- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natur - natura - natural - Naturalforplejning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der gør Menneskenaturens Sympatiside
til Grundlag for det gode og forsaavidt bygger
paa N. Det blev saaledes ikke Kristendommen
vanskeligt at mødes med Stoicismen, der ogsaa
i Moralen forkyndte Overensstemmelse med N.,
saaledes som i det hele taget den græske Etik
havde arbejdet sig hen imod en Naturbestemmelse
af det gode. Blot gjorde Stoa ikke
Sympatien, men Retfærdigheden til Moralens
Grundlag, og lagde dens Gennemførelse i Fornuftens
Haand, betinget af en Refleksion over det
almene Vel, som blot var den Vises Sag, og som
hos ham maatte medføre en strengt begrænset
og behersket Livsførelse. Imidlertid optog
Kirken alt for villigt den negative Side af denne
Moralitet, idet den mødtes med asketiske
Tilbøjeligheder, der var trængt ind i
Kristendommen fra orientalsk — til Dels ogsaa fra
græskkynisk — Side, og som gennem det katolske
Bodsinstitut kom til at præge Middelalderens
Opfattelse af Menneskenaturen som den faldne
og syndige, som det gælder at betvinge.
Skolastikken begrundede dette ved at opstille en
Dualisme mellem Menneskets naturlige
Tilbøjeligheder og hans kristelige Forpligtelser, der igen
bundede i den principielle Modsætning mellem
Naadens Rige og N.’s Rige (regnum gratiæ og
regnum naturæ). Blot gennem Kirkens
Sakramenter kunde Mennesket — ved saaledes at
optages i Naadens Rige — frelses fra den
Fortabelse, som hans N. gennem Slægtens
Arvesynd er hjemfalden til. Den naturfjendtlige
Karakter, som Kirken saaledes havde antaget, fik
sin mægtige Modstander i Renaissancen, der
under Indtryk af Friheden og Menneskeligheden i
Antikkens Kultur nu ogsaa vilde gøre denne
gældende i Samtidens Liv. Gennem
Paavirkning fra denne Side rejste Protestantismen sig
mod den katolske Dualisme til Frigørelse for
Menneskenaturen, idet man søgte at føre
Kristendommen tilbage til dens evangeliske
Begyndelse, Princippet blev dog ikke gennemført,
skønt Luther var en Elsker af N. og
indrømmede den menneskelige N. store Friheder,
endmindre af den rigoristiske Calvin. Puritanismen
og Pietismen nærede gennemført Mistillid til N.,
og netop dette fremkaldte den stærke Reaktion,
som brød frem med Rationalismen, saavel i
dennes liberalere engelsk-franske Form som i
dens strengere tyske. I Frankrig antog denne
Frigørelse Karakter af Naturalisme hos de
materialistiske Filosoffer; i Tyskland gik
Bevægelsen i modsat Retning under streng Kontrol fra
Fornuften og reflekteret Hensyn til det almene,
indtil dette kulminerede i Kant’s rigoristiske
Samvittighedsmoral. Romantikken betegner et
Brud med dette. Naturbegejstret som den var,
vilde den ogsaa gøre den Enkeltes N.
umiddelbart gældende, og for denne Bevægelse blev
Rousseau Udgangspunktet, skønt han selv som
Moralist snarest var i den stoiske Stil. Vor Tid
er i Færd med at overvinde denne
Individualisme og søger i sin teoretiske Moral at gøre den
mskl. N. gældende paa bredere Basis ved at
fremhæve dens sociale Side og fornemmelig
bestemme Pligterne som Samfundspligter,
begrundede i Menneskeslægtens N. og Vilkaar.

N. — Aand. Saavel Romantikkens
Individuallære som Positivismens Socialetik har sin
Baggrund i en Opfattelse af Forholdet mellem
N. og Aand, der har overvundet tidligere Tiders
Dualisme. Allerede den spekulative Naturfilosofi,
der tog sit Udgangspunkt i Spinoza, saa
disse to Størrelser i deres Enhed, idet den
udvidede Naturbegrebet til ogsaa at omfatte
det aandelige og omvendt fyldte Aandslivets
Rammer med N. Begge betragtedes som uendelige
og udgørende Universet. Vor Tids
Videnskab fastholder denne Enhed, idet den betragter
al Lovmæssighed som N. og saaledes ogsaa de
psykiske Love. Enigheden hører imidlertid op,
naar Spørgsmaalet bliver, fra hvilket Synspunkt
man skal betragte denne Helhed: om Aanden
skal ses som en Funktion af den materielle N.
eller denne som en Ytringsform af Aanden —,
en Tvist, som maaske vil kunne tænkes
modificeret ved de nyere Undersøgelser over de
materielle Enheders N. og den deraf resulterende
Betragtning af Forholdet mellem Kraft og Stof.
Edv. L.

natura (lat.), Natur (i Ordets forsk.
Betydninger).
H. H. R.

natural (lat.) bruges i Sammensætninger
med Økonomi, Afgifter, Løn etc. for at betegne
Ydelser in natura, ɔ: i Arbejde ell. i Genstande,
Korn etc., i Modsætning til Pengeydelser,
Pengeøkonomi.

Naturalforplejning var hos os tidligere
Betegnelse for den Forplejning, som i tilberedt
eller utilberedt Tilstand uddeltes til Soldater ved
militær Foranstaltning; nu anvendes i Stedet
for N. Benævnelsen Kostforplejning.
Denne bestaar i, at der leveres enten fuld Kost
eller Brød alene, idet Soldaten da selv køber
det øvrige fornødne; den sidste
Fremgangsmaade bruges kun under Garnisonsforhold og ved
enkelte Afdelinger, den første er Hovedreglen
under Fredsforhold og anvendes altid under
Feltforhold. Til fuld Kost hører Brød, Tørkost
(Smør, Paalæg, Kaffe e. l.) og Middagsmad
(denne kan undertiden leveres af
Kvarterværterne). Kosten skal være god, have en bestemt
Næringsværdi og være passende afvekslende;
Soldaterne tilbereder selv Maden, under
Feltforhold i Kogekasser og Enmandskedler. Det
kan være nødvendigt at medføre
Reserveforplejning, der enten bæres af Manden
eller køres paa Trainet; den bestaar af Sager,
der kan holde sig (Konserves, Biscuit o. l.).
Under særlige Forhold, f. Eks. under store
Anstrengelser, uddeles Ekstraforplejning
enten ved Forøgelse af de normale Portioner
eller ved Levering af særlige Artikler. For den
leverede Forplejning lider Soldaterne et Afdrag
i Lønningen.
E. C.

Den udskrevne Soldat i Norge faar 4
Maaltider om Dagen. 1. og 2. Frokost samt
Aftensmaden bestaar af Smørrebrød, henh. med Kaffe,
Havrevælling og Mælk. »Regulativ under
Sommerøvelser« (fastsat 1923) bestemmer Spiselisten
for Ugens Middagsmaaltider. Under Øvelser
uden for Eksercerpladsen gælder et mindre
varieret Proviantregulativ. Desuden er der et
særskilt Regulativ for Feltportioner, fastsat i
1917. Feltregulativet maa ikke anvendes i Fred
uden spc. Bemyndigelse fra Generalintendanten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0757.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free