- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
730

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navez, François Josephe - Navier, Louis Marie Henri - navigabel - Navigation - Navigationsakten - Navigationsdirektør - Navigationsofficer - Navigationsskole - navigere - Naviglio Grande - Naville, Edouard Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eet og alt, fæstnede yderligere hans Krav paa
Stilstrenghed. Som Lærer er hans Betydning
stor, i Portrætfaget har han ydet ypperligt
(Familien de Hemptinne [1816, Mus. i Bryssel],
Selvportræt, David [1817, Mus. i Bryssel] etc.),
medens Glansen af hans Historiebilleder er
afbleget: Kompositionen kan være
effektfuld-teatralsk nok (ligesom i hans smukke ital.
Folkelivsbilleder i Leop. Robert’s Smag), men Farven
glipper. Værker i Ste. Gudule i Bryssel, vantro
Thomas m. m. i Amsterdams Jesuiterkirke,
»Athalia’s Drøm« (1830, Mus. i Bryssel), det
dygtige »De bedrøvedes hellige Jomfru« (1845, Ste.
Antoine i Charleroi) o. m. m.
A. Hk.

Navier [na↱vie], Louis Marie Henri,
fr. Ingendør, f. i Dijon 15. Febr 1785, d. i Paris
23. Aug. 1836. Efter at have gennemgaaet École
polytechnique
og École des ponts et chaussées
virkede han i en Rk. Aar som ingénieur
ordinaire
i Dept Seine. 1820—31 var han knyttet til
École des ponts et chaussées som Prof. i teknisk
Mekanik og optraadte i dette Fag som
banebrydende i fl. Retninger, navnlig paa
Bøjningsteoriens Omraade (Hovedværk: Leçons de
mécanique à l’école des ponts et chaussées
[1826, 3.
Udg. 2 Bd, 1864]). 1823 offentliggjorde han efter
en Studierejse i England et Arbejde ang.
Konstruktionen af Hængebroer og fik derefter (1824)
den Opgave at bygge en Hængebro over Seinen
ud for Hôtel des Invalides. Broen, der var 155
m lang, blev færdig 1826; men p. Gr. a. Mangler,
der viste sig ved Prøverne, maatte den straks
brydes ned igen; hans Ry var dog allerede
dengang saa grundfæstet, at det ikke led synderlig
herved, 1831 blev han Prof. ved École
polytechnique
, hvor han virkede til sin Død.
A. O-d.

navigabel (lat.), sejlbar, tilgængelig for
Sejlads.

Navigation, den Videnskab, der anvendes
til Bestemmelse af Skibets Vej over Havet. N.
deles i en terrestrisk, i hvilken kun indgaar
Genstande paa Jordens Overflade, og en
astronomisk, der omhandler Himmellegemernes
Anvendelse. Den terrestriske N. omfatter Skibets
Pladsbestemmelse ved Vinkelmaaling, Pejling,
Højdemaaling, Afstandsbestemmelse, Bestikregning
samt Kontrol af Kompasset ved Pejlinger og
Mærker. Den astronomiske N. omfatter
Bestemmelse af Skibets Plads, Søurenes og
Kompassernes Fejlvisning m. m. Til Beregning af de
fleste af Observationerne anvendes den
sfæriske Trekant, der betinges af Forbindelsen
imellem Jordens og Himlens Gradenet og
Observators og Himmellegemets Plads i dette. I denne
Trekant indgaar som Sider Komplementerne
til Observators Bredde, Himmellegemets
Deklination og Himmellegemets Højde og som
Vinkler Himmellegemets Timevinkel og Azimuth.
Naar tre af Stykkerne er bekendt, kan de
øvrige findes. Deklinationen er forud beregnet og
opgivet i Almanakker. Højden af Himmellegemet
maales og Himmellegemets Timevinkel
udledes af Klokkeslettet om Bord og ved Hjælp
af dette Længden ell. omvendt, hvis Længden
er bekendt. Azimuthen giver den sande Retning
fra Observator til Himmellegemet.
C. B-h.

Navigationsakten kaldes den eng. Lov,
som udstedtes under Cromwell’s Styrelse 6. Okt.
1651 for at fremme Englands Skibsfart og særlig
lamme dens vigtigste Medbejler, Nederlandenes
Handel. Den gik ud paa at forbyde fremmede
Skibe at indføre til England andre Varer end
deres eget Hjemlands Frembringelser og at
forbeholde eng. Skibe alene at føre alle Varer fra
de fremmede Verdensdele til England og dets
Kolonier. N. fornyedes og skærpedes under Karl
II 1661—64, men mildnedes 1667 ved Freden i
Breda derhen, at tyske Varer kunde indføres i
nederlandske Skibe. Efter den nordamerikanske
Frihedskrig blev N. væsentlig indskrænket, fordi
Fristaterne 1787 vedtog en næsten enslydende
Lov og derved tvang England ind paa et
Gensidighedssystem. Yderligere ændredes den
1821—25, og endelig blev den 1849 aldeles afskaffet,
undtagen m. H. t. Kystfarten, og 1854 ogsaa for
dennes Vedkommende.
E. E.

Navigationsdirektør, dansk Tjenestemand
med kgl. Udnævnelse under Handelsministeriet,
hvis Hverv det er at have Tilsyn med
Navigationsundervisningen i Landet og fremme denne
paa bedste Maade. Han er tillige Formand i
Navigationseksamens-Kommissionen,
der ved Eksaminerne stiller
Spørgsmaalene og censurerer Svarene.
C. B-h.

Navigationsofficer, den Søofficer, der
assisterer Chefen med Navigeringen; han fører
særlig Tilsyn med Søurene og de nautiske
Instrumenter, holder Søkortene rettede og fører de til
Navigeringen knyttede Journaler. Han kan efter
Omstændighederne udføre denne Tjeneste i
Forbindelse med alm. Vagttjeneste ell. ogsaa være
fritagen for denne; i saa Fald besørger han
alene samtlige, ell. i alt Fald de vigtigste,
astronomiske Observationer tagne.
C. B-h.

Navigationsskole kaldes de
Undervisningsanstalter, paa hvilke Sømænd faar meddelt den
teoretiske Undervisning, der kræves for at
bestaa Styrmands- og Skibsførereksamen.
Undervisningen omfatter Navigation, Sømandskab,
Naturlære, Matematik, Dansk, Engelsk, Søret og
Handelslære, Geografi og Vejrlære,
Sundhedslære og Motorlære. N. er statsanerkendte og
staar under Navigationsdirektørens Tilsyn.
Skolebygningerne med Inventar ejes af
Kommunerne undtagen Kbhvn’s N., der ejes af
»Foreningen til Søfartens Fremme«, medens Staten
udreder Lønninger og Udgifter til
Undervisningsmateriel. De anerkendte N. er f. T. i Kbhvn,
Svendborg, Marstal, Fanø, Aalborg og Bogø.
C. B-h.

navigere (Søv.). at lede Skibets Bevægelser
over Havet. Et Handelsskibs Navigering
forestaas af Føreren, bistaaet af Styrmændene, i
Orlogsskibe af Chefen, bistaaet af
Navigationsofficeren og de vagthavende Officerer. Den bestaar
i ved Observationer og Manøvrer at sikre Skibets
Sejlads.
C. B-h.

Naviglio Grande [na↱viljo-↱grande], »store
Kanal«, Kanal i Norditalien, Prov. Milano, fører
fra Ticino ved Tornavento over Abbiategrasso
til Milano, er 73 km lang og 14—15 m bred og
staar i Forbindelse med N. di Bereguardo, N.
della Martesana og N. di Pavia. Den er anlagt
i 12. Aarh.
C. A.

Naville [na↱vil], Edouard Henri,
schweizisk Ægyptolog, f. 14. Juni 1844 i Genève.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free