Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natronkalk - Natronkatapleit - Natronkoks - Natronlokomotiv - Natronlud - Natronmikroklin - Natronortoklas - Natronsalpeter - Natronsalte - Natronsøer - Natronvandglas - Natrovfugle - Natschovitsch, Gregor - Natsignaler - Natskade - Natskygge - Natskyggefamilien - Natsommerfugle - Natstol - Natstykker - Natsværmere - natte - Natteblindhed - Nattens Dronning - Natter, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvælstof i adskillige organiske Stoffer og til at
absorbere Kuldioxyd. Det fremstilles ved
Læskning af Kalciumoxyd, brændt Kalk, med en
Opløsning af halvt saa meget Natriumhydroxyd,
Ophedning af Blandingen til henimod Glødning
og derpaa flg. Knusning og Pulverisering af
Produktet.
(O. C.). M. M-r.
Natronkatapleit, en natronrig Varietet af
Mineralet Katapleit fra Lille Arö i
Langesundsfjorden.
(N. V. U.). O. B. B.
Natronkoks, de Rester, der bliver tilbage
ved Glødning af Kreosotnatron til Fremstilling
af Kreosotgas.
(O. C.). M. M-r.
Natronlokomotiv, se Lokomotiv, S. 1001.
Natronlud, se Natriumhydroxyd.
Natronmikroklin, se Feldspat.
Natronortoklas, se Feldspat.
Natronsalpeter, Chilesalpeter, se
Natriumnitrat.
Natronsalte, d. s. s. Natriumsalte.
Natronsøer, se Søer.
Natronvandglas, se Natriumsilikat
og Vandglas.
Natrovfugle, Betegnelse for Uglernes Gruppe
inden for Rovfuglenes Orden i Modsætning til
Dagrovfugle, Betegnelsen for alle de øvrige
Rovfuglegrupper.
O. H.
Natschovitsch [↱nat∫åvit∫], Gregor,
bulgarsk Statsmand, f. 1840 i Sistova og fik sin
Uddannelse i Paris. Han maatte 1867 for at undgaa
Tyrkernes Forfølgelse flygte til Wien og blev
Købmand, men vendte hjem 1878 efter
Fædrelandets Frigørelse. Han grundlagde et Blad og
var 1879—80 Finansminister i Fyrst Alexander’s
første Ministerium, samt paa ny Jan. 1882—Juni
1884. Han var Septbr 1886—Novbr 1888 først
Udenrigs- og siden Finansminister under
Stambulov og Maj 1894—Foraaret 1896 paa ny
Udenrigsminister under Stojlov; Jan. 1899—Septbr
1900 var han Handelsminister, samt 1903—06
Sendemand i Konstantinopel, hvor han stadigt
arbejdede for et godt Forhold mellem Bulgarien
og Tyrkiet. Han har været en af Bulgariens
mest dannede og mest maadeholdne Statsmænd.
E. E.
Natsignaler, se Signalvæsen
(Jernbanernes).
Natskade, Natskadefamilien, d. s. s.
Natskygge, Natskyggefamilien (s. d.).
A. M.
Natskygge, se Solanum.
Natskyggefamilien (norsk
Søtviderfamilien, Solanaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Personatæ, Urter,
Halvbuske, Buske ell. smaa Træer med ofte hele,
i Alm. fjernervede Blade, der er spredte ell.
paa de blomstrende Skud sidder parvis, et
stort og et mindre sammen, hvilket beror paa
sympodial Forgrening og Bladenes Forskydning;
Akselblade mangler. I anat. Henseende
udmærker N. sig ved at have bikollaterale Karstrenge.
Blomsterne sidder i Svikler uden Højblade ell.
enkeltvis og i saa Fald mellem Bladene,
tilsyneladende uden for et Bladhjørne; de sidste
Stillingsforhold beror paa en ejendommelig
Forgreningsmaade. Blomsterne er tvekønnede,
regelmæssige (sjælden uregelmæssige),
undersædige og 5-tallige i Bæger-, Krone- og
Støvbladkreds, medens der er 2 Frugtblade, der
staar skævt i Forhold til Blomstens
Medianplan; Frugtknuden er 2-rummet og har en tyk
Ægstol. Bestøvningen sker som Regel ved
Insekters Hjælp. Frugten er en Kapsel ell. et
Bær; Frøene er nyreformede og har en krum
Kim. — N. tæller over 1600 Arter, især talrige
i Troperne, specielt Amerika. Indhold af
Alkaloider betinger en ret betydelig Anvendelse af
flere Arter til Lægemidler (Atropa Belladonna,
Datura, Strammonium, Hyoscyamus niger), dels
til Nydelsesmidler (Tobak). Som Køkken- og
Foderurt har Kartoflen vundet stor Udbredelse
og Betydning, men ogsaa andre Arter finder
Anvendelse i Husholdningen, saaledes Tomater,
Spansk Peber o. fl. Talrige Arter har p. Gr. a.
deres smukke Blomster eller som Bladplanter
faaet en udstrakt Anvendelse i Havebruget
(Tobak, Solanum, Petunia, Physalis, Lycium,
Salpiglossis, Schizanthus, Datura o. a.).
A. M.
Natsommerfugle, se Natsværmere.
Natstol, se Kloset.
Natstykker, Malerier, der, som Navnet
angiver, fremstiller Landskaber o. l. efter
Solnedgang og efter dennes Tusmørkevirkninger, saa
at Lyskilderne bliver Maanen, kunstigt (Fakler,
Ild etc.) ell. endog overnaturligt Lys (f. Eks.
Lyset, der udstraaler fra Barnet i Correggio’s
»Hyrdernes Tilbedelse« i Dresdens Gal.).
Eksempler: Elsheimer’s fine, smaa Billeder,
Forbilleder for adskillig gl holl. Kunst (Rembrandt,
flere »Kleinmeister« etc.); berømte er A. v. d.
Neer’s Maane- og Ildebrandslandskaber;
Honthorst fik endog Tilnavnet dalle notti; i J. Juel’s
smaa Landskaber er til Tider ogsaa kunstigt
Lys anvendt med Held, o. s. fr.
A. Hk.
Natsværmere, Gruppe af Sommerfugle, der
væsentlig færdes om Natten; Følehornene er
traaddannede, men Hannerne og undertiden
ogsaa Hunnerne har ofte kam- eller fjerdannede
Følehorn; Larverne er dels nøgne, dels laadne;
de fleste spinder Kokon og hviler i
Puppestadiet i Jorden. Foruden til Sommerfugle
henvises til: Spindere, Ugler, Nonne,
Sækspindere, Maalere, Viklere,
Møl og Fjervinger.
C. W.-L.
natte (Sø), kaldes det at afkøle et Skibsdæk
ved Hjælp af vaade Svabere.
C. B-h.
Natteblindhed kaldes den Tilstand, at
Patienten ser væsentlig daarligere i Tusmørke end
Normale. N. kan være medfødt og arvelig, uden
at der ved Undersøgelsen med Øjespejlet kan
paavises noget abnormt, men dette er ret
sjældent. Derimod findes N. ved Sygdomme i Øjets
Aarehinde (Choroidea) og ganske særlig ved
Retinitis pigmentosa, en Sygdom, der
paafaldende hyppig findes hos Børn af beslægtede
Forældre, og som i Reglen begynder at udvikle sig
paa et tidligt Tidspunkt i Barnets Liv og først
viser sig ved, at Barnet støder mod Stole og
andre Genstande, saa snart det bliver
Tusmørke.
G. N.
Nattens Dronning og Nattens
Prinsesse, se Cereus.
Natter, Heinrich, østerr. Billedhugger, f.
16. Marts 1846 i Graun i Tyrol, d. 13. Apr. 1892
i Wien. Han uddannedes bl. a. paa Münchens
Akademi (Widnmann) og virkede dels i
München, dels og særlig i Wien. Han slog helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
