Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturel - Nature morte - Naturfarvetryk - Naturfilosofi - Naturfolk - Naturforskermøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturel [ell. naty↱ræl´] (fr.), væsentlig det
samme som Temperament.
Nature morte [na↱ty.r-↱mårt] (fr.), en Gren
af Malerkunsten, der fremstiller døde Genstande:
nedlagt Vildt, Frugter, Frokostarrangements
etc. Paa Tysk betegnes N. m. Stillleben.
A. Hk.
Naturfarvetryk, i det faglige Sprog
hyppigere kaldet Tre- og Firefarvetryk, den
Fremgangsmaade, ved hvilken der med kun tre
ell. fire Tryk i Stentryk-, Bogtryk- ell.
Kobbertrykpressen kan fremstilles mangefarvede
Billeder. Trefarvetrykkets Urform er Fotografien, og
Genstandene, der skal gengives, kan være
Malerier o. l. ell. Optagelser direkte fra Naturen. Der
frembringes først tre Negativer efter den
samme Genstand, og til hver af disse bruges et
farvefølsomt Filter (rødt, blaat og gult Glas)
foran Kameraets Objektiv. Da de forsk. Filtre
kun er følsomme over for visse Farvestraaler,
faar man paa denne Maade Negativer, der
ligesom ved alm. fotografiske Optagelser
indeholder lyse og mere ell. mindre mørke Partier,
men adskiller sig fra disse derved, at hver af
dem alene gengiver, hvad der svarer til en af
Hovedfarverne (Gult, Rødt, Blaat). Naar de tre
Negativer kopieres paa kemisk præparerede
Flader (litografiske Sten, Zink- ell.
Kobberplader), faar man Positiver, der efter at være
behandlede med forsk. Kemikalier kan frembringe
Trykforme for Stentrykpressen (Fladtryk),
Bogtrykpressen (Højtryk) ell. Kobbertrykpressen
(Dybtryk). Skønt der i Naturen findes et
overordentlig stort Antal Farver og Farvenuancer,
kan man ret godt opnaa den ønskede Virkning
ved at optage tre (i visse vanskeligere Tilfælde
fire, og den sidste er sort) Negativer og trykke
Billederne med de dertil svarende Grundfarver,
de saakaldte Normalfarver: Gult, Rødt, Blaat
(og Sort). Se yderligere under Farvetryk,
Fotografi, Litografi, Lystryk.
E. S-r.
Naturfilosofi. N. og Naturvidenskab er opr.
(hos Grækerne) og til Dels ogsaa helt op i den
nyere Tid ikke adskilte. Nu forstaar man under
N. dels Forsøg paa at give en samlet
Fremstilling af Naturvidenskabens Resultater, dels
Forsøg paa at trænge dybere ned og at udfylde
Naturvidenskabernes Resultater, saaledes at et
Helhedsbillede fremkommer. Ved Forsøg af
sidstnævnte Art kan Trangen til at faa en Slags
Bekræftelse paa moralske ell. religiøse Værdier
spille en afgørende Rolle. Fremtrædende
Problemer er ofte Spørgsmaalet om Livets
Oprindelse og Væsen, Spørgsmaalet om, hvorvidt
Hensigtsmæssighed og Formaal gør sig gældende i
Naturen ell. ikke, og om der er en
guddommelig Styrelse ell. ikke, samt Forholdet mellem det
aandelige og det legemlige. Ofte hævdes det, at
der er noget enkelt ensartet, »det egentlige«
(f. Eks. Viljen til Livet, Atomerne), der
forklarer hele den tilsyneladende brogede
Mangfoldighed. I Perioder, hvor Naturvidenskaben gør
afgørende Fremskridt (Newton, Darwin, Einstein,
Bohr), ligger der heri en Kilde til Interesse for
N., og de naturvidenskabelige Forskere er ofte,
fordi den vanemæssige Sikkerhed fattes,
erkendelsesteoretisk og derved i det hele taget
filosofisk interesserede. Til Tider kan N. have haft
Betydning for Naturvidenskabens Udvikling,
bl. a. ved at betone Enheden i Verden, f. Eks.
da Modsætningen mellem den jordiske
(sublunariske) og den himmelske Verden blev brudt
ned i Renaissancetiden (Cusano, Bruno, Galilei),
og da Naturkræfternes indbyrdes Sammenhæng
(Ørsted) og Energiens Bestaaen (Meyer,
Colding, Joule) opdagedes.
I Romantikkens Tidsalder tillod man (bl. a.
Schelling og Hegel) sig — under Navn af N. —
med suveræn Foragt for Kendsgerninger og
videnskabelig Forskning de vildeste og vilkaarligste
Spekulationer ang. den levende og den livløse
Natur; og herved er Navnet N. til en vis Grad
kommet i daarligt Ry.
Edg. R.
Naturfolk. Betegnelsen N. anvendes i
Etnografien som Modsætning til Kulturfolk.
Udtrykket stammer fra en Tid, da N. mentes at leve
i en virkelig Naturtilstand, men er for saa vidt
misvisende, som intet Folk er uden Kultur.
Grænsen mellem N. og Kulturfolk er i
Virkeligheden ganske flydende. Der er ingen
Væsensforskel til Stede, og inden for N. er der mange
Kulturtrin, fra fast bosiddende, jordbrugende
Stammer med indviklede Samfundsforhold og
vel udformet Religion til usle, omstrejfende
Jægerhorder; men selv om de sidste gælder det,
at deres Kultur, saa ringe den er, er Resultatet
af en lang Udvikling. I Betydning af Folk, der
lever i større Afhængighed af Naturen end
Kulturfolkene, har Betegnelsen N. imidlertid sin
Berettigelse. Denne Afhængighed, der i bedste
Tilfælde ytrer sig som en vidt fremskreden
Tilpasning til de geografiske Forhold, er en Følge
af en lavere Kultur. En Hovedaarsag til, at N.
staar paa saa lave Kulturtrin, er sikkert deres
Kulturs langsomme Vækst, og denne betinges
atter væsentligt dels af den omtalte Tilpasning,
dels af en mere ell. mindre udtalt
Afsondrethed fra andre Stammer. Det psykologiske
Særkende for N. er ikke en mindre Begavelse end
hos Kulturfolkene, men snarere hurtigere trættet
Viljeskraft, mindre Evne til at overskue
Følgerne af en Handling, ringere økonomisk Sans
og maaske til en vis Grad det primitive
Menneskes Sky for at hæve sin Person ud over
Mængden. Disse psykologiske Ejendommeligheder er
vistnok mere en Følge af det lave Kulturtrin
end en Aarsag dertil. Det primære er snarest de
geografiske Forhold. N. skulde saaledes kunne
opfattes som Folkeslag, hvis kulturelle og
psykotiske Vækst er blevet hæmmet af
Omgivelserne. Om en virkelig Stilstand i Væksten er
der derimod sikkert kun Tale i de færreste
Tilfælde, og i denne Sammenhæng maa det
erindres, at de fleste N. først er blevet tilgængelige
for Studium, efter at den alt opslugende,
europæiske Industrikultur forlængst har knækket
deres Livskraft. (Litt.: A. Vierkandt,
»Naturvölker und Kulturvölker« [Leipzig 1896];
samme, »Die Stetigkeit im Kulturwandel«
[Leipzig 1908]).
K. B.-S.
Naturforskermøder. Samtidig med
Naturvidenskabens stærke Opblomstring i Beg. af
forrige Aarh. opstod der ganske naturligt blandt
Videnskabsmændene et Ønske om at komme i
nærmere Forbindelse med hverandre for
derved at faa Lejlighed til dels personligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
