- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
707

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natriumhypoklorit - Natriumilte - Natriumjodid - Natriumkarbonater - Natriumklorat - Natriumklorid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilsvarende Kaliumforbindelse, Kaliumhypoklorit
ell. dennes Blanding med Kaliumklorid,
Klorkali, kan fremstilles ganske analogt med
Klornatron. Det anvendes meget sjældent, da
det er dyrere end N.
M. M-r.

Natriumilte, se Natriumoxyder.

Natriumjodid, Jodnatrium, NaJ,2H2O,
fremstilles paa lgn. Maade som Kaliumjodid ved
at behandle Ferrojodid med Natriumkarbonat.
Det danner farveløse henflydende Krystaller.
Ved Glødning af disse bortgaar Krystalvandet,
og der faas et hvidt, kornet Pulver. Det er
letopløseligt i Vand og Alkohol. Anvendes i
Medicinen som Kaliumjodid, men har ikke
Kaliumforbindelsens skadelige Virkning paa Hjertet.
M. M-r.

Natriumkarbonater, kulsure Salte af
Natrium
, Normalt N., kulsur
Natron
, Na2CO3, forekommer undertiden i
Naturen; det er en Hovedbestanddel af
Strandplanternes Aske. Tidligere fremstilledes det ved
Udludning af denne Aske med Vand og
Inddampning af Opløsningen. Det kom da i
Handelen under Navnet Soda, et Navn, som
det vandholdige Salt, Na2CO3,10H2O, endnu
fører. Nutildags fremstilles det fabriksmæssigt
af Natriumklorid efter Leblanc’s ell. Solvay’s
Metode (se ndf.). N. er letopløseligt i Vand;
100 Dele Vand opløser ved 0° 7 Dele; ved 36° c.
52 Dele vandfrit N. Af kolde Opløsninger
udkrystalliserer det med 10H2O,
krystalliseret Soda, Krystalsoda; over 30°
udkrystalliserer Na2CO3,7H2O, og ved
Inddampning af kogende Opløsninger faar man Na2CO3,H2O.
Ophedes de vandholdige Salte, bortgaar
Vandet, og man faar vandfrit N.,
kalcineret Soda. Dette smelter ved Rødglødhede
uden at afgive Kuldioxyd. Den vandige
Opløsning af N. reagerer p. Gr. a. Hydrolyse stærkt
alkalisk og smager ludagtigt. — Surt N.,
Natriumbikarbonat,
Natriumdikarbonat, surt kulsurt Natron, NaHCO3,
faas som primært Produkt ved
Sodafabrikationen efter Solvay’s Metode (se ndf.); det
dannes ogsaa ved at lede Kuldioxyd til en
stærk N.-Opløsning, hvorved det
udkrystalliserer. Ved alm. Temp. er Natriumbikarbonat
opløselig i 10—11 Dele Vand; ved forholdsvis
svag Opvarmning sønderdeles baade det tørre
Salt og dets Opløsning i Kuldioxyd, Vand og
normalt N. Det samme sker, naar man ved alm.
Temp. leder en Luftstrøm gennem en koncentr.
Opløsning af Bikarbonatet. — I Naturen findes
ofte N., Na2CO3,HNaCO3,2H2O, udskilt ved visse
Mineralkilder eller Kysterne af visse Saltsøer.
Det gaar under Navnet Trona eller Urao
(s. d.) og har fra gammel Tid ved sin
Forekomst i Ægyptens Saltsøer haft stor Betydning.

N. blev tidligere for største Delen vundet efter
Leblanc’s Metode, nu gaar man mere og mere
over til Solvay’s Metode (Ammoniakmetoden).
Ved Leblanc’s Metode omdannes
Natriumklorid til Natriumsulfat ved at behandles med
koncentreret Svovlsyre i Sulfatmuffelovne i flade
Skaale af Støbejern; den bortgaaende
Klorbrinte kondenseres i særlige Systemer (se
Klorbrinte og Saltsyre), og er et værdifuldt
Biprodukt ved Leblancmetoden. Det vundne
Natriumsulfat blandes med Kul og Kalciumkarbonat.
100 Dele Sulfat, 90—120 Dele Kalciumkarbonat
og 40—80 Dele Kul, og Massen ophedes i
Flammeovne ell. nutildags i Drejeovne paa 5—9 m
Længde og 3—4 m Tværsnit; herved finder flg.
Omsætninger Sted: Na2SO4+2C=Na2S+2CO2
(og CO); Na2S+CaCO3=Na2CO3+CaS.

Natriumsulfatet reduceres af Kullet til
Natriumsulfid, der reagerer med Kalciumkarbonat til
N. og Kalciumsulfid. Den herved vundne
Raasoda er en graa, blæret Masse, der nu
udludes med Vand, hvorved det letopløselige N.
gaar i Opløsning, medens det tungtopløselige
Kalciumsulfid bliver tilbage; dette udgør
et meget lidet værdifuldt Biprodukt ved
Leblanc’s Metode. Man søger at nyttiggøre det
ved at vinde Svovlet, men Metoden er kostbar.
Raasodaluden bliver nu blæst med Luft og
Kuldioxyd, for at ilte Jern og for at faa
tilstedeværende Natriumhydroxyd omdannet til N.
Derpaa filtreres Luden gennem Filterpresse og
inddampes i særegne Pander, The lenpand,
hvor et Rørerværk forhindrer N. i at brænde
fast paa Bunden. Man fremstiller som Regel
kalcineret Soda.

Solvay-Metoden ell. Ammoniakmetoden
gaar ud paa at fremstille det
tungtopløselige Natriumbikarbonat, idet en
Natriumkloridopløsning behandles med Ammoniumbikarbonat,
NaCl+NH4HCO3=NH4Cl+NaHCO3.

Processen foregaar i Alm. saaledes, at der til
en mættet Natriumkloridopløsning ledes
Ammoniak, til Opløsningen under Afkøling er mættet
hermed; denne klare ammoniakalske Opløsning
overmættes derpaa i andre Apparater med
Kuldioxyd, hvorved der udfældes Natriumbikarbonat.
Dette filtreres fra, vaskes og glødes;
den derved bortgaaende Kuldioxyd (samt noget
Ammoniak) bliver igen benyttet.
Ammoniumkloridluden koges med Kalkmælk, og
Ammoniakken gaar tilbage i Driften, medens
Kalciumkloridluden er det eneste Affaldsprodukt.
Ammoniaksodaen er meget ren, idet den væsentlig
kun indeholder lidt Natriumklorid.

N. anvendes uhyre meget i alle Grene af
Teknikken til Sæbe, Glas, i Tekstilindustrien, ved
Fremstilling af andre Natriumsalte, til
Ultramarin, i Husholdningen til Vask o. m. a.
M. M-r.

Natriumklorat, klorsurt Natron, NaClO3,
fremstilles paa samme Maade som Kaliumklorat
(s. d.). N. anvendes mere og mere i Teknikken
i St f. Kaliumklorat, da det er langt lettere
opløseligt i Vand. 100 Dele Vand opløser ved 20°
99 Dele N., og ved 100° 233 Dele N. Anvendes
i Farverier.
M. M-r.

Natriumklorid, Klornatrium,
Kogsalt, Køkkensalt, Stensalt, Halit,
NaCl, findes i stor Mængde og i mægtige Lag,
for det meste blandet med Gips o. a. Mineraler,
som Stensalt, f. Eks. ved Stassfurt, Wielitzka,
Reichenhall o. a. St., endvidere i mange
Saltkilder, og i Havvand, der indeholder c. 3 % N.

De mægtige Saltlejer fra tidligere
Jordperioder maa skyldes store Saltsøer uden Afløb,
hvorfra Vandet er bortdampet, efterhaanden
som tilløbende Floder har ført saltholdigt Vand
til, ganske som f. Eks. det døde Hav i vor Tid.
Flodvandet indeholder som nævnt lidt N.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free