- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
728

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - navaja - Navajo - Naval, Franz - Navan - Navarino - Navarra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


navaja [na↱waкa] (sp.), egl. en Barberkniv,
af lat. novacula; overført enhver Foldekniv. I
Spanien bærer Almuen tit saadanne, af
skrækindjagende Dimensioner, i Skærfet og anvender
dem med stor Virtuositet som et farligt Vaaben.
E. G.

Navajo [na↱waкå], nordamer.
Indianerstamme, hørende til Athapaskerne, bebor
Egnene mellem Floderne Little Colorado og San
Juan i Arizona, men strejfer derfra viden om,
og navnlig før U. S. A. besatte Landet (1846)
foretog de idelige Overfald paa de meksikanske
Nybyggere. I det tørre Land er den fra de
Hvide optagne Faareavl blevet N.’s vigtigste
Erhverv. Majsavl havde N. opr. lært af de
fastboende Nabostammer, fra hvilke de ogsaa synes
at have optaget Pottemagerkunsten, som dog
aldrig er naaet højt, og Vævningen af de kendte
Tæpper, der gaar under N.’s Navn. Medens de
om Sommeren kun bor i Læ af en Busk eller en
Stenmur, lever de om Vinteren i jorddækkede
Hytter, et Minde om Tiden, før de indvandrede
Nord fra, hvor største Delen af deres
Stammefrænder bor. Religionen er en temmelig
uudviklet, men af mange Ceremonier ledsaget
Naturdyrkelse. (Litt.: W. Matthews i 3.
Report Bur. Amer. Ethnol.
[Washington 1884]
og Memoirs Amer. Mus. of Natural Hist., Bd
VI [New York 1902]; C. Mindeleff i 17.
Report. Bur. Amer. Ethnol.
[Washington 1898]).
K. B.-S.

Naval, Franz (egl. Pogačnik), østerr.
Operasanger, f. 20. Oktbr 1865 i Laibach,
gennemgik Konservatoriet i Wien, debuterede 1888
i Frankfurt som Lyonel i »Den hvide Dame«,
var 1895—98 ansat ved Hofoperaen i Berlin,
1898—1902 ved Hofoperaen i Wien, senere
knyttet til Komische Oper i Berlin, og har samtidig
faaet Lejlighed til talrige Gæstespil paa
fremmede Scener. Hans ypperlig uddannede lyriske
Tenorstemme i Forbindelse med en naturlig
Musikbegavelse, et smagfuldt Foredrag,
vindende Fremtræden og udpræget dram. Evner,
gjorde ham særlig skikket til Bærer af
Tenorpartierne i den lyriske og komiske Opera, som
Almaviva i »Barberen«, Werther, Des Grieux i
»Manon«, Georges Brown i »Den hvide Dame«
o. s. v. Paa Operaen i Kbhvn optraadte N. i
Maj 1904 som Don José i »Carmen« og Georges
Brown, i 1905, 1906 og 1908 endvidere som
Romeo, Alfred i »Traviata«, Werther og Turriddu.
S. L.

Navan [↱nävən], By i det østlige Southern
Ireland, 42 km NV. f. Dublin i Country
Meath, ved Sammenløbet af Boyne og
Blackwater, vigtigt Jernbaneknudepunkt, har
Kornhandel og nogen Uld- og Garnindustri. 3839
Indb. (1901).
G. G.

Navarino. Neokastron officielt kaldet.
Havneby paa Sydvestkysten af den græske Halvø
Peloponnesos, Nomos Messenia, ligger paa en
Klippe S. f. Indløbet til den 11 km lange og 7,7
km brede Bugt ved N. 2000 Indb. Bugten
adskilles fra Havet ved den langstrakte Ø
Sphagia eller Sphaktiria, er dyb nok for de største
Skibe og maa betragtes som en af Grækenlands
sikreste Ankerpladser. Indløbene er snævre; N.
f. det nordlige, der tilsandede i Slutn. af
Middelalderen, hæver sig Forbjerget Koryphasion,
hvor Oldtidens Pylos laa, og hvor der i
Middelalderen laa en fransk Borg, der i Slutn. af 14.
Aarh. fik Navnet Chasteau Navarres efter nogle
navarresiske Eventyrere; dette Navn gik senere
over paa Byen. Tyrkerne tog Havnen 1498, og
da de 1572 befæstede det sydlige Indløb, opstod
i Nærheden det ny N., hvis Navn blev mest
kendt under den gr. Frihedskrig som
Skueplads for gentagne Myrderier samt for det store
Søslag 20. Oktbr 1827. Den tyrkisk-ægyptiske
Flaade paa 82 Skibe under (Kapudan Bei laa i
Bugten og skulde af den forenede
engelsk-fransk-russiske Flaade paa 26 Skibe under
den eng. Viceadmiral Codrington forhindres i at
løbe ud. Derved opstod en Kamp, i hvilken 55
tyrkiske Skibe ødelagdes, og c. 6000 Mand
omkom. Man ser endnu under Vandet Vragene
af flere sunkne Skibe.
(H. P. S.). N. H. J.

Navarra [sp. na↱war.a], Prov. i det
nordlige Spanien, grænser mod Nord til Frankrig,
mod Vest til de Baskiske Provinser og mod
Syd og Øst til Gammelkastilien og Aragonien.
Det omfatter 10506 km2 med (1920) 329875
Indb. eller 31 pr km2. Provinsen bestaar mod
Nord af Pyrenæernes Hovedkæde (Punta de
Ezcaorri, 2055 m), dens sydlige Skraaninger og
vestlige Udløbere, et skovrigt, af Floddale
gennembrudt Land, i Midten af Pamplonas
træfattige Højslette og mod Syd langs Ebro af et
frugtbart Land (Ribera). Dog er den sydøstlige
Del, mellem Ebro og Aragon, en øde Saltsteppe
(las Bardenas). De betydeligste Flodløb er Ebro
og dens Tilløb Ega og Aragon med. Arga samt
Bidassoa til Biscaya-Bugten. Befolkningen er en
Blanding af Basker og Goter; det er kraftige
Mennesker, i sin Tid Arabernes bitre
Modstandere. De er arbejdsomme og skarpsindige,
dygtige som Jægere, Smuglere og Soldater, men
meget egensindige, heftige og trodsige; de
elsker deres Fædreland og nedarvede Skikke over
alt. Landbruget er især udviklet i de lavere og
mildere Egne. Foruden Korn og en fortrinlig
Vin (Ribera) dyrkes Hamp og Hør samt al
Slags Frugt. Bjergene indeholder Kul og Jern,
Stensalt, Marmor og Kalk. De vigtigste
Industriprodukter er Raajern, Teglsten, Glas,
Papir, Lærred og Klæde, Sæbe og Chokolade.
Provinsens Hovedstad og vigtigste By er
Pamplona. (32600 Indb.).
(M. Kr.). C. A.

N. er Betegnelsen for et middelalderligt
Kongedømme paa Grænsen af Frankrig og Spanien,
hvoraf den største Del dog var spansk. Det
hørte til de Egne, hvorhen Maurerherredømmet
ikke naaede, og i hvert Fald fra Tiden
omkring 800 dannede det en særlig Stat. Der
berettes fra denne Tid og Tiden før om talrige
Sagnfyrster og deres Bedrifter. Fra Aar 900
omtrent fik denne Stat en fastere Karakter og
spillede en betydelig Rolle i Kampen mod
Maurerne. 1076 forenedes N. ved
Slægtskabsforbindelser med Aragonien, en Forbindelse, der
varede til 1134. Saa kom der til at herske forsk.
Linier i de to Lande, og 1234 fik N. til Konge
en Franskmand, Thibaud I, Greve af
Champagne. Siden raadede hans Slægt en Tid lang. 1274
tilfaldt Landet den mindreaarige Dronning
Jeanne. Det angrebes nu af Kastilien; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free