- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationernes Forbund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskytte mod Angreb udefra; denne
Bestemmelse kan derimod ikke paaberaabes som
Anledning til Indblanding i en Stats indre
Anliggender. Af andre Bestemmelser, der tilsigter at
værne om de enkelte Staters Selvstændigbed,
kan nævnes Art. 1, 2. Stk. om Medlemmernes
Udtræden af Forbundet, Art. 5, 7. Stk.,
hvorefter der kræves Enstemmighed til
Delegeretforsamlingens og Raadets Beslutninger, med
mindre der udtrykkeligt er fastsat noget andet,
Art. 15, 8. Stk., hvorefter Raadet ikke er
berettiget til at angive en Løsning af et
Spørgsmaal, der efter Folkeretten udelukkende hører
under vedk. Stats egen Myndighed, og Art. 26,
2. Stk., hvorefter det staar ethvert Medlem frit
ikke at godkende Forandringer, der vedtages i
Pagten, dog at vedk. Stat i saa Fald ophører
at være Medlem af Forbundet«. Iflg, Art. 18 skal
alle Traktater og mellemfolkelige Aftaler, der
fremtidig indgaas mellem Forbundets
Medlemmer, registreres i Sekretariatet for at være
bindende og derefter offentliggøres. Art. 20
ophæver tidligere indgaaede mellemfolkelige
Forpligtelser ell. Forstaaelser, der er uforenelige
med Pagten; dog anses Voldgiftstraktater eller
lokalt begrænsede Forstaaelser til Fredens
Sikring saasom Monroe-Doktrinen iflg. Art. 21 ikke
for uforenelige med Pagten. Art. 22—25
henlægger en Række vigtige administrative og
socialpolitiske Opgaver til Forbundet, og endelig giver
Art. 26 Regler om Fremgangsmaaden ved
Ændring af Pagten. Oktbr 1921 vedtoges forskellige
Ændringer og Tilføjelser, som endnu ikke er
traadt i Kraft.

Forbundets opr. Medlemmer er foruden de
britiske Besiddelser de 27 Stater, der
undertegnede Fredstraktaten med Tyskland 28. Juni
1919. Af disse Magter er dog Amerikas Forenede
Stater ikke Medlem, idet der i det amerikanske
Senat ikke opnaaedes det tilstrækkelige Antal
Stemmer til Traktatens Ratifikation. Desuden
har Ecuador og Hedjaz endnu ikke definitivt
tiltraadt Traktaten. 13 Stater, der ikke havde
deltaget i Verdenskrigen, opfordres i et Tillæg til
at tiltræde N. F. Af de saaledes indbudte Stater
har bl. a. Danmark, Norge og Sverige erklæret
deres Tiltræden i Marts 1920. Paa den første
Delegeretforsamling i 1920 optoges Albanien,
Bulgarien, Costa Rica, Finland, Luxembourg og
Østerrig; 1921 optoges Estland, Letland og
Litauen; 1922 Ungarn og 1923 Irland og Æthiopien
(Abessinien). N. omfatter nu — foruden de 5
store oversøiske britiske Statssamfund
Australien, Indien, Kanada, New Zealand og Sydafrika
samt det selvstyrende Irland — 48 Stater,
nemlig: Albanien, Argentina, Belgien, Bolivia,
Brasilien, Bulgarien, Chile, Columbia, Costa Rica,
Cuba, Czekoslovakiet, Danmark, Estland,
Finland, Frankrig, Grækenland, Guatemala, Haiti,
Honduras, Italien, Japan, Jugoslavien, Kina,
Letland, Liberia, Litauen, Luxembourg,
Nederlandene, Nicaragua, Norge, Panama, Paraguay,
Persien, Peru, Polen, Portugal, Rumænien,
Salvador, Schweiz, Siam, Spanien, Storbritannien,
Sverige, Ungarn, Uruguay, Venezuela, Æthiopien
og Østerrig. De vigtigste udenforstaaende
Magter er foruden Island f. T. Amerikas
forenede Stater, Tyskland, Rusland og Tyrkiet.

Af N. F.’s Hovedorganer samles
Forbunds- ell. Delegeretforsamlingen i Reglen
aarlig (iflg. Forretningsordenen den første Mandag
i Septbr) i Genève, hvor Forbundet har sit
Sæde, medens Raadet, der holder fire
regelmæssige Møder aarlig, jævnlig samles andetsteds;
Sekretariatet findes i Genève og den senere
oprettede faste Domstol i Haag. —
Delegeretforsamlingen (fr.: l’Assemblée, eng.: the
Assembly
) bestaar af Delegerede for alle
optagne Stater, der hver kan sende højst 3
Repræsentanter foruden Stedfortrædere,
sagkyndige Raadgivere og Sekretærer. Danmarks
Delegation paa de hidtidige Delegeretforsamlinger
har bestaaet af fire Parlamentarikere med en
Diplomat (Gesandt Herluf Zahle) som Formand.
Delegeretforsamlingen, i hvilken hvert
Forbundsmedlem har een Stemme, er iflg. Pagten
berettiget til at behandle ethvert Spørgsmaal, der
falder inden for Forbundets Virksomhed, ell. som
angaar Verdensfreden. — Raadet (le Conseil,
the Council) skulde opr. bestaa af 9
Medlemmer, nemlig 5 faste — repræsenterende
Amerikas forenede Stater (der som nævnt ikke er
Medlem af Forbundet), England, Frankrig,
Italien og Japan — og 4 andre, valgt af
Forsamlingen. Sidstnævnte Gruppe blev 1922 forøget til
6, for Aaret 1924 Repræsentanter for Belgien,
Brasilien, Czekoslovakiet, Spanien, Sverige og
Uruguay. Ethvert Forbundsmedlem, der ikke er
repræsenteret i Raadet, indbydes til at sende en
Repræsentant, der deltager som Medlem i
ethvert Raadsmøde, hvor der behandles Spørgsmaal,
som særlig vedrører dette Forbundsmedlems
Interesser. De i Raadet repræsenterede
Medlemmer har kun hver een Stemme og een
Repræsentant. For at Raadet kan tage
Beslutning, kræves som Hovedregel ligesom i
Delegeretforsamlingen Enstemmighed. Derimod er
Grundsætningen om Staternes Ligeberettigelse
som berørt ikke gennemført i Raadet, hvor
Stormagterne altid har Ret til at være
repræsenteret, medens alle de andre Magter maa skiftes
til at besætte de 6 øvrige Pladser. Forbundets
tredje Hovedorgan er det faste
Sekretariat (le Secrétariat permanent), der ledes af
en Generalsekretær (Englænderen Sir Eric
Drummond), som tillige deltager i alle Raadets
og Delegeretforsamlingens Møder. Sekretariatet
er en omfattende Institution, hvor en Mængde
Sagkyndige fra forsk. Lande dagligt arbejder
med de Spørgsmaal, som N. F. beskæftiger sig
med. — Den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje (Cour Permanente de Justice
Internationale
) er i Henhold til Pagtens Art. 14
oprettet ved en Traktat, der vedtoges i Genève
13. Decbr 1920. Domstolen træder sammen i
Haag mindst en Gang aarlig for at behandle
foreliggende Sager. Bl. a. paa dette Punkt
adskiller den ny Domstol sig fra den paa
Haagkonferencen 1899 oprettede Voldgiftsdomstol,
hvis Dommere udpeges af en Liste for hver
enkelt Sag, og som for øvrigt stadig bestaar ved
Siden af den ny Domstol. Denne er sammensat
af 11 paa 9 Aar valgte Medlemmer (deriblandt
Danskeren Nyholm) og 4 Stedfortrædere.
Domstolen kan afgøre internationale Stridigheder
med bindende Virkning for Parterne, hvilke kun
kan være Stater ell. Medlemmer af Folkeforbundet,
og dens Myndighedsomraade omfatter i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free