- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
713

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nattergal - Nattergalens Horeunge - Nattesæde - Nattevagt - Nattier, Jean Marc - Natt och Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den er mere flydende og sammenhængende,
men langt mindre ejendommelig end
Sangen hos dens Slægtning. Benævnelsen N. bruges
ofte for forsk. Burfugle af nærstaaende Slægter;
man har Kinesisk N. (Liathrix luteres) og
Rubin-N. (Calliope pectoralis).
O. H.

Nattergalens Horeunge, et tidligere, dog
vist kun i Litteraturen, brugt Navn for Gulbug
(Hypolais icterina).
O. H.

Nattesæde er en Politiforseelse, bestaaende
i, at en offentlig Beværter indlader Gæster ell.
tillader saadanne at opholde sig i Beværtningslokalerne
i de Nattimer, hvor slige Lokaler skal
holdes lukkede. Herom gælder særlige Regler
for hver Jurisdiktion; i Kbhvn er de forbudne
Timer Kl. 12—5 Nat, men Politidirektøren har
Myndighed til at udstede indtil 35 Tilladelser
for Beværtere til at have Gæster siddende i
Lokalerne og beværte dem efter Lukketid.
Disse Tilladelser falder i 2 Grupper, den saakaldte
»lille Bevilling«, der giver Ret til at beholde
Gæster — men ikke til at indlade saadanne —
indtil Kl. 1, hvorfor erlægges en Afgift til
Magistraten af 1000 Kr. aarlig, og den »store«
Bevilling, der giver Hjemmel til paa samme
Maade at have Gæster ogsaa efter Kl. 1, og
som koster 6000 Kr aarlig. Rejsende i Hoteller
og paa Gæstgivergaarde kan stedse uhindret
beværtes, ligesom sluttede Selskaber, Baller
o. l. kan afholdes i særlige dertil bestemte Dele
af Lokalerne. N. straffes med Bøder indtil
100 Kr.
A. Gl.

Nattevagt, Afdeling af Natten, bestaaende af
flere Timer, efter hvis Forløb de for Sikkerheds
Skyld eller for Haandhævelse af god Orden
udstillede Vagtposter afløses. I de ældste Tider
deltes Natten i 3 N., saaledes bl. a. hos
Israelitterne. I Biblen tales saaledes om »første N.«
(Klages. 2, 19), »mellemste« (Dom. 7, 19) og
»sidste N.« (2. Moseb. 14, 24; V. Sam. 11, 11).
Grækerne havde ogsaa 3, hvorimod Romerne
delte Natten i 4 N. Man havde nemlig
efterhaanden faaet paalideligere Tidsmaalere end
tidligere, idet man benyttede Klepsydra (se
Veget, 3, 8). Tidligere regnede man N. mere
paa Slump. I Ny Test. tales der om 4 N. efter
romersk Skik: »den sildige«, »Midnats-«,
»Hanegal« og den »tidlige N.«. Rabbinerne regnede
gerne den sidste til Dagen og fik saaledes kun
3 N. ligesom i det gl. Test. Til Søs er N. nu 4
Timer.
V. S.

Nattier [na↱tie], Jean Marc. fr. Maler
fra Paris (1685—1766), kendt som Portrætmaler
for den fine Verden, der tiltaltes af hans
Billeders Gratie og charmerende Kolorit. Allerede
15 Aar gl opnaaede han Akademi-Prisen; under
Peter den Store’s Ophold i Amsterdam 1716
malede han russ. Portrætter (senere Kejseren
og Kejserinden, men han vilde ikke til Rusland),
1718 blev han Medlem af Paris-Akademiet.
Portrætter af Maria Lesczinska, Moritz af Sachsen
(Dresden) etc. Arbejder af N. i Louvre i Paris
(»Marie Magdalene«, »En af Ludvig XV’s Døtre
som Vestalinde« m. fl.), franske Provinsmuseer,
Museet i Madrid, i Petrograd (»Josef’s
Kyskhed«), Sthlm’s Nationalmus. m. m.; i
Frederiksborgs nationalhist. Mus. et godt Portræt af
Jørgen Skeel (1738), en Kopi heraf i Kunstmus.
i Kbhvn. (Litt.: P. de Nolhac, N. [Paris
1905]).
A. Hk.

Natt och Dag [↱nɑt-åk-dɑ.g], sv. adelig Slægt
med Vaabnet delt, saaledes at den øverste
Halvdel har gyldent Felt og den nederste blaat Felt,
belagt med Tremme værk i Sølv. N. o. D. er
næst Bjelke den Slægt af ren sv. Oprindelse, hvis
sikre Slægtfølge gaar længst tilbage i Tiden.
Den første kendte Stamfader er Lagmanden i
Värend Nils Sigritæson, som var Ridder
og Kongens Raad og nævnes 1280. En Ætling af
Nils Sigritæson ved Navn Nils Bosson antog
Navnet Sture efter sin Moder (ved Midten af 15.
Aarh.) og blev Stamfader for den berømte
Stureæt. Hans Søn var Rigsforstanderen Svante
Sture. Denne Sture-Slægt, fra 1561 grevelig,
uddøde 1616. Nils Bosson’s Fætter Måns
Bengtsson N. o. D. er Engelbrekt Engelbrektsson’s
Morder (1436). Fra denne Måns Bengtsson og
hans anden Hustru Ermegaard Bülow, Datter
af den danske Stormand Ficke Bülow,
nedstammer den senere Slægt N. o. D. Rigsraad
Åke Axelsson N. o. D. (1594—1655) og et
Par Frænder til ham fik 1652 friherrelig
Værdighed, men denne Friherreslægt uddøde 1676
med Åke Axelsson’s Søn Åke. Arvid
Ivarsson N. o. D.
, Vicepræsident i Svea Hofret, blev
Friherre 1678, men indførtes aldrig paa
Ridderhuset. Hans Søn Sten (1681—1730) deltog i
de fleste af Karl XII’s Felttog, bl. a. i
Kalabaliken; han blev 1720 Friherre, men antog da
i St f. Navnet N. o. D. Navnet Sture. Den fra
ham og hans Hustru, Hedvig Piper, Datter af
den kendte Karl Piper, nedstammende Slægt
Sture uddøde paa Mandssiden 1875. Den adelige
Slægt N. o. D. bestaar endnu og repræsenteres
af et ret stort Antal Medlemmer. Mere kendte
Medlemmer af Slægten er ovennævnte Måns
Bengtsson
, som p. Gr. a. en Tvist mellem
hans Fader Bengt Stensson og Engelbrekt
overfaldt den sidste paa en Ø i Hjälmaren og
dræbte ham. M. Bengtsson var straks derefter
nærmere forbundet med Kong Erik og tog senere
Del i de politiske Stridigheder mellem Karl
Knutsson og Jöns Bengtsson Oxenstjerna; han
bistod først den sidstnævnte imod Karl, men
optraadte til sidst bl. Jons Bengtsson’s Fjender.
Han døde i Slutn. af 1470’erne. Knut
Bosson N. o. D.
var 1392—1436 Biskop i Linköping,
døde sidstnævnte Aar. Han deltog i det
betydningsfulde Reduktionsmøde i Nyköping 1396 og
i Unionsmødet i Kalmar 1397 samt i
Unionsmødet i Halmstad 1435. Han var bl. de
Raadsherrer, som 1434 i Vadstena af Engelbrekt blev
tvungne til at opsige Kong Erik Huldskab og
Troskab. Måns Johansson N. o. D. var en
af Gustaf I’s mest trofaste og paalidelige
Medhjælpere. Han kæmpede bl. a. i Dacke-Fejden
og deltog 1549 i Underhandlingerne i Bryssel
med Kejser Karl V; han døde 1555. Åke
Axelsson N. o. D.
var 1631 og to Gange
1632 Landmarskal, blev 1633 Rigsraad og deltog
1634—35 i Fredsunderhandlingerne mellem
Sverige og Polen, hvilke førte til
Vaabenstilstanden i Stuhmsdorf. Jakob Otto N. o. D., f.
1794, deltog som Fændrik i Felttoget 1814 i
Norge og ansattes derefter i Staben. Han udgav
1815 et Skrift, »Project till ny Organisation af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free