- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaløkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henter Stof til originale Teorier, der dog ikke
formaaede at rokke den klassiske Økonomis
Magtstilling.

I England selv havde Oppositionen vanskeligt
ved at vinde Gehør, saa længe Frihandelen,
navnlig gennem dens største Agitator Cobden,
beherskede den offentlige Mening; men den rører
sig dog hos en Del Socialreformatorer. Denne
Bevægelse tager sit Udgangspunkt hos Nytte- og
Lykkefilosoffen Jeremy Bentham (1748—1832) og
hos Socialisten Robert Owen (1771—1858), og
kommer til voldsomt Udbrud med Th. Carlyle
(1795—1881), hvis Angreb paa den materialistiske
Penge- og Handelsøkonomi i Chartism
(1839) og Past and Present (1843) blev af
vidtrækkende Betydning. Paa hans Skuldre staar
atter Ch. Kingsley (1819—75), Fr. D. Maurice
(1805—72) og de øvrige kristelig-sociale
Reformpolitikere samt Filantropen A. A. Earl af
Shaftesbury (1801—85), ligesom det er
umiskendeligt, at den hele Retning har afsat Spor hos
Stuart Mill (1806—73) i hans Principles, der ud
fra liberalistiske Grundsynspunkter ved Aarh.’s
Midte (1848) resumerer den samlede
foregaaende Udvikling med stærk Betoning af de
optimistiske og socialt reformvenlige Momenter.

Videnskabelig havde den »klassiske«,
»liberale« N. ved denne Tid udspillet sin Rolle, og
praktisk havde den fyldt sin Mission.
Stagnationen kunde ene afværges ved frisk
Blodtilførsel. De ny Impulser kom fra den hist.
Forskning og fra den socialistiske Kritik. Begge
bidrog til at omforme den økonomiske Videnskab
i 19. Aarh.’s 2. Halvdel. Om Socialismen
og dens Indflydelse maa henvises til denne Artikel.

Den hist. Skole i N. udgaar fra Tyskland.
Dens Særkende er, at den har Modvillie mod
»absolutte« Løsninger af de økonomiske
Problemer. Den fremhæver Samfundshusholdningens
organiske Karakter og N.’s Sammenhæng
med de øvrige sociologiske Videnskaber. Den
anerkender, at Socialprincippet kommer til
praktisk Anvendelse ved Siden af
Individualprincippet, hvorfor den vil give Staten en
udstrakt Myndighed til at gribe regulerende og
beskyttende ind i de økonomiske Forhold. Dens
Metode er fortrinsvis den induktive: Slutninger
fra indgaaende historiske, statistiske og sociale
Undersøgelser. Alle dens betydeligste
Grundlæggere er Tyskere: W. Roscher (1817—94),
hvis »Grundriss zu Vorlesungen über die
Staatswirtschaft nach geschichtlicher Methode« (1843)
danner Epoke i N.’s Litteraturhistorie, Bruno
Hildebrand (1812—78) og Carl Knies (1821—98).
Retningen blev hurtig fremherskende ved tyske
Univ., og under Trykket af det stadig mere
brændende »Arbejderspørgsmaal« antog den
efterhaanden en stedse mere udpræget
socialpolitisk Karakter, hvorfor ogsaa dens senere
Tilhængere blev kaldte Katedersocialister.
Navnlig blev dette Tilfældet, efter at disse
sociale Interesser i den i Eisenach 1872
grundlagte »Verein für Sozialpolitik« fik en
initiativrig Organisation, som ved sine talrige
»Schriften« og Enquêter kom til at spille en betydelig
Rolle. En af dens Stiftere er G. Schmoller
(1838—1917). I de afgørende Spørgsmaal deles
Retningens Standpunkt af F. J. Neumann
(1835—1910), Wilh. Lexis (1837—1914), Gustav von
Schönberg (1839—1908), Johs. Conrad
(1839—1915), Lujo Brentano (f. 1844), medens et
Særstandpunkt indtages af Hovedet for den
saakaldte Statssocialisme, Ad. Wagner (1835—1917),
hvem den ligeledes betydelige Alb. Schäffle
(1831—1903) staar nær. Af senere stærkt
socialpolitisk interesserede, men for øvrigt indbyrdes
særprægede Forfattere kan nævnes G. Cohn
(1840—1919), Aug. Oncken (f. 1844), K. Bücher
(f. 1847), G. Schanz (f. 1853), H. Dietzel (f.
1857), Jul. Wolf (f. 1862), H. Herkner (f. 1863),
W. Sombart (f. 1863) og G. v.
Schulze-Gävernitz (f. 1864). Endvidere Lotz (f. 1865), Eheberg
(f. 1855): Finansvidenskab, W. R. Liefmann (f.
1874): Karteller og Truster.

Lige saa positiv som den historisk-etiske
Retning, men kritisk over for denne, er den senere
saakaldte psykologiske ell. — efter sin
Oprindelse — den østerr. Skole. Dennes mest
fremragende Repræsentant er Sociologen Carl
Menger (1840—1921), der navnlig har leveret højst
betydningsfulde Bidrag til Metodelæren,
Kapitalrentens geniale Historiker og Analytiker E. v.
Böhm-Bawerk (1851—1914), Bearbejderen af
Tysklands økonomiske Kulturudvikling K. Th.
v. Inama-Sternegg (1843—1908) og Eug. v.
Philippovich (1858—1917), alle Østerrigere.

De øvrige Lande kan i nyere Tid ikke
opvise den samme frodige Blomstring paa N.’s
Omraade som de tysktalende. Men de store
økonomiske og sociale Problemer, der sætter
Nutidens Samfund i Bevægelse, har overalt
fremkaldt en rig Litteratur. Her skal blot nævnes en
Del af de betydeligere Navne fra den sidste
Menneskealder. England giver ogsaa i dette
Tidsrum betydningsfulde Bidrag til N.’s
Udvikling gennem J. E. Cairnes (1824—75) og
Cliffe Leslie (1827—82) inden for Metodelæren,
H. D. Macleod (1821—1902) og W. Bagehot
(1826—77): Kredit- og Bankvæsen, W. Stanley
Jevons (1835—82): Statistik og Møntfod, F. Y.
Edgeworth (f. 1845) om den mat. Behandling
af N.’s Problemer; Alfr. Marshall (f. 1842) er
en fremragende Systemforfatter, W. J. Ashley
(f. 1860): N.’s Historie. I de forenede Stater
brød F. A. Walker (1840—97) med den ortodokse
Skole og traadte i Skranken for en ny,
realistisk Retning. Universel Opsigt vakte Henry
George (1839—97) med sin Jordrenteteori og sit
om Fysiokraterne mindende singletax-System.
En yngre fremragende Forsker og
Beskatningsteoretiker er Edw. A. R. Seligman (f. 1861).

Den fr. Litt. har i dette Tidsrum kun faa
nyskabende Aander at opvise. Man er i dette
Land ikke kommet synderlig ud over de Say’ske
og Bastiat’ske Frihandelsdoktriner. Disse
forfægtedes af den naturaliserede Belgier
C. de Molinari (1819—1912). Uden for denne
efterhaanden vigende Retning staar den af
Frankrigs økonomiske Historie fortjente E. Levasseur
(1828—1911), den reformvenlige Belgier E. de
Laveleye (1822—92), den matematiske
Metodeteoretiker Leon Walras (1834—1910) samt
Føreren for en af tysk Videnskab paavirket ny
socialreformatorisk Retning, Ch. Gide (f. 1847).

Af de nordiske Lande gaar i den
nationaløkonomiske Videnskab Danmark (i 18. Aarh.
bl. a. Martfelt, F. Lütken og den ypperlige O.
Lütken: »Undersøgn. ang. Statens alm. Økonomi« [1760])

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free