- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturalisation - Naturalisme - Naturaløkonomi - naturam expellas furca, tamen usque recurret - natura naturans - natura non facit saltum - Naturdigter - Naturdyrkelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da Naturalisationsbrev gaves af Kongen —
kunde erholde Indfødsret uden ved Lov, og
denne Regel er stadig opretholdt, jfr. Grl. 1915
§ 50 og L. 19. Marts 1898 § 4. Loven meddeler
dog sædvanlig ikke N. til en enkelt Person
alene, men der gives gerne hvert Aar en Lov
om Indfødsrets Meddelelse, der meddeler N. til
et stort Antal Personer. Og skønt Loven ikke er
bundet til bestemte Betingelser, kan dog som
Regel ingen vente at opnaa N., medmindre han
opfylder visse Betingelser; saaledes kræves i
Alm. et Ophold her i Landet af for Svenskere
og Nordmænd mindst 10 og for andre
Udlændinge 15 Aar. Mens tidligere kun de fik N. iflg.
Lov, der udtrykkelig ved Navn var nævnte i
Loven, gælder det nu iflg. L. 19. Marts 1898 § 4,
at N. af en Mand ogsaa omfatter hans Hustru
og umyndige ægte Børn, saafremt ikke andet i
det enkelte Tilfælde fastsættes.

Ved N. opnaar den paagældende i Alm. fuld
Ligestilling med de fødte Statsborgere. Dog
kender nogle Lande, saaledes Belgien og
Italien, to Slags N., hvoraf den lavere Grad ikke
hjemler alle statsborgerlige Rettigheder. Og i
fl. andre Lande opnaar den naturaliserede ikke
ell. ikke straks i alle Retninger fuld
Ligestilling. I Sverige kan den naturaliserede saaledes
ikke blive Medlem af Statsraadet og i Amerikas
Forenede Stater ikke Præsident, ligesom han i
Frankrig og Amerika først efter visse Aars
Forløb kan blive Medlem af Landets lovgivende
Forsamlinger. Under Verdenskrigen blev i fl.
krigsførende Stater N. af fjendtlige Statsborgere
kaldt tilbage ved Denaturalisation, og i England kan
nu en ved Svig bevirket N. altid kaldes tilbage
af Regeringen. Paa den anden Side medfører
N. næsten altid Fortabelse af den paagældendes
tidligere Statsborgerret, hvilket dog endnu ikke
ubetinget gælder m. H. t. tyske Statsborgere,
der naturaliseres i fremmed Land. Undertiden,
saaledes i Schweiz og i Frankrig m. H. t.
Værnepligtige, udkræves Samtykke fra den
paagældendes tidligere Hjemstats Side, for at han
kan blive løst fra sit tidligere Statsforhold, men
oftest lægger Staterne dog ikke Hindring i
Vejen for, at deres Borgere ved N. søger sig et
andet Fædreland.

I Danmark tales ogsaa om en særlig N. af
fremmede Adelige, for at de kan opnaa lige Ret
med danske Adelige, jfr D. L. 3—2—3, men denne
N., der ikke giver de paagældende Indfødsret
ell. Statsborgerret her i Landet, er dog efter
Ophævelsen af Adelens tidligere i Lovgivningen
tillagte Forrettigheder, jfr Grl. 1915 § 90, uden
synderlig praktisk Bet.
K. B.

Naturalisme (gr.), i Filosofien den Retning,
der ikke anerkender noget højere Princip over
Naturen og betragter de psykiske og aandelige
Processer som en blot Fortsættelse af de fysiske.
Dog er Betegnelsen N. her lidet benyttet, idet
det naturalistiske Synspunkt her indtræder i
forskellige filosofiske Standpunkter som
Materialisme, Positivisme, Sensualisme og til Dels i
Panteismen. — Derimod har Ordet N. Borgerret i
Æstetikken og Kunsthistorien og betegner her
den Retning, der sætter Kunstens Opgave i den
tro Efterdannelse og Genfremstilling af
Naturen og Virkeligheden, som den er, med alle
dens karakteristiske, ogsaa hæslige Mærker. Den
falder saaledes nærmest sammen med den
realistiske Retning og staar altsaa i Modsætning
til Idealisme, Romantik, Symbolisme o. s. v., og
det kan i det hele siges, at Kunsten har vundet
Fornyelse ved at følge Feltraabet: »Vend tilbage
til Naturen«, Virkeligheden, den levende Model.
Ogsaa er Kunstens Udvikling i det hele gaaet
fra en mere symbolsk, ideal, almen
Fremstilling i faste Typer til en mere realistisk,
individualiserende og karakteriserende, naturalistisk
Retning. I moderne Poesi kan man skelne
mellem Realisten og Naturalisten saaledes: Den
realistiske Digter, hvis Blik er vendt mod
Virkeligheden og det karakteristisk skønne, kan
være bøjet i to Retninger. Han kan søge at give
Individualiteten realt og individuelt, men saaledes
at det Almene skinner igennem, og er da typisk
Realist, og han kan tilstræbe en portrætagtig
Fremstilling af en bestemt Model og søge at
give Virkeligheden og Individualiteten med alle
karakteristiske Biomstændigheder, ikke gyse
tilbage for noget Træk, men tage alt med, som
det nu engang er, og er da Naturalist. —
Endelig maa det tilføjes, at der i ældre
Kunstbetragtning fremtræder en 3. Betydning af N.,
idet den der betød Udøvelsen af en Kunst blot
paa Grundlag af naturlig Begavelse uden
Kundskab til de kunstneriske Love og den
kunstneriske Teknik. (Litt.: Valentin, »Der
Naturalismus und seine Stellung in der
Kunstentwickelung« [Kiel 1891]; Leo Berg, »Der
Naturalismus« [München 1892]).
Cl. W.

Naturaløkonomi er Betegnelsen for det
Forhold i Folkenes økonomiske Samkvem, da
Omsætningen sker (ell. skete) med Vare mod
Vare, uden at Værdimaalere: Okser, Barrer,
Penge etc. indskydes som Mellemled.
Ch. V. N.

naturam expellas furca, tamen usque
recurret
, »selv om du driver Naturen ud med
en Høtyv, vil den dog altid komme igen«, Citat
efter Horats (Epist. I, 10, 24), travesteret af
Baggesen (i »Kalundborgs Krønike«) i Formen
Naturam furca pellas ex, »hun kommer dog
igen, den Hex«.
H. H. R.

natura naturans (lat.). skolastisk Betegnelse
for den skabende Natur i Modsætning til natura
naturata
, den skabte Natur. En særlig Bet. har
disse Udtryk hos Spinoza.
Edg. R.

natura non facit saltum (lat.), »Naturen
gør intet Spring«, d. e., der findes overalt jævne
Overgange i Naturen (den naturlige Udvikling).
H. H. R.

Naturdigter, Betegnelse for saadanne lyriske
Digtere, der uden højere Dannelse digter ud fra
deres naturlige Stemning og Følelse, paa
Folkevisens Maade, ofte i Dialekt, med frisk
Oprindelighed. Deres Sang er i Alm. munter og
gemytlig, og Indholdet plejer ikke at naa ud over
Livets sædvanlige Forhold og Genstande, men
dette gives i umiddelbar, frisk og naturlig
Opfattelse. Som særlig fremtrædende Eksempel
kan nævnes Skotten Robert Burns. Tyskerne
nævner den nürnbergske Blikkenslager Grübel,
Franskmændene Frisøren Jasmin og Bageren
Jean Rebout.
Cl. W.

Naturdyrkelse (religiøst), se Naturreligion,
(æstetisk), se Natur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free