Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationernes Forbund - Natives - Nativisme - Nativitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Undersøgelse. Voldgiftskendelsen ell.
Retsafgørelsen skal afgives inden for en passende
Frist, og Raadets Beretning om dets
Undersøgelse af Sagen inden 6 Maaneder, efter at
Stridsspørgsmaal er forelagt det, og et
Forbundsmedlem maa da ikke begynde Krigen før
3 Maaneder efter Afgivelsen af
Voldgiftskendelsen, Retsafgørelsen ell. Raadets Beretning. Er
alle Raadets Medlemmer enige om en
Henstilling angaaende en fredelig Løsning, er
Forbundsmedlemmerne ved Art. 13 forpligtede til
ikke at føre Krig med den af de stridende
Parter, som efterkommer Raadets Henstilling. Kan
Raadet derimod ikke blive enig om en
Henstilling, er den paagældende Magt ligesom hidtil
berettiget til at gribe til Krig, dog først efter 3
Maaneders Forløb. Det fremgaar af disse
Bestemmelser, at Pagten ikke tilsigter at gøre
enhver Krig ulovlig, men at anvise forsk.
Fremgangsmaader med det Formaal saa vidt muligt
at gøre Krig sjældnere. — Griber et Medlem af
Forbundet til Krig med Tilsidesættelse af de
ovenn. Forbundsforpligtelser, skal vedkommende
Magt iflg. Art. 16 derved regnes at have begaaet
en Krigshandling mod alle andre
Forbundsmedlemmer, som forpligter sig til straks at afbryde
enhver kommerciel eller finansiel Forbindelse
med vedkommende Stat, forbyde ethvert
Samkvem mellem deres Borgere og Borgere i den
pagtbrydende Stat samt forhindre ethvert
finansielt, kommercielt ell. personligt Samkvem
mellem Borgere i den pagtbrydende Stat og
Borgere i enhver anden Stat, hvad enten denne er
Forbundsmedlem ell. ej. Raadet er i dette
Tilfælde »pligtig over for de forsk. i Betragtning
kommende Stater at stille Forslag om, med
hvilken effektiv land-, sø- og luftmilitær Styrke
Forbundsmedlemmerne hver for sig skal
bidrage til Tilvejebringelsen af de militære
Styrker, der skal anvendes, for at haandhæve
Forbundsforpligtelserne«. Det er vanskeligt at sige,
hvorledes disse Tvangsmidler vil virke i Praksis.
Der vil sjældent være Enighed om, hvilken Stat
der angriber, og hvilken der handler i
Selvforsvar; og Afbrydelsen af den økonomiske
Forbindelse kan medføre større Ulemper og Tab for
den Stat, der efter Pagten er forpligtet til at
afbryde Forbindelsen, end for den pagtbrydende
Stat o. s. v. For om muligt at fjerne de
Betænkeligheder, som Pagtens ovenn.
Bestemmelser har fremkaldt hos adskillige, navnlig mindre
Magter, er der 1921 vedtaget forsk. endnu ikke
i Kraft traadte Ændringer og Tilføjelser til
Pagtens ovf. omtalte Bestemmelser, der dog endnu
ikke kan siges at være fuldt tilfredsstillende.
Forbundspagten bærer paa dette som paa flere
andre Punkter Præg af et ufuldkomment
Kompromis, og Pagten tiltrænger sikkert flere
væsentlige Ændringer, før den kan betragtes som
et fuldt ud egnet Grundlag for den Virksomhed
i Fredens og Retsudviklingens Tjeneste, der
udfoldes inden for Folkeforbundet, hvis Oprettelse
over hele Jorden blev mødt med saa store
Forventninger. — Skønt N. F. ikke er en Stat over
Staterne, har fl. Magter akkrediteret særlige
Udsendinge ved Forbundssekretariatet; saaledes
er den danske Gesandt i Bern (M. A.
Oldenburg) anmeldt som Danmarks Repræsentant. I
mange Lande er der derhos oprettet særlige
Folkeforbundskontorer, saaledes i Danmark iflg.
Instruks for Udenrigstjenesten af 1. Juni 1921
et under Udenrigsministeriet hørende Kontor,
der ledes af Ministeriets Raadgiver i Folkeret
Georg Cohn. Paa privat Initiativ er der
yderligere stiftet talrige Folkeforbundsforeninger i
forsk. Lande.
Forbundet udgiver paa Fransk og Engelsk en
Rk. officielle Publikationer indeholdende et
meget stort Materiale til Oplysning om dets
Virksomhed. I Genève udkommer saaledes
Journal officiel med Referater og Aktstykker
vedrørende Raadets Forhandlinger, og
Forbundets Traktatsamling (Recueil des traités et des
engagements internationaux enrégistrés par le
Secrétariat de la Société des Nations), der paa
Originalsprogene indeholder de Traktater o. a.
mellemfolkelige Aftaler, som i Henhold til
Pagtens Art. 18 registreres og offentliggøres af
Sekretariatet. Den mellemfolkelige Domstols
Publikationer (Publications de la Cour
permanente de justice internationale) udgives i Leyden
i fl. Serier: Serie A (Recueil des arrêts) er
bestemt for Domstolens Domsafgørelser, B (Recueil
des avis consultatifs) indeholder dens Responsa,
medens herhenhørende Dokumenter findes i
Serie C (Actes et documents relatifs aux arrêts
et aux avis consultatifs de la Cour); Serie D
indeholder Traktatbestemmelser, der henviser
Tvistigheders Afgørelse til Domstolen
(Collection des textes gouvernant la compétence de la
Cour). Af Forbundets øvrige Publikationer kan
nævnes Résumé mensuel des travaux de la
Société des Nations, der giver en kortfattet
maanedlig Oversigt over Forbundets
Virksomhed. — Forbundspagten er bekendtgjort i
Lovtidende 22. Apr. 1920, de i 1921 vedtagne
Ændringer findes i Bekendtgørelse af 1. Aug. 1922
og Domstolens Statut i Bekendtgørelse af 27.
Maj 1921. Den danske Delegations Beretninger
fra Delegeretforsamlingens tre første Aarsmøder
er trykt i »Rigsdagstidende«, Tillæg A II,
1920—21, Sp. 5421 ff., 1921—22, Sp. 7545 ff. og
1922—23, Sp. 5493 ff. (Litt.: Georg Cohn i
»Juridisk Tidsskrift« 1918, S. 369—390, 1919. S.
225—264, [om Domstolen] 1920, S. 185—223, og [om
»Wimbledon«-Sagen] 1923, S. 225—234; samme
i »Nær og Fjern« 1923, S. 1—20; P. Schou,
»Folkenes Forbund« [Kbhvn 1921]. Af den paa
fremmede Sprog foreliggende allerede meget
omfangsrige Litt. skal her kun henvises til
Georges Scelle, Le Pacte des Nations
[Paris 1919], W. Schücking und H.
Wehberg, »Die Satzung des Völkerbundes«
[Berlin 1921] og til det af P. Munch redigerede
Værk Les origines et l’œuvre de la Société des
Nations, I [Kbhvn 1923]).
G. R.
Natives [↱neitivz], se Østers.
Nativisme (lat.) betegner enhver Lære, der
hævder, at en Egenskab ved et organisk Væsen
ell. Funktionen af et Organ er medfødt ell. kun
fremkommer som Følge af en indre selvstændig
Udvikling i Væsenet ell. Organet. I Modsætning
til N. staar Empirismen, for saa vidt den
hævder, at Egenskaben ell. Funktionen væsentlig
er betinget af ydre Forholds Indvirkning.
Edg. R.
Nativitet, Planeternes og Fiksstjernernes
indbyrdes Stilling i Individets Fødselsøjeblik og
deres derved bestemte formentlige Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
