- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
723

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskab - Natvake - Natvig, Harald - Natviol - Nauarchos - Nauck, Johann August - Naucrates - Naudet, Joseph - Naudin, Charles - Naue, Julius - Nauen - Naugatuck - Nauheim

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

biologiske Udviklingslære, andre interesserer sig
ikke for det hist. Forløb, f. Eks. Fysik og Kemi.
Edg. R.

Natvake (norsk), d. s. s. Maaltrost, se
Drossel.

Natvig, Harald, norsk Gynækolog, f. i
Stavanger 10. Juni 1872, tog medicinsk
Eksamen 1898 og var derefter Vikar i forsk.
kommunale Stillinger og to Gange konstitueret som
Distriktslæge i Vikten. Forholdene paa
Fiskepladserne vakte hans hygiejniske Interesse, og
han skrev »De hygiejniske Forhold ved Viktens
Fiskevær og Fiskerilovgivningen i Namdalen«
(1903), men han begyndte snart at uddanne sig
som Gynækolog og Fødselshjælper, dels ved
Kria Fødselsstiftelse 1901—03, dels under
Heinricius paa Barnbördshuset i Helsingfors
1903—05. 1905—07 var han Underlæge ved Bergens
Fødselsstiftelse og Lærer ved den derværende
Jordemoderskole, indtil han 1908—11 var
Reservelæge vedt Kria Fødselsstiftelse og Assistent
ved den gynækologiske Poliklinik. N. tog
Doktorgraden 1906 (»Bakt. Verhältnisse in
weiblichen Genitalsekreten«) og var 1910—13
Universitetsstipendiat i Obstetrik og Gynækologi. Han
deltog paa serbisk Side i Balkankrigen
1912—13. N. har udfoldet en betydelig litterær
Virksomhed, mest dog i mindre, kasuistiske Afh.,
af hvilke enkelte behandler hist. Spørgsmaal
(»Fodvendingens Historie« [1906], »Die
Kenntnisse der menschlichen uterus bei den
Hippokratikern« i »Zeitschr. f. Geb. u. Gyn.« [1906]).
J. S. J.

Natviol, se Hesperis.

Nauarchos [na^u↱arkås] (gr.), Flaadeanfører,
Admiral. Særlig i Sparta var Stillingen som N.
et fast Embede, som dog kun maatte beklædes
eet Aar af den samme Mand.
H. H. R.

Nauck [na^uk], Johann August, tysk
Filolog, f. i Auerstädt i Preuss. Sachsen 18.
Septbr 1822, d. i Nærheden af Petrograd 3.
Aug. 1892. Han studerede i Halle, tog
Doktorgraden 1846, blev 1859 Medlem af
Videnskabernes Akademi i Petrograd, hvor han derefter tog
Bolig, og 1869 blev han Prof. ved det
hist.-filologiske Institut smst. De vigtigste af hans
Værker er en Udgave af Aristofanes fra
Byzans’ Fragmenter (Halle 1848), Fragmenta
tragicorum Græcorum
(2. Opl. Leipzig 1889), samt
Udgaver af Euripides (3. Opl. Leipzig 1871),
Sofokles (Berlin 1867), Homer (Berlin
1874—77) og Porfyrios (2. Opl. Leipzig 1886). Disse
Udgaver har et betydeligt Værd, om end hans
kritiske Principper ikke uden Grund er blevne
stærkt anfægtede. Af hans mindre Afh. er de
fleste blevne trykte i det russ. Akademis Skr
og i de derefter aftrykte Mélanges
Gréco-Romains

H. H. R.

Naucrates, se Makrelfisk.

Naudet [no↱dæ], Joseph, fr. Historiker, f.
i Paris 8. Decbr 1786, d. 16. Aug. 1878. Han blev
1821 Prof. i latinsk Poesi ved Collège de France,
var 1830—40 Inspektør for den højere
Undervisning og 1840—60 Direktør for det kgl.
Bibliotek. Af hans Skr kan nævnes Histoire de la
guerre des esclaves en Sicile
(1807), Histoire de
l’établissement, des progrès et de la décadence
de la monarchie des Goths en Italie
(1811), La
conjuration d’Étienne Marcel
(1815),
Changements opérés dans toutes les parties de
l’administration de l’empire romain sous Dioclétien
et Constantin jusqu’à Julien
(1817) og De
l’administration des postes chez les Romains
(1863).
H. H. R.

Naudin [no↱dǣ], Charles, fr. Botaniker,
(1815—99). 1842 Doktor, 1848 ansat ved det
naturhistoriske Museum i Paris, 1863 Medlem af
Académie des sciences. 1872 bosatte han sig i
Pyrenæerne, hvor han foretog Arveligheds- og
Akklimatisationsforsøg, 1876 overtog han
Ledelsen af Thuret’s Have i Antibes. N.’s vigtigste
Arbejder er: en rigt illustreret Monografi over
Melastomaceerne (1849—53) og flere Afh. om
Græskarplanterne, hvis Variationer han
studerede. Til disse Studier har Darwin ofte
støttet sig, ligesom til N.’s Arbejde over
Plantebastarderne i Nouvelles Archives du Museum
(Bd I, 1865). N. kan i visse Maader jævnstilles
med Mendel; dog naaede han ikke frem til
Klarhed over Bastard-Spaltningens Love.
Ogsaa som Medarbejder ved Skrifter vedrørende
Havebrug og Akklimatisation har N. Fortjeneste.
W. J.

Naue [↱na^uə], Julius, tysk Maler, f. 1835
i Köthen, d. 1907, virkede i München, Elev og
Paavirket af Schwind, har malet store hist.
Fresker i Villa Lingg i Lindau og (efter Schwind)
i det rom. Hus i Leipzig, Temperabilleder
(Helge og Sigrun) i et Slot i Mecklenburg, »Callias
og Arete« i Münchens Schack-Gal., en
Akvarelcyklus om Prinsesse Ilse etc. Ogsaa arkæol.
Forfatter.
A. Hk.

Nauen [↱na^uən]. By i preuss. Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Potsdam ved den
havellandske Hovedkanal og Jernbanelinierne
Berlin—Wittenberge—Hamburg og N.—Ketzin
med (1910) 9176 Indb., Amtsret, Realgymnasium,
Fabrikation af Cigarer, Maskiner og Sukker.
(Joh. F.). O. K

Naugatuck [↱nå.gətăk (ell. -↱tăk ?)]. By i
U. S. A., Staten Connecticut, ligger ved Floden N.
og har Fabrikation af Gummivarer. (1910) 12722
Indb.
N. H. J.

Nauheim [↱na^uha^im] ell., som det nu kaldes.
Bad N., By (5066 Indb.) og Badested i
Hessen-Darmstadt, Station paa Main—Weser-Banen.
Den ligger paa det nordøstlige Affald af
Taunus, 140 m o. H., og der findes nogle af
Tysklands kraftigste kulsyreholdige Saltkilder, der
benyttes dels til Drikkekure, dels til Bade.
Indholdet af de vigtigste Bestanddele (pr 1000 Dele
Vand) i de 4 mest benvttede Kilder er
Friederich
Wilhelms-
quelle
        Grosser
Sprudel
        Curbrunnen        Carlsbrunnen
gggg
Klornatrium27,1519,5414,186,23
Klorkalium0,90,70,50,3
Klorkalcium3,31,81,50,6
Kulsur Kalk1,12,11,20,4
Kulsyre3,34,02,81,8
Temperatur34,429,020,117,2


De to sidste benyttes fortyndede til
Drikkekure. Der findes en stor Mængde forsk. Bade,
bl. hvilke særlig maa nævnes de mousserende
Sprudelbade, i hvilke Vandet gennem lukkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free