- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
722

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturret - Naturselvtryk - Naturspil - Naturtoner - Naturuld - Naturvidenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ved sin rationaliserende Tendens ogsaa paa
anden Maade kom til at virke for Uniformering
og Modernisering af Retten. Af vidtrækkende
Bet. blev endvidere den naturretlige Statslære,
der gik ud fra en oprindelig statsløs
Naturtilstand, af hvilken den lod Staten opstaa ved en
udtrykkelig ell. stiltiende Overenskomst mellem
Individerne (Samfundspagten, Rousseau’s
Contrat social). Medens nogle ud fra dette
Synspunkt naaede til Absolutismen, idet de antog,
at Folket samtidig med Statens Opstaaen
uigenkaldeligt havde overdraget Suveræniteten til
Fyrsten, hævdede andre, at den var forblevet
hos Folket, hvorved de kom til at forberede
19. Aarh.’s fri Forfatninger og i det hele dets
Hævdelse af Individets Ret over for Stat og
Fyrstemagt. Endelig er det Naturretsskolens
Fortjeneste at have grundlagt den moderne
Folkeret. Skyggesiderne ved den var dens
fuldkomne Mangel paa hist. Sans og Blik for, at
Retslovene har en ganske anden Karakter end
Naturlovene, idet de som Normer for
Menneskers Handlen maa veksle efter de Forhold,
hvorunder Livet leves, samt dens Tilbøjelighed
til ved Begrundelsen af Retsreglerne at nøjes
med Aksiomer ell. Deduktioner fra alm.
Principper uden virkelig Fordybelse i de reale
Forhold.

I Slutn. af 18. Aarh. forstenedes de
naturretlige Systemer mere og mere, og det føltes
derfor som en Befrielse, da den tyske hist. Skole
omkr. Aarhundredskiftet gjorde Ende paa deres
Herredømme. De naturretlige Synsmaader har
dog gennem hele forrige Aarh. haft spredte
Repræsentanter, og i de senere Aar har
Reaktionen mod den i visse Landes Retsvidenskab
herskende overdrevne Positivisme vakt fornyet
Interesse for dem, ligesom de har hentet ny
Kraft fra den Trang til en Ret af absolut
Karakter, som hos adskillige er fremkaldt ved
Nutidens af den politiske Partikamp udsprungne
rastløse Lovgivning med dens idelig skiftende
retlige Ordninger.
P. J. J.

Naturselvtryk kaldes en omstændelig
Reproduktionsmetode, som tidligere brugtes til
grafisk Gengivelse af visse Naturgenstande,
navnlig tørrede Planter, Blade og Fjer, og
ogsaa Kniplinger, vævede og broderede Stoffer
og meget andet, der kun løftede sig lidt over
en ellers plan Flade. Et primitivt N.
fremstilledes allerede i 16. Aarh., ved at tørre Blade
og Planter indfarvedes paa For- og Bagsiden
med en Blanding af et svagt Klæbestof og Sod
eller et andet Farvestof, og de saaledes
behandlede Mønstre aftryktes paa een Gang
mellem to Stykker Papir eller Lærred, men da
man paa denne Maade kun kunde opnaa at
faa enkelte brugbare Aftryk af Mønstrene,
maatte disse hyppigt fornys, naar der skulde
bruges mange Gengivelser. N. fik først en vis
praktisk Betydning ved den Metode, som
Direktør Alois Auer og Faktor Worring
ved Statstrykkeriet i Wien indførte i Fyrrerne
i sidste Aarh. Før denne Tid var der dog af
andre gjort Forsøg i lignende Retning;
Guldsmed Peter Kyhl i Kbhvn udstillede
saaledes 1834 nogle grafiske Aftryk af Blade og
Fjer, for hvilke han havde dannet
Trykformene ved at præge Mønstrene mellem polerede
Bly- eller Tinplader. Praktiske Følger fik disse
Forsøg dog ikke. Efter Auer’s og Worring’s
Metode anbragtes Mønstrene mellem en poleret
Staalplade og en c. 2 mm tyk sleben Blyplade,
og fik derefter et stærkt Pres under
Staalvalser paa en Glittemaskine. Det derved
opnaaede fordybede Aftryk i Blypladen
udfældedes i et galvanisk Kobberbad, og fra denne
Udfældning dannedes en anden, i hvilken
Aftrykket atter blev et lavt Hulrelief. N. kunde
trykkes i Bogtryk- ell. Kobbertrykpressen, og
Afbildningerne var altid omsluttede af en sort
Bund. Afbildningerne var gode og naturtro og
brugtes meget i botaniske Værker, men
Processen var kostbar. Efter Fotografiens og
Fotokemigrafiens Opfindelse tabte N. fuldstændig sin
Betydning.
E. S-r.

Naturspil kaldes Naturgenstande, hvis
Oprindelse kan misforstaas p. Gr. a. deres
vildledende Ydre. Eksempler er Flintknolde, som
frembyder Lighed med Dyrehoveder; slebne
Agat- og Marmorbreccier, der kan ligne
Smaabilleder af Fæstningsværker og Ridderborge;
Dendritter, der ligner Mos, o. s. v. I
Naturvidenskabens Barndom spillede Forestillingen
om N. en stor og karakteristisk Rolle; man
savnede de videnskabelige Erfaringsrækker, som
skulde til for at forstaa Naturformerne, og
søgte da en Skinforklaring ved at erklære
utallige Ting, hvis Ydre burde opfordre til
alvorlig Undersøgelse, for N. og dermed
betydningsløse. Saaledes var det i Middelalderen og et
godt Stykke ind i den nyere Tid alm. at anse
alle forstenede Dyr og Planter ikke for
Levninger af Fortidens levende Væsener, men for
N., opstaaede i Stenene selv ved en eller anden
gaadefuld Proces, ved Frø og Æg, som var
blæst ind over Land og indesluttede i Stenen,
eller endog ved Stjernernes Indflydelse. Ja
endog Ruiner af Oldtidens Bygningsværker har
undertiden været erklærede for blotte N.
(N. V. U.). O. B. B.

Naturtoner kaldes samtlige de Toner, som
man kan frembringe paa et Blæseinstrument
uden Anvendelse af mekaniske Hjælpemidler,
Ventiler, Bøjler o. s. v., med andre Ord,
Instrumentets Grundtone, og dennes
Overtoner.
S. L.

Naturuld bruges dels som Betegnelse for den
direkte fra Faarene kommende Uld i
Modsætning til den ved Behandling af vævede Stoffer
fremstillede Kunstuld, dels som ensbetydende
med naturfarvet brun eller sort Uld.
K. M.

Naturvidenskab, Naturforskning.
Herved forstaas de meget forskelligartede
Videnskaber, der omhandler den ydre Verden i
Modsætning til de formale Videnskaber (Logik,
Matematik), Aandsvidenskaberne og Sjælelæren.
Bl. Naturvidenskaber kan nævnes: Astronomi,
Fysik, Kemi, Geologi, Meteorologi, Biologi,
Fysiologi. Nogle af disse Videnskaber handler om
den livløse, andre om den levende Natur. Nogle
af disse Videnskaber har en udpræget eksakt
Karakter, f. Eks. Fysikken; for andre er dette
ikke Tilfældet, f. Eks. Meteorologi og Biologi.
Nogle af disse Videnskaber har delvis en hist.
Karakter, f. Eks. Astronomien, Geologien og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free