- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
706

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natriumhydrosulfit - Natriumhydroxyd - Natriumhypoklorit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Zinkstøv, hvorved Processen 2NaHSO3+SO2+Zn=Na2S2O4+ZnSO3+H2O finder Sted. Ved at
sætte Kalkmælk til den vundne Opløsning,
fældes Zinken ud som Zinkhydroxyd, og samtidig
fældes Kalken som Kalciumisulfit; ved at
frafiltrere Bundfaldet haves da en Opløsning af N.,
hvoraf N. kan udsaltes ved Tilsætning af
Kogsalt; det udfældes krystallinsk. I smeltet
Tilstand, saaledes som det faas efter første
Metode, er det ret bestandigt, hvorimod det i
fugtig Tilstand er meget ubestandigt. Det virker
meget stærkt reducerende og udfælder i
vandige Opløsninger af de tunge Metaller, disse,
enten som Sulfider ell. som fri Metaller. Det
anvendes under forsk. Navne (f. Eks. Blankit)
som Reduktionsmiddel i Tøjtrykkeriet, og som
Blegemiddel i Sukker- og Fedtindustrien. Ved
Indvirkning af Zink paa Natriumbisulfit dannes
ogsaa Natriumsulfoxylat.
M. M-r.

Natriumhydroxyd, Natronhydrat.
Ætsnatron, NaOH, dannes ved Indvirkning af
Natrium paa Vand under Brintudvikling; paa
denne Maade kan under passende Forsigtighedsregler
vindes fuldstændig rent N. Teknisk
fremstilles N. ved at koge en fortyndet Opløsning af
Natriumkarbonat (Soda) med Kalkmælk i en
Jernbeholder, Na2CO3+Ca(OH)2=2NaOH+CaCO3.
Man lader det dannede Kalciumkarbonat sætte
sig og frahælder den klare Opløsning af
N.; denne inddampes derpaa først i en
Jernbeholder, senere, naar Opløsningen er blevet
mere koncentreret, i en indvendig forsølvet
Beholder. Naar alt Vandet er bortdampet, smeltes
Produktet og hældes i smeltet Tilstand i
Fustager ell. støbes i Stænger. — I de senere Aar
fremstilles store Mængder N. ved Elektrolyse af
Natriumklorid (Kogsalt). Ved denne
elektrolytiske Proces anvendes 3 forsk. Metoder:
Diafragma-Metoden. Klokke-Metoden og
Kvægsølv-Metoden. Kogsalt i vandig Opløsning
dissocieres elektrolytisk i Na+Ioner og Cl÷Ioner,
og ledes derfor en Strøm gennem Opløsningen,
vil Natriumionen vandre til den negative Pol
Katoden, der bestaar af Jernblik, og her aflades
til metallisk Natrium; men da der er Vand til
Stede, vil Natriummetallet momentant reagere
til Natriumhydroxyd og Brint. Klorionen
vandrer til den positive Pol Anoden, der bestaar af
Grafit, og aflades her til luftformig Klor. For
at den dannede Klor ikke skal reagere med den
dannede Natriumhydroxyd, kan man adskille
Anoderum fra Katoderum med et porøst
Diafragma, der tillader Strømgennemgang, det
bestaar som Regel af porøst Portlandcement. Man
kan ogsaa, som ved Klokkemetoden, sørge for,
at Anoden bestandig ved stadig Tilflyden er
omgivet af frisk Natriumkloridopløsning, der,
idet den flyder til, trykker den mere vægtfyldige
N.-Opløsning bort ind i Overløbsrør, som
udmunder forneden i Elektrolysekarret. Ved
Kvægsølvmetoden bruger man i St f. Jernblik
en Katode af Kvægsølv; heri vil det dannede
Natriummetal opløses til Natriumamalgam, der,
naar der ikke er for meget Natrium deri, kun
langsomt angribes af Vandet, idet Brint kun
vanskeligt udvikles paa en Kvægsølvoverflade.
Sørger man nu for, at det dannede
Natriumamalgam, ved en vuggende Bevægelse af
Elektrolysekarret, flyder over i en anden Del af det,
der ved Tværvæg, som dykker ned i en Fals
med Kvægsølv, er adskilt fra det Rum, hvor
Klorudviklingen finder Sted, og gør man her
Kvægsølvet til Anode og har en Jernplade som
Katode, vil Natriummet, der er opløst i
Kvægsølvet, reagere med Vandet, der staar over
Kvægsølvet, til N. og Brint, der udvikles paa
Jernkatoden. Kvægsølvet skvulper altsaa fra den
ene Del af Karret til den anden gennem Falsen
i Karrets Bundflade under Skillevæggen. Efter
Kvægsølvmetoden kan faas en meget ren
N.-Opløsning paa c. 20 %. Efter de andre to
elektrolytiske Metoder er der betydelige Mængder
Klorid i Luden, der dog for en stor Del
udfældes under den paafølgende Inddampning i
Flerlegemfordampere af Støbejern. — Det
elektrolytiske N. kommer ofte i Handelen som
Opløsning, Natronlud, ell. det inddampes som
tidligere nævnt. — Rent N. er en hvid
krystallinsk Masse af Vægtfylden 2,15, som smelter ved
begyndende Rødglødhede og forflygtiges ved c.
1200°. Udsat for Luften optager det Kuldioxyd
og Vand og omdannes efterhaanden til
Natriumkarbonat. Det er meget letopløseligt og er et
kraftigt Ætsningsmiddel. Ved Afkøling af dets
konc., vandige Opløsning udkrystalliserer
2NaOH, 7H2O som gennemsigtige Prismer ell.
Tavler, der smelter ved 6° og over Svovlsyre
taber 4H2O. Den vandige Opløsning af N.
kaldes som nævnt Natronlud ell.
Sæbesyderlud; den reagerer stærkt alkalisk, da N.
er en stærk Base; Opløsningen fælder de fleste
Metalsaltopløsninger under Udskillelse af
Metalhydroxyder; Fedtstoffer sønderdeles ved
Kogning dermed, idet der dannes Glycerin og Sæbe
(fedtsurt Natron), hvorfor N. finder stor
Anvendelse i Sæbefabrikationen. Endvidere
anvendes det til Rensning af Plantefibre ved
Fremstilling af Cellulose o. m. a., f. Eks. mangfoldige
kemiske Arbejder.
M. M-r.

Natriumhypoklorit, klorundersyrligt
Natron
, NaOCl, Natriumsaltet af den lidet
bestandige Klorundersyrling. Ved Tilledning af
Klor til en Natriumhydroxydopløsning faas det
saakaldte Klornatron, der er en Blanding
af N. og Natriumklorid, dannet efter Ligningen
2NaOH+Cl2=NaOCl+NaCl+H2O. Da N. er
meget ubestandigt, renfremstilles det ikke, men
Opløsningen bruges som saadan under Navn af
Eau de Labarraque som et virksomt
Blegemiddel. En Opløsning af N. kan man ogsaa
faa ved at lade en Sodaopløsning virke paa
Klorkalk. — Nutildags fremstilles N. i stor
Mængde som elektrolytisk Blegevædske,
idet man elektrolyserer en 10 % neutral
Natriumkloridopløsning under Afkøling mellem
Platin-Iridium-Elektroder, indtil Opløsningen
indeholder c. 2 % blegende Klor. Processen, der
foregaar, er den, at der først dannes
Natriumhydroxyd og Klor ved Elektrolysen, og at
disse da reagerer efter Ovenstaaende Ligning.
Elektrolysen foregaar kontinuert, idet
Natriumkloridopløsningen flyder til ved den ene Ende
af Elektrolysøren, medens Klornatron, tagen fra
den anden Ende, fortyndes op til 0,2—0,5 %
blegende Klor. Anvendes til at blege
Papirtaver, til Blegning af Bomuld og Celloluid. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free