
Hyldest-Stemning, til ved festlige ell. repræsentative
Lejligheder at være Folkets Tolk, hvad enten
det gælder Hyldest og Hilsen til Landets Drot,
— Kongesangen —, en Opsang i Farens Stund
ell. Glæde og Begejstring over Landet og dets
Skønhed. Og som man hilser Landets Fane, naar
den føres til Fronten, med militær Honnør,
saaledes er det Skik og Brug, ved højtidelige
Lejligheder, at hædre N. ved at paahøre den
staaende.
Af de forsk. Landes N. skal her kun anføres
nogle enkelte: England: »Rule Britannia« (s. d.)
af James Thomson og Thomas Arne, og »God
save the King« (s. d.) af Henry Carey; Frankrig:
Marseillaisen (s. d.) af Rouget de Lisle; Holland:
»Wilhelmus van Nassouwen« og »Wien
Neerlandsch bloed« af van Tollens og J. W. Wilms;
Belgien: »La Brabançonne« af Jennerval (ny
Tekst af Charles Rogier) og Campenhout;
Tyskland: »Heil Dir im Siegerkranz« (s. d.) af
Harries og Carey, »Die Wacht am Rhein« af
Schneckenburger og Carl Wilhelm, og »Deutschland,
Deutschland über alles« af Hoffmann v.
Fallersleben og Haydn, Østerrig: »Gott erhalte Franz
den Kaiser«, af Hauschka og Jos. Haydn; Italien:
»Marcia Reale« af Gabetti, Garibaldi-Hymnen og
»Inno populare« af Magazzari; Rusland: Hymne
af Joukowsky og Al. Lwoff; De forenede Stater
i Nordamerika: »Yankee doodle« (s. d.) og »The
star spangled banner« (s. d.); Norge: »Ja, vi
elsker dette landet« af Bj. Bjørnsson og Rich.
Nordraak; Sverige: »Du gamla, du fria, du
fjällhöga Nord« af R. Dybeck til Melodi af en
gl Folkevise, og »Ur svenska hjertans djup« af
C. W. A. Strandberg og Otto Lindblad; Finland:
»Suomis sång« af E. v. Qvanten og Fr. Pacius
og »Vårt land« af J. L. Runeberg og Fr. Pacius.
Den officielt anerkendte danske N. er »Kong
Christian stod ved højen Mast«. Ordene er af
Johs. Ewald og findes som »Aria« i Syngespillet
»Fiskerne«; om Melodiens Oprindelse er de
Lærde uenige; om den i sin opr. Skikkelse
skyldes Joh. Hartmann, der har skrevet Musikken
til »Fiskerne«, ell. Ewald’s Ven, Landsdommer
Rogert, vil vel næppe nogen Sinde blive fuldt
opklaret, men sin endelige Form har den i hvert
Fald først faaet, da Kuhlau anvendte den i
Ouverturen og Slutningssangen til »Elverhøj«
(se en Studiet af Angul Hammerich i hans Bog
om I. P. E. Hartmann, Kbhvn 1916). En anden
dansk Fædrelandssang, hvis Bet. som N. af
mange ligestilles med »Kong Christian«, er
Oehlenschläger’s og Krøyer’s »Der er et yndigt
Land« — denne dog mere som ren Fædrelandssang
i Modsætning til »Kong Christian« som
Kongesang. Endvidere »Danmark dejligst Vang
og Vænge« af L. O. Kok og Poul Edv.
Rasmussen. (Litt.: A. P. Berggreen, »Folkenes
Nationalsange« [Kbhvn 1870]; H. Abert, »Eine
Nationalhymnen-Sammlung« i »Zeitschr. d.
Internat. Musikgesellschaft«, II 1890, S. 69—79).
S. L.
Nationaltidende, dansk Dagblad, udgivet
af C. Ferslew, begyndte at udkomme 1876 som
Aftenudgave af »Dags-Telegraphen«. Men
allerede det flg. Aar udsendtes ogsaa
Morgennummer, og Forholdene ændredes snart
derhen, at N. fra at være en udvidet Udgave af
»Dags-Telegraphen« blev Hovedorganet,
medens denne indskrænkedes til at blive en
Aflægger af N. Fra 1877 fik N. ogsaa en
selvstændig Redaktør i H. R. Hiort-Lorenzen, der
ledede Bladet med megen Dygtighed og
forstod at skaffe det en betydelig Udbredelse.
Efter hans Afgang 1893 har Hovedredaktørerne
været E. A. Bjerring, C. Carstensen, Osc. Kalko,
Vald. Galster (1923). I politisk Henseende har
N. under hele sin Bestaaen været Organ for
udpræget nationale og for Højrepartiets
Interesser i Overensstemmelse med Bladets Navn.
J. Cl.
Nationalværksteder. Februarrevolutionen
i Paris (1848) havde fremkaldt en stærkt
stigende Arbejdsløshed, som den provisoriske
Regering saa meget mere maatte søge at raade
Bod paa, som den bl. a. paa Tilskyndelse af
Louis Blanc, der selv var Medlem af den, havde
anerkendt »Retten til Arbejde«. Oprettelsen af
N. (ateliers nationaux) blev proklameret 27.
Febr, og der blev straks af Ministeriet for
offentlige Arbejder og Krigsministeriet sat forskellige
Jordarbejder o. l. i Gang; Daglønnen var 2 frc.
Arbejdsløsheden steg imidlertid langt hurtigere,
end det var muligt at skaffe Arbejde, og med
dem, der henvendte sig forgæves om Arbejde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
