- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natter, Heinrich - Natter, Johann Lorenz - Natterer, Johann August - Nattergal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igennem med Kolossalstatuen af Wodan og har,
foruden megen Portrætkunst i det smaa, skabt
monumentale Værker som Zwingli-Monumentet
i Zürich, Haydn-Statuen i Wien, Walter v. d.
Vogelweide’s »Brunnendenkmal« i Bozen og den
1893 afslørede Statue af Hofer paa Iselberg ved
Innsbruck.
A. Hk.

Natter, Johann Lorenz, tysk Stenskærer
og Medaillør, f. 1705 i Biberach, d. 1763 i
Petrograd. Han virkede foruden i Hjemlandet i
Toscana, England (Med. over Sir R. Walpole) og
Rusland og nød Anseelse som sin Tids bedste
Stempelskærer; i Gæld til fr. Forbilleder;
Goethe nævner ham med Hæder; ogsaa sysselsat
med Arbejder for Danmark (Frederik den
Femtes Portræt i Rosenborg-Saml.) og Sverige og
for Vilhelm af Oranien. Han udg. den i fl. Udg.,
ogsaa paa Engelsk, udkomne Traité de la
méthode antique de graver en pierres fines,
comparée avec la méthode moderne
etc. (fr. og
eng. 1754).
A. Hk.

Natterer, Johann August, østerr. Læge
(1821—1901), konstruerede 1844 det første
driftssikre Apparat til Fortætning af Kulsyre ved
samtidig Forøgelse af Trykket og Afkøling i en
Kuldeblanding af Salt og Is; i forbedret Form
benyttes N.’s Apparat endnu. Han udførte med
dette Apparat en Række Undersøgelser over
Fortætning af Kulsyre o. a. Luftarter.
A. W. M.

Nattergal. Til en af Drosselfuglenes mange
Slægter hører ogsaa Nattergalene, snart regnede
sammen med flere, snart med færre
nærstaaende Arter; deres nærmeste Slægtninge blandt
europæiske Fugle, hvilke de ogsaa ligner i
Bygning og Levevis, er Rødhals, Blaahals
og Rødstjert.

N.-Navnet bæres kun af 2 Arter, der begge
findes i Europa med forsk. Udbredelse.
Nordlig N. (Luscinia philomela Bechst.) er lidt
større end en Spurv, ved den langstrakte
Bygning, det spidse Næb og de høje Fødder
tydeligt visende sit Slægtskab med de øvrige
Drosselfugle. Farven er uanselig; paa Ryggen er den
graabrun, medens Overhaledækfjerene og
Oversiden af Halefjerene er mørkt rødbrune.
Undersiden er lysere med mørkere Pletter paa
Brystet; Dragten er kun lidt forsk. hos begge
Køn og hos unge og gamle. N. er udbredt
over en stor Del af det østlige Europa,
Sydsverige, Østpreussen, Polen, Rusland og en Del
af Sibirien. I Danmark yngler den alm. paa
Sjælland, Fyn og Lolland-Falster, enkelte
Steder i det sydøstlige Jylland. I stor Mængde
findes den paa Bornholm, hvor den kaldes
Fjeldstaun.

N. kommer omkring 10. Maj, søger straks til
Ynglepladsen, Haver, Parker og Smaaskove med
rigelig Undervækst, helst lidt fugtigt beliggende
Den færdes mest paa Jorden mellem Plantevækst,
hoppende omkring som Solsort og Rødhals og
søger her Føden, der bestaar af Orme, Snegle
og Larver. Den er ret tillidsfuld og lader sig
let betragte, særlig i den Tid, Ungerne fodres;
Sangen lader den høre snart efter Ankomsten;
efter den gamle Folketro skal den have alle sine
12 Toner den 12. Maj, paa hvilken Dag man
skal ud at høre den. Under Sangen sidder den
i en Busk eller et Træ, i Alm. ikke højt til
Vejrs, synger vedholdende fra Skumringen en
stor Del af Natten, ogsaa hyppigt om Dagen.
Hvad der har gjort N.’s Sang berømt, er
dens Styrke og Skønhed; en stille Nat høres
dens Sang let i en Afstand af 1 km og mere;
den foredrages i ret langsomt Tempo og
bestaar af mange forsk. Toner af højst forsk.
Velklang; der er smukke og ejendommelige
Fløjtetoner, men ogsaa indblandet urene og
snærrende Lyd; skønnest er de bløde, kraftige
Kluk, der danner en væsentlig Del af Sangen,
og som ingen anden Fugl har Mage til. Der
er gode og mindre gode Sangere; hvor der
findes flere Par, synes det, at Hannerne
opflammer hinanden til Sang, saa at mange høres paa
een Gang, ihærdigt syngende. Allerede omkring
Midten af Juni ophører N. at synge. — Man
har ofte forsøgt at gengive Sangen, dels med
Bogstaver, dels med Noder; begge Dele er
umuligt, men i den nyere Tid er Sangen optaget
paa Grammofonplader.

Sidst i Maj eller først i Juni bygges Reden,
oftest paa Jorden skjult mellem Plantevækst;
den er ret dyb, løst flettet af grove
Plantestængler og Løv, i Alm. omgivet af en Krans af
Egeblade. Æggene, 4—5 i Tal, er blanke,
ensfarvede graagrønne eller kaffebrune. Naar
Ungerne er udfløjne, færdes de Gamle sammen
med dem, advarende dem med en besynderlig
skraldende Lyd. Der lægges kun eet Kuld, og
sidst i Juli eller først i August drager Familien
bort.

Sydlig N. (Luscinia vera Brehm) ligner i
Størrelse og Ydre foregaaende, adskiller sig
fra den ved, at Oversiden er mere rødbrun, og
ved at 1. Svingfjer er lige saa lang eller
længere end Haanddækfjerene. Den bebor Vest-,
Syd- og en Del af Mellemeuropa og
Nordafrika, findes desuden i Polen, Vestrusland og
Ungarn. Dens Nordgrænse er ikke helt sikker, i
Holsten yngler den alm. I Danmark er den
med Sikkerhed kun truffet en enkelt Gang,
faldet ved et Fyr; sikre Oplysninger om dens
Ynglen haves ikke. I Levevis ligner den
foregaaende, men Sangen er ganske forsk., idet
saavel de snærrende Toner som Klukkene mangler;

Nordlig Nattergal (Luscinia philomela).
Nordlig Nattergal (Luscinia philomela).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free