- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
699

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationernes Forbund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvrigt alle Sager, som Parterne indanker for den.
Af egl. Domsafgørelser er der hidtil fældet en,
nemlig 17. Aug. 1923, da den tyske Regering
dømtes til at betale Erstatning, fordi tyske
Myndigheder uanset Versaillestraktatens Art. 380
om Sejladsfriheden gennem Kielkanalen (se
Kanal i Slutn.) i 1921 under Henvisning til
tyske Neutralitetsbestemmelser, der var udstedt
Aaret før i Anledning af den polsk-russiske
Krig, havde nægtet en eng. Damper
»Wimbledon«, som et fr. Selskab havde fragtet til at føre
en Ladning Krigsmateriel fra Saloniki til de
polske Marinemyndigheder i Danzig, Adgang til
Kanalen, hvorved Skibet blev forsinket og
maatte sejle Omvejen gennem de danske
Farvande. Domstolen kan endvidere afgive
Betænkninger i Spørgsmaal, som Raadet ell.
Forbundsforsamlingen forelægger den, og har
allerede afgivet en Rk. saadanne Responsa (et
Eksempel er nævnt i Artiklen
Landbrugsinstitut). Foruden at afgøre Tvistigheder,
der saaledes frivilligt henvises til den, er
Domstolens Domsmyndighed obligatorisk i alle
Retstvistigheder mellem Stater, f. Eks.
vedrørende Traktaters Fortolkning og alle
Spørgsmaal ang. Folkeret, naar vedk. Stat en Gang
for alle ell. for et bestemt Tidsrum har
forpligtet sig dertil. En saadan Erklæring er paa
Betingelse af Gensidighed afgivet for 5 Aar af
Danmark o. fl. a. Magter. Domstolens Statutter
er ratificeret af en lang Rk. Stater, deriblandt
Danmark, Norge, Sverige, Holland, Schweiz,
Storbritannien, Frankrig, Italien og Japan. —
I Tilslutning til Udtalelserne i Pagtens Art. 23
er der ved Versaillestraktatens XIII. Del stiftet
en international Arbejdsorganisation,
bestaaende bl. a. af de Stater, der er
Medlemmer af N. F. Denne Organisation omfatter dels
en Forsamling, hvori hver Medlemsstat er
repræsenteret ved to Regeringsdelegerede samt en
Arbejder- og en Arbejdsherrerepræsentant, dels
et internationalt Arbejdsbureau i Genève, der
under Tilsyn af et Forvaltningsraad ledes af en
Direktør (Franskmanden Albert Thomas). Paa
Konferencer, Organisationen har sammenkaldt
(i Washington 1919, i Genua 1920 og i Genève 1921,
1922 og 1923) er der vedtaget en Rk.
Konventioner om sociale Forhold, f. Eks. om Arbejdsløshed
og om Kvinders og Børns Natarbejde. —
Forbundet har derhos foruden adskillige
midlertidige Udvalg og Kommissioner nedsat en Rk.
faste Udvalg af fremragende Fagmænd fra
forsk. Lande. Af saadanne Udvalg kan nævnes
det raadgivende Opiumsudvalg, der er Raadet
behjælpeligt i Spørgsmaal om Modarbejdelsen
af Handelen med Opium, Morfin, Kokain
o. a. skadelige Bedøvelsesmidler; det
raadgivende tekniske Udvalg for Samfærdsel og
Transit; det faste Udvalg for Bekæmpelsen
af Handel med Kvinder og Børn;
Sundhedsudvalget, der under Ledelse af Danskeren
Thorvald Madsen har udrettet et stort Arbejde
bl. a. for at hindre epidemiske Sygdommes
Udbredelse fra Østeuropa; det land-, sø- og
luftmilitære Udvalg, som bl. a. beskæftiger sig med
Spørgsmaalet om Rustningernes Begrænsning;
Mandatudvalget, der har at gøre med saadanne
(navnlig tidligere tyske og tyrkiske) Kolonier
og Omraader, hvis Befolkning menes at mangle
Betingelserne for Selvstyre, og som derfor i
Henhold til Pagtens Art. 22 administreres af
dertil af Forbundet udpegede og kontrollerede
Mandatmagter (især Storbritannien og Frankrig).

Udover de allerede antydede omfattende og
mangeartede Opgaver har Forbundet
beskæftiget sig med en Rk. Spørgsmaal af højst
forsk. Karakter. Af politiske Problemer kan
fremhæves Konflikten mellem Polen og Litauen
om Vilna, forsk. Grænsereguleringer i
Mellemeuropa, Fastsættelsen af Albaniens Grænser,
Øvreschlesiens Deling, som Ambassadørkonferencen
henskød til Folkeforbundsraadet og
Ålandsspørgsmaalet, der løstes ved en Traktat,
som under Forsæde af den danske Gesandt H. A.
Bernhoft blev sluttet paa en Konference i
Genève 20. Oktbr 1921; Raadet behandlede 1923
ogsaa den græsk-italienske Korfu-Konflikt, i
hvilken det dog efter manges Mening ikke viste
tilstrækkelig Fasthed over for det
Forbundsmedlem, hvis Holdning truede med at føre til
Krig. Fremdeles paahviler det N. F. at
overvaage de særlige Rettigheder, som ved
adskillige af de efter Verdenskrigen afsluttede
Fredstraktater er tillagt nationale, religiøse ell.
sproglige Mindretal, der ved Grænseforskydningerne
ikke kunde forenes med Moderlandet, og til hvis
Bedste Forbundet har udført et bet. Arbejde. Af
rent administrative Opgaver kan foruden
Kontrollen med de ovenn. Mandatmagters Styre
nævnes Forbundets Deltagelse i Styrelsen af
Saardistriktet gennem Udnævnelse af
Regeringskommissionen for Saar og Udnævnelsen af
Overkommissæren i Fristaden Danzig. Fra
økonomiske og finansielle Omraader af Forbundets
Virksomhed maa fremhæves dets Medvirken til
Østerrigs finansielle Genrejsning, der
grundlagdes ved Genferprotokollerne af 4. Oktbr 1922.
Forbundets Overkommissær for Flygtninge,
Nordmanden Fridtjof Nansen, har udfoldet stor
Energi for at hjælpe flygtede ell. fordrevne
Russere og Grækere og ved Hjemsendelsen af
tyske, østerrigske og ungarske Krigsfanger fra
Sibirien. Som et Eksempel fra et andet Felt kan
sluttelig anføres Forbundets Initiativ til
Sammenkaldelsen af den første alm. Samfærdsels-
og Transitkonference, der 1921 i Barcelona
vedtog forsk. Konventioner om Handel og Transit,
og hvis Arbejde i 1923 fortsattes af den anden
alm. Samfærdsels- og Transitkonference.

Folkeforbundets i den alm. Bevidsthed
fastslaaede Hovedopgave er imidlertid at
modarbejde Krig. Hertil sigter dels
Bestemmelserne i Pagtens Art. 8 om Rustningernes
Indskrænkning, hvorom Raadet skal tilstille de
enkelte Lande Forslag, som mindst hvert 10. Aar
skal overvejes paa ny, og om Kontrol med den
private Vaabenfabrikation, dels Art. 9 om
Nedsættelse af det faste Udvalg for militære
Spørgsmaal og den ovenn. Garantibestemmelse i Art.
10. Enhver Krig ell. Krigstrusel erklæres i Art.
11 udtrykkeligt for en Sag, der angaar hele
Forbundet, som paa eget ell. et Medlems Initiativ
skal tage ethvert hensigtsmæssigt Skridt for at
sikre Freden. Et Forbundsmedlem maa iflg. Art.
12 ikke begynde Krig, forinden det har søgt at
naa en fredelig Løsning af den foreliggende
Konflikt, enten igennem Voldgift ell.
Retsafgørelse ell. ved at forelægge Sagen for Raadet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free