Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturforskermøder - Naturfredning - Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forelægge og at drøfte de videnskabelige
Spørgsmaal, dels at træde i venskabelig Forbindelse
indbyrdes. I forsk. Lande, Schweiz, Tyskland og
England dannedes derfor Foreninger med det
Formaal af og til at afholde Møder med
Foredrag og selskabelige Sammenkomster; særlig
kendt blandt disse er »Gesellschaft deutscher
Naturforscher und Ärzte« samt The british
association. Utvivlsomt fra Tyskland er Tanken om
N. kommen til Skandinavien, hvor det første
Møde afholdtes i Göteborg 1839; dette er blevet
efterfulgt af 16 andre Møder, der i Reglen er
holdt i Landenes Hovedstæder; det sidste (1923)
fandt dog Sted i Göteborg. Om Mødernes
Forløb foreligger der trykte Beretninger, i hvilke
samtidig største Delen af de afholdte Foredrag
er refererede. I de ældste Møder kunde kun
Fagmænd deltage; i Tidens Løb er denne
Bestemmelse dog faldet bort, saaledes at nu
enhver interesseret har Adgang. Samtidig synes
ogsaa det rent personlige Samkvem at være
traadt mere i Forgrunden og sikkert med Rette;
der gives i Nutiden saa mange Veje, ad hvilke
videnskabelige Resultater kan offentliggøres, at
N. i saa Henseende har mistet noget af deres
opr. Bet.
R. H. S.
Naturfredning er Bestræbelsen for inden for
visse Omraader og under tilbørligt Hensyn til
kulturelle Interesser at bevare Naturen i dens
Oprindelighed. N. omfatter saavel Landskaber,
der ved Jordbunds- ell. Bevoksningsforhold ell.
ved Forekomsten af sjældnere Dyresamfund er
særlig ejendommelige, som enkelte Plante- og
Dyretyper og geologisk mærkelige Forekomster,
saasom Vandreblokke, Jordfaldshuller, Jættegryder
e. l. Ethvert til N. indtaget Objekt kaldes et
Naturmindesmærke. Begrebet N. er i
øvrigt udvidet til ogsaa at omfatte Naturlivet i
og omkr. Byer, misprydende Reklamering m. v.
N. er i overvejende Grad en moderne
Bevægelse, der inden for civiliserede Lande har taget
særlig Fart i Slutn. af 19. og Beg. af 20. Aarh.
Stor og fortjent Opmærksomhed har den i
Nordamerika allerede siden 1872 iværksatte N.
vakt rundt om i Verden (se Nationalpark);
den er siden da i overordentlig Grad udvidet
mere end i nogen anden Verdensdel, idet der i
de forenede Stater findes 12 Nationalparker
med et samlet Omraade af over 7 Mill. acres og
i Kanada 8 Nationalparker med et Omraade af
mere end 10 Mill. acres; desuden findes et stort
Antal Fristeder. I Sydamerika (Argentina) og
Australien er lgn. Parker oprettede ell. under
Oprettelse. Og i Europa har N. i de allerseneste
Aar gjort væsentlige Fremskridt i de fleste
Lande, ikke mindst ved den for N.’s
Gennemførelse nødvendige Lovgivning. I saa Henseende
fortjener det at nævnes, at den sv. Rigsdag 1909
vedtog en Lov om Naturmindesmærkers Fredning,
iflg. hvilken 9 Omraader blev udlagte som
Nationalparker. I Aaret 1910 fik Norge sin Lov
om N., og 8. Maj 1917 vedtoges den danske Lov
om N.; den traadte i Kraft 1. Juli s. A. Ogsaa
ad andre Veje søges Opmærksomheden for N.
vakt og opretholdt. Saaledes er der i Preussen
siden 1906 oprettet et »Staatliche Stelle für
Naturschutz«, der lededes af Pioneren for den
moderne N., Prof. H. W. Conwentz (død
1923). I andre Lande er dannet Foreninger for
N., saaledes i Sverige 1909 (den udgiver siden
1910 et smukt Aarsskrift: »Sveriges Natur«), og
i Danmark 1911. Allerede 1906 nedsatte de 3
naturhistoriske Foreninger i Kbhvn et »Udvalg
for N.«. (Litt.: G. Andersson, »I Sverige
under senaste tid företagna åtgärder till
naturens skydd« [»Ymer« 1905]; H. Conwentz,
»Die Gefährdung der Naturdenkmäler etc.«,
Denkschrift [3. Opl., Berlin 1905]; samme,
»Beiträge zur Naturdenkmalpflege« og talrige
af ham udgivne ell. forfattede Skrifter; L.
Klein, »Bemerkenswerte Bäume im
Grossherzogtum Baden« [Heidelberg 1908]; P. Kumm i
»Englers Jahrbücher« [1907]; A. Mentz,
»Naturfredning, særlig i Danmark« [Kbhvn 1909];
A. E. Nordenskiöld, »Förslag til
inrättande af riksparker i de nordiska länderna« [Åbo
1880, omtrykt i Skogsvårdsföreningens
Tidsskrift 1903]; J. Palmén, »Om naturskydd«
[»Fennia« 1905]; R. Sernander,
»Naturmindesmärken och naturskydd« [»Verdandis
småskrifter« 1905]; K. Starbäck, »Naturskydd«
[Skogsvårdsföreningens Folkskrifter 1909]; N.
Wille, »Om naturens mindesmærker og deres
bevarelse« [»Det norske geogr. selsk. aarbog«
1909]; Rolf Palmgren, »Naturskydd och
kultur«, I—II [1920—23]).
A. M.
I Norge gælder Lov om N. af 25. Juli 1910,
nærmere udformet ved Tillægsl. 14. Juli 1916:
Kongen kan bestemme, at visse
Naturforekomster ell. Steder skal være fredet, naar det anses
nødvendigt for at beskytte vilde Planter og Dyr,
geologiske og mineralogiske Dannelser e. l., hvis
Bevarelse vil være af videnskabelig ell. historisk
Betydning. De nærmere Regler om, hvilke
Handlinger der inden det fredede Omraade ell. over
for de fredede Forekomster skal være forbudt,
gives af Kongen ved hver enkelt
Fredningsbeslutning.
K. Ø.
Naturfølelse, Menneskets Følelse for
Landskabets og Naturfænomenernes Skønhed og af
Slægtskab med Naturens Hele. Al Poesi gemmer
Mindesmærker om denne Følelse, men den er
utvivlsomt vokset med Forestillingslivets og
Intelligensens Udvikling, og den romantiske N.,
som vi finder den hos Rousseau, og den
panteistiske N., som hos Goethe, Byron, Shelley,
Lamartine og Hugo, er et forholdsvis moderne
Fænomen. Med Forestillingslivets Udvikling
følger Følelsens. Vor Viden maa uddybe Følelsen;
for de gamle var f. Eks. Stjernehimmelen en
fast Hvælving, for os det uendelige af Verdener
fyldte Rum; vor Personlighedsopfattelse er
dybere, og vi stiller os kvalitativt over Naturen,
men samtidig er ad mange Veje vor Forstaaelse
af vort Slægtskab med Naturen ogsaa vokset,
baade Forskellen og Enheden er dybere. Ogsaa
Klima og Naturforhold maa øve Indflydelse paa
Sindsbevægelsens Dybde og Friskhed. Nordiske
Folk har vistnok en inderligere N. end
Sydboerne, idet Naturløbet her er rigere paa
Afveksling og Kontrast, hvorved Følelsen holdes
frisk. Romantisk Dæmring og Skumring er
nordiske Fænomener, i Modsætning til Sydens
formklare og plastiske Natur, og Lysets største
Malere er Nordboer. Dertil kommer saa sociale
Forhold som Bylivets Vækst og Udvikling og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
