- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
726

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nauru - Nausa - Nausea - Nausikaa - Naustdal - Nauta - Nautgardstind - Nautical almanac - Nautik - Nautiler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5 km2 og (1920) 1985 Indb., hvoraf 91
Europæere, 599 Kinesere, 1068 Indfødte fra N. og
227 Indfødte fra andre Dele af Oceanien. N.
hørte tidligere til de tyske Marshall-Øer, men
da disse efter Verdenskrigen kom under jap.
Styre, kom N. under britisk Herredømme. Paa
N. findes en traadløs Telegrafstation.
M. V.

Nausa, (Naussa), By paa den gr. Ø
Paros bl. Kykladerne, ligger paa Nordkysten
og har en lille Havn. 1200 Indb.
N. H. J.

Nausea betyder egl. Søsyge; i Medicinen
anvendes Ordet oftest om Kvalme.

Nausikaa [na^u↱sikaa] er den kvindelige
Hovedperson i en af de skønneste Episoder i
Odysseen (6.—8. Sang). Odysseus er efter en
Storm, der har knust hans Fartøj, nøgen og
ene kastet i Land paa Kysten af Faiakernes Ø
og har dødtræt lagt sig til at sove umiddelbart
ved Havbredden, i Ly af nogle Træer. Til
samme Sted kommer efter Athene’s Tilskyndelse
N., Datter af Kong Alkinoos og Dronning Arete,
med sine Terner for at tvætte Højtidsklæder.
Efter endt Gerning begynder de at spille Bold,
og en af Ternerne kommer da uforvarende til
at vække Odysseus. Han træder nu frem for
Kongedatteren og beder ydmygt om
Beskyttelse. Odysseus staar allerede under Guders
Værn. N. betages stærkt ved Synet af Helten;
hun giver ham Klæder, viser ham Vejen til
Kongsgaarden og sørger for, at han der kan
faa en gæstevenlig Modtagelse. Da Odysseus et
Par Dage senere fra Faiakernes Ø vil drage til
sin Hjemstavn, træder N., der selv er blevet
grebet af Kærlighed til ham, hen til Helten og
beder ham stille dog engang imellem med
Venlighed at ville mindes hende, der frelste hans
Liv. — Sagnet var ogsaa behandlet af senere
Digtere, saaledes af Sofokles i en Tragedie, N.
H. A. K.

Naustdal [↱nä^ustdα.l], Herred, Sunnfjord
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1921)
2385 Indb. N. var tidligere Annekssogn til
Førde Herred og udskiltes herfra som eget Herred
1895. Det omfatter N. Sogn af Førde
Præstegæld og ligger paa Nordsiden af Førdefjord.
Der er to Dampskibsanløbssteder, Helle og N.,
paa sidstnævnte Sted er der Rigstelefonstation.
Af industrielle Anlæg mærkes et Mejeri,
Savbrug, Elektricitetsværk. Vigtigste Næringsveje
er Jordbrug og Fædrift. Havnegangene er gode.
Den væsentligste Bebyggelse er ved Kysten
omkring Kirkestedet og det 2 Mil lange Dalføre.
Fjeldene er afrundede og naar i Blaafjeld paa
Grænsen mod Gloppen 1520 m. Herredet staar
i Dampskibsforbindelse med Florø og Bergen.
Vejnettet er lidet udviklet. Antagen Formue
1921 var 3099000 Kr og Indtægt 761000 Kr.
Herredets Areal er 394,8 km2; heraf er 18,06
km2 Ager og Eng, 134,9 km2 Skov, 15,0
km2 Ferskvand, Resten Snaufjeld og Myr.
M. H.

Nauta, Havneplads i Peru ved Rio ved
Marañon, oven for dens Sammenløb med Ucayli,
har Dampskibsfart og Handel med Fisk,
Sarsaparille og Voks.
M. V.

Nautgardstind [↱nä^ut-], Fjældtop (2322 m)
paa Grænsen mellem Lom og Vaagaa
Præstegæld i Gudbrandsdalen, en af de smukkeste
Tinder med pragtfuld Udsigt i den østlige Del
af Jotunheimen. — N. bestiges bedst fra
det c. 11 km Ø. f. i Sjoas Dalføre liggende
Hindsæter Hotel (958 m), eller fra den 4
km S. f. dette liggende Ruslisæter.
Opstigningen (11 Tim. op og ned) er noget tung, men
frembyder ingen særlige Vanskeligheder. (Litt.:
Se Jotunheimen).
(N. S.). M. H.

Nautical almanac [↱nå.tikə£-↱å.£mənäk], se
Efemeride.

Nautik [na^u-] (gr.), Skibsfartskunst,
Navigation; nautisk, hvad der vedrører Skibsfart;
Nautiker, Fagmand i N.
C. B-h.

Nautiler [na^u-], eneste nulevende
Repræsentanter for Ordenen de Firgællede
(Tetrabranchia) af Blæksprutternes (Cephalopodernes)
Klasse. De kendes let paa den glatte, indrullede,
af Tværskillevægge kammerdelte Skal, hvis
indre Lag er perlemorsglinsende, medens det
ydre er hvidt med gulbrune Flammer;
Mundingens centrale Væg er sort. Skallen er oprullet i
eet Plan, og samtidig dækkes de ældre
Vindinger af de yngre. De forsk. Kamre er dannede
ved, at der under Dyrets Vækst periodisk
afsættes Vægge, der afspærrer den bageste Del af
det ydre Kammer. I dette bor Dyret, men
samtidig strækker en tynd Forlængelse af dets
Krop sig bagud gennem alle Kamrene, beskyttet
af et Kalkrør »Sipho«, der er dannet i
Forbindelse med Skillevæggene; de andre Kamre er
luftfyldte. Dyret er anbragt saaledes i Skallen,
at dennes Periferi svarer til Bugsiden (en
Modsætning til Sneglene); det fæstes i den ved 2
Muskler, der gaar fra Hovedbrusken til Skallen;
i øvrigt er ogsaa Kappen visse Steder
fastvokset. I den tilbagetrukne Tilstand ser man ikke
andet af Dyret end en mægtig, i Nakken
siddende Fold af Kappen, der som et Laag dækker
alle de øvrige Dele. Naar det er udstrakt,
iagttager man derimod de talrige Tentakler, der
kan trækkes tilbage i særlige Skeder og til Dels
sidder ordnede i Grupper omkr. Munden; denne
er som Blæksprutternes forsynet med et
hornagtigt Næb, som dog her yderligere er
forstærket ved en Paalejring af Kalk. Af andre
Kendetegn i Modsætning til Blæksprutterne kan
anføres, at Tragten vel har Form som et Rør,
men at dens to Halvdele kun ligger løst over
hinanden, ikke er sammenvoksede. I
Kappehulen træffes 4 fri Gæller; af Hjerteforkamre og
Nyrer er Tallet ligeledes 4; Blæksæk mangler.

Nautil (Nautilus pompilius). s Skillevægge, si Sipho,<bw Beboelseskammeret, tr Tragt, m Kappe,<bn Nidamentalkirtler, t Tentakler, a Øje, hn Fæstet for<bSkalmuskelen.
Nautil (Nautilus pompilius). s Skillevægge, si Sipho,

w Beboelseskammeret, tr Tragt, m Kappe,

n Nidamentalkirtler, t Tentakler, a Øje, hn Fæstet for

Skalmuskelen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free