- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
703

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natravne - Natrenovation - Natrigel - Natrium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omgivelserne og let at nærme sig. Æggene, 2 i Tal,
lægges uden Underlag paa den nøgne Jord, er
27—33 mm lange. 20—23 mm brede, tykkest i
Midten, ens i begge Ender, tæt besatte med
udviskede blaagraa og tydeligere brune Pletter
og Striber. Æggene ruges af begge Køn, og
Ungerne bliver længe i Reden, mades af Forældrene
med opgylpede Insektrester. Dens hele natlige
Færd med den ejendommelige »Snurren«, dens
lydløse behændige Flugt, under hvilken den ofte
flyver ganske nær ind paa Mennesker og Dyr,
har i de fleste Lande skabt mange overtroiske
Forestillinger om den, bl. a. den meget
udbredte Tro, at den med sit store Gab suger Mælken
af Gederne.

Som N.’s nærmeste Slægtninge regnes i Alm.
Familien Podargidæ, udbredt over Australien,
der i Skeletbygningen findes betydelig Forskel;
saaledes er Podargidæ desmognate, medens
Caprimulgidæ er scizognate. De lever mest af
Insekter, dog ogsaa af Frugter, bygger paa en Gren
en flad Rede. I Indien findes en overordentlig
brednæbbet, besynderlig udseende Slægt
Batrachostomus, i Australien en kun lidet kendt
Slægt Ægotheles, der lægger sine Æg i hule
Træer. Sammen med disse to Familier ell. som
den indomalajiske Øgruppe og en Del af Indien.
Den mørke bløde Fjerklædning og det store Gab
giver den betydelig Lighed med N.; Næbbet er
dog oftest meget bredere og kraftigere, ligesom
en Underafdeling af dem er ofte, men vistnok
med Urette, regnet Fedtfuglen (Steatornis).
Bl. de øvrige Skrigefugle anses Kolibrier
(Trochilidæ) og Mursvaler (Cypselidæ) for at staa N.
nærmest. (Litt.: Shufeldt, Contrib. to the
compar. osteol. of the Trochilidæ, Caprimulgidæ
and Cypselidæ
i Proc. zool. Soc. [Lond.
1885]).
O. H.

I dansk Folketro bliver det nedmanede
Genfærd til N., naar der er gaaet en Tid efter
Nedmaningen. N. tænkes at flyve imod den hellige
Grav, for at Genfærdet kan finde Forløsning,
men naar Morgenen gryr, drages Genfærdet
tilbage til det Sted, hvor det er nedmanet. Den
hvide Plet i N.’s Vinge opfattes som Hullet af
den Pæl, hvorunder Genfærdet om Dagen er
fæstet. Hvem der kommer til at se gennem dette
Hul, tager Skade paa sine Øjne. Denne
Forbindelse mellem Natravn og Genfærd er dog sen
og uoprindelig og tilhører det yngre Trin
indenfor Folketroens Udviklingshistorie, hvor man
tænker sig de magtejende Væsener i
Menneskeskikkelse (Naturvætter, Dødninge, Hekse) i Stand
til at forvandle sig til Dyr, Heksen saaledes til
Hare ell. Kat, Genfærdet til sort Hund ell. som
her N. I Nordtyskland drages N. saaledes ind i
Vildjægerforestillingerne. Paa det ældre og opr.
Standpunkt, som findes baade i Danmark og
Tyskland, er N. blot N. og vækker Uhygge og
Angst ved sine hæse Skrig og ved sin Flugt ind
paa Mennesker, samt ved den mærkelige hvide
Plet paa dens Vinger.
H. El.

Fig. 3. Natravn (Macrodipteryx longepennis).
Fig. 3. Natravn (Macrodipteryx longepennis).


Fig. 4. Natravn (Caprimulgus europæus).
Fig. 4. Natravn (Caprimulgus europæus).


Natrenovation, se Renovation.

Natrigel, simpelt Skod paa en Dør, der ikke
kan aabnes udvendigfra.
D. H. B.

Natrium, Na = 23,00, er et metallisk
Grundstof, der hører til den første Gruppe i det
periodiske System og sammen med Kalium,
Rubidium og Cæsium danner Alkalimetallernes
Gruppe. I fri Tilstand i Naturen forekommer
N. kun i Form af ultramikroskopiske Krystaller
i det blaa Stensalt (se Natriumklorid),
men dets Forbindelser er overordentlig
udbredte. Det danner saaledes en Bestanddel af
talrige Bjergarter, hvori det forekommer som
Silikat. Ved disses Forvitring gaar det over i
Jordbundent, og da det ikke i synderlig Mængde
optages af Landplanterne, udvaskes det af
Regnen og føres af Floderne til Havet, hvor det
findes i stor Mængde, væsentlig som Natriumklorid.
Det findes endvidere i Naturen
som Natriumnitrat, saakaldet
Chilesalpeter, som Natriumklorid, der foruden
at forekomme i Havvandet forekommer som
Stensalt; endvidere forekommer
Natriumkarbonat som naturlig Soda,
Natriumborat som Boraks; i Grønland
findes Natriumaluminiumfluorid som Kryolit.
Strandplanternes Aske indeholder Natriumsalte
som overvejende Bestanddel.

N. blev først fremstillet af Davy 1807 ved
Elektrolyse af smeltet Natriumhydroxyd.
Teknisk vandt man tidligere N. ved at reducere
Natriumkarbonat ell. Natriumhydroxyd med
Kul, Jern ell. Jernkarbid i Jernretorter, herved
fordampede Metallet. Dampene fortættedes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free