- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natriumklorid - Natriumkromat - Natriummetasulfit - Natriumnitrat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stammende fra Bjergarternes Forvitring og vasket
ud af Jordbunden af Regnvandet. — Stensalt
vindes ligefrem ved Bjergværksdrift, naar
Lagene er tilstrækkelig rene. Er de stærkt
forurenede med Ler og Gips, borer man ofte kun
ned til Saltlejet, lader Vand flyde til og
pumper Saltopløsningen op. — Stensalt er i ren
Tilstand farveløst, letspalteligt i 3 paa hinanden
vinkelrette Planer, i uren Tilstand, forurenet
af Ferrioxyd, Gips, Ler o. a., er det ofte rødligt,
gulligt ell. graafarvet; det anvendes som
saadan direkte i Landbruget og Teknikken.

Af de i Naturen forekommende Saltkilder,
ligesom af de kunstige Saltkilder, man faar
ved at pumpe Vand gennem et Stensaltleje, kan
N. ogsaa vindes, men kun med Fordel, naar
Opløsningen indeholder 15—16 % N. For at faa
den saa koncentreret, kan man opløse urent
Stensalt, ell. man kan koncentrere den ved
Udfrysning, som f. Eks. i Sibirien. Herved vil
det rene Vand fryse, medens N. bliver i
Opløsningen, der ikke fryser. Endelig koncentreres
en Saltopløsning ved Gradering, idet man lader
Opløsningen løbe over et Graderværk; dette
bestaar hovedsageligt af opstablede Risknipper,
hvor der ovenpaa paa langs er anbragt en
Løberende med smaa Aabninger, gennem hvilke
Saltvandet fordeler sig over Risknipperne;
Saltopløsningens Overflade forøges herved
betydelig, og Fordampningen fremskyndes i høj Grad,
saaledes at der ved Graderværkets Bund faas
en temmelig koncentreret Opløsning, der samtidig
er renset noget, idet en Del Kalciumkarbonat
og Gips har afsat sig paa Riskvistene som
saakaldt Torristen. En paa en af disse
Maader fremstillet N.-Opløsning bringes i flade
Kogepander af Jernblik, 10—20 m lange og
brede og c. 1 m i Dybde, og inddampes til
Mætning, hvorefter Opløsningen faar Lov til at
klare sig, hvorefter den trækkes over i en
anden Pande og inddampes efterhaanden til
gentagne Udkrystallisationer, idet det udfældede
Kogsalt trækkes af efter hver Udkrystallisation.

Ogsaa af Havvand vindes N., f. Eks. ved
Middelhavets Kyster; her ledes Vandet ind i
store, flade Bassiner, som frembyder en stor
Overflade; disse Anlæg kaldes »Salthaver«. Ved
Solvarmens Virkning fordamper Vandet, og der
udskiller sig først nogenlunde rent Salt, og
senere de andre Salte, som findes i Havvand.

Alle de saaledes vundne Saltsorter renses ved
Omkrystallisation. N. er næsten lige saa
opløseligt i koldt som i varmt Vand; 100 Dele Vand
opløser ved 0° 36 Dele, ved 100° 39 Dele N.
Kemisk rent N. faas ved at lede Klorbrinte
til en mættet Kogsaltopløsning; derved udfældes
N., da det er tungere opløseligt i Saltsyre end
i Vand. Af vandige Opløsninger udkrystalliserer
N. i Terninger; Krystallerne indeslutter
hyppig Knitringsvand (Moderlud, der er
indesluttet i Hulheder i Krystallen); derfra
hidrører det, at de ved Ophedning springer itu
under en knitrende Lyd (dekrepiterer). Afkøler
man en mættet N.-Opløsning til under ÷ 10°,
udskilles Krystaller af Sammensætningen NaCl
2H2O; disse mister Krystalvandet ved 0°.
Kemisk rent N. er ikke, saaledes som det urene
Magniumsaltholdigt, vandsugende; det smager
heller ikke saa udpræget »salt« som det sidste.
N. smelter ved c. 775°, og ved noget højere
Temp. fordamper det. N. har stor fysiologisk
Betydning; det er Hovedbestanddel af Blodplasmaets
uorganiske Salte. Organismen kræver en
stadig Tilførsel af N. N. benyttes i stor
Mængde i Teknikken til Fremstilling af andre
Natriumsalte (f. Eks. Soda), og af Saltsyre, og i
adskillige andre Fabrikationer. Det i Naturen
forekommende blaa Stensalt opløser sig i
Vand under Brintudvikling til en farveløs
Opløsning, der reagerer alkalisk. Det kan
fremstilles kunstigt ved at udsætte naturligt
Stensalt for Indvirkningen af Natriumdamp eller
Indvirkning af Katodestraaler; foruden frit
Natrium synes det at indeholde
Natriumsubklorid, Na2Cl.
M. M-r.

Natriumkromat, kromsurt Natron,
Na2CrO4. Dannes ved Glødning af
Kromforbindelser med Natriumkarbonat under Luftens
Adgang, ell. ved Tilsætning af et iltende Stof, f.
Eks. Natriumnitrat. Ved Udludning af
Smeltemassen med Vand faas en gul Opløsning af N.
Da N. er meget letopløseligt, er det vanskeligt
at renfremstille ad denne Vej; man omdanner det
derfor ved Syretilsætning til Natriumdikromat
(s. d.), der let kan vindes rent. Ved at
sætte Natriumhydroxyd i beregnet Mængde til
en Natriumdikromatopløsning, faas da en ren
N.-Opløsning, hvoraf N. kan vindes ved
Inddampning til Krystallisation i gule vandholdige
henflydende Krystaller.
M. M-r.

Natriummetasulfit, se Natriumsulfit.

Natriumnitrat, Natronsalpeter,
salpetersurt Natron, Chilesalpeter,
NaNO3, kaldes ogsaa kubisk Salpeter,
fordi dets Krystalform nærmer sig Terningens
(Kubus). Det findes i 1/2—2 m tykke mægtige
Lag i Chile og Bolivia. Raaproduktet »Caliche«
indeholder 10—65 % N., meget Natriumklorid,
lidt Kaliumnitrat, Natriumperklorat og
Natriumjodat. N. dannes ligesom andre
Nitrater i Jordbunden, hvor de saakaldte
Nitrifikationsbakterier er i Stand til at
omdanne organiske kvælstofholdige Stoffer til
Salpetersyre (se Kaliumnitrat). Jodet i
Caliche tyder paa, at den er dannet ved
Forraadnelse af Havplanter og muligvis Guano
under Nitrifikationsbakteriers Medvirken. Calichen
udludes i Chile med kogende Vand i Jernkar,
hvorefter Opløsningen inddampes til
Krystallisation. Krystallerne vaskes med lidt Vand og
tørres i Solen. Moderluden og Vaskevandet
benyttes igen til Udludning af ny Caliche, indtil
der er samlet saa meget Jod i Luden, saa at
det kan betale sig at udvinde dette.
Krystallerne, der indeholder c. 95 % NaNO3, forsendes
som Raasalpeter til Europa og Amerika
og anvendes til Kvælstofgødning, til Fremstilling
af Salpetersyre ell. til Fremstilling af
Kaliumnitrat (s. d.). Raasalpeteret kan renses ved
Omkrystallisation, og man faar da rent N. i
romboedriske Krystaller, der er isomorfe med
Kalkspat. N. er meget letopløseligt i Vand; 100 Dele
Vand opløser ved 20° 87,5, ved 50° 112 og ved
110° 180 Dele N. Den mættede Opløsning koger
ved 120° og indeholder 216 Dele N. N. har
Vægtfylden 2,2, og dets Smeltepunkt er 316°.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free