- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navlesnor - Navlesnorsbrok - Navlestribe, -vorte - Navlesvin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

føre Blodet mellem Foster og Moderkage, og
dette sker gennem Navlesnorkarrene, der er 3 i
Tallet, 1 Blodaare og 2 Pulsaarer. Disse ligger
omgivne af et Slimvæv (Gelatina Whartoniana),
paa hvis større ell. mindre Mængde N.’s forsk.
Tykkelse beror. Karrene løber spiralsnoede, ofte
tillige uregelmæssig, hvorved kan opstaa
fortykkede Partier paa N., saakaldte falske Knuder;
ægte Knuder forekommer ogsaa, men sjælden.
Yderst er N. beklædt med en Fortsættelse af
Vandhinden, der fortsætter sig i Huden paa
Fosterets Underliv. Naar N. naar Moderkagen,
spreder Karrene sig paa dennes Overflade, idet
de stadig deler sig, og sænker sig til sidst ind i
den. N. kan naa Moderkagen nær Midten eller
nær Randen, stundom i selve denne, ell. (endnu
sjældnere) den kan sætte sig fast i Æghinderne
et Stykke fra Moderkagen, saa at Karrene løber
et Stykke i Hinderne, før de naar denne
(Insertio velamentosa). N.’s Længde er meget forsk.,
gennemsnitlig 50 cm, men den kan være meget
kortere og meget længere (120 cm ell. derover).
Den ligger i Reglen i Slynger og Bugter paa
Forfladen af Fosteret, men kan være slynget om
Dele af Fosteret, saaledes hyppig om dettes
Hals. Under Fødselen kan N. synke frem foran
Fosteret (Fremfald af N.), hvorved den udsættes
for at trykkes; den kan ogsaa paa anden Maade
trykkes under Fødselen, og herved udsættes
Fosterets Liv for Fare, da Blodløbet til og fra
Moderkagen derved afbrydes. I de sidste
Decennier har man studeret N.’s mikroskopiske
Forhold indgaaende ved medfødt Syfilis og paavist,
at betændelsesagtige Tilstande findes omkr.
Karrene ved denne Sygdom hos tilsyneladende
sunde Børn. Efter Barnets Fødsel skal N.
sønderdeles, idet da den Nyfødte skal skilles fra
Moderen (rettere sagt fra Moderkagen). Dette sker
ved den saakaldte Navling. Hos Dyrene
foregaar dette i Reglen derved, at Moderen
overriver N. ved at træde den over, ell. ved at tygge
den over. Der er næsten aldrig nogen Blødning
fra Navlesnorkarrene gennem det saaledes
fremkaldte, uregelmæssige Saar, og naar hos
Mennesket N. overrives — som det undertiden
ses ved Fødsel i Dølgsmaal, ell. hvor Moderen
overraskes af Fødselen i oprejst Stilling, saa
Barnet styrter fra hende — kommer der
ligeledes meget sjælden Blødning. Man kan dog
ikke stole herpaa, og endnu hyppigere kommer
der Blødning, naar N., saaledes som det er
Reglen, klippes over. Man maa derfor binde for,
underbinde den Der af N., der bliver hængende
ved Barnet, Navlesnorstumpen, og dette maa
ske forsvarlig, efter bestemte Regler, da der
ellers let kan komme Blødning nogle Timer
senere. Det er dog ikke blot af Hensyn til Faren
for Blødning, Navling maa foretages med
Omhu; der kan ogsaa udgaa Infektion herfra, idet
der, naar Navlestumpen falder af (4.—7. Dag
efter Fødselen),, dannes en lille Saarflade, hvor
Smitstoffer kan optages. Det er
erfaringsmæssigt navnlig Smitte med Barselfeber (Saarfeber)
og Stivkrampe, der truer ad denne Vej. Der
maa derfor anvendes den yderste Renlighed
(Anti- og Aseptik) med Hænder, Navlesaks,
Underbindingsgarn, og ligeledes med
Navlesnorstumpens Forbinding. Hertil anvendtes tidligere
mest en i Olie dyppet linned Klud, nu mest tør
Forbinding med sterilt Bomuld ell. et sterilt,
tørt Stykke Lærred.
(Lp. M.). J. P. H.

Navlesnorsbrok, en medfødt Misdannelse,
ved hvilken en Del af Underlivets Indhold
(Tarme, Lever) danner et Brok ud gennem
Navlen ind i Navlesnoren. Ved de høje Grader dør
Fostrene under ell. straks efter Fødselen; men
er N. mindre, kan det helbredes ved Operation,
udført straks efter Fødselen. Ganske smaa N.
kan endog undertiden helbredes alene ved
Anlæggelse af en Trykbandage.
(Lp. M.). J. P. H.

Navlestribe, -vorte (bot.), se Frø.

Navlesvin, Moskussvin, Bisamsvin,
Pekari (Dicotyles) er en Pattedyrslægt af de
parrettaaede Hovdyrs Orden. I Hovedets,
Kroppens og Føddernes Form minder den meget om
de ægte Svin, men afviger dog fra disse i saa
mange Punkter, at den rettest bør opfattes som
en egen Familie. Hovedet, der bagtil er tykt og
gaar jævnt over i den kraftige Hals, er stærkt
tilspidset fortil, hvor det ender med en Tryne, i
hvis flade Endeskive Næseborene sidder. Øjnene
er smaa, Ørene korte, oprette, afrundede i
Spidsen. Munden er stor, Tandformelen:
2 + 1 + 3 + 3 / 3 + 1 + 3 + 3.
Fortændernes Form er som hos de ægte Svin;
Hjørnetænderne er forholdsvis smaa, faar lukket
Rod og er helt beklædte med Email, indtil de
slides; de øverste er rettede nedad, ikke udad
som hos de ægte Svin, og har en skarp
skærende Bagrand. Kindtænderne danner en sluttet
Række; de tiltager jævnt i Størrelse bagtil;
medens de forreste er sammentrykte, er de bageste
firkantede i Gennemsnit og bærer paa Kronen
to Tværrygge, hver igen delte ved et lavere
Parti i to Høje. Kroppen er svær og
sammentrykt, Benene temmelig korte og tynde. Paa
Bagfødderne er der kun 3 Tæer, da den
yderste Bitaa, Nr 5, mangler. Medens de ægte Svin
har helt fri Mellemfodsben, er de, der svarer
til de to Hovedtæer, her sammenvoksede, et
Træk, der minder om Drøvtyggerne. En ydre
Hale mangler næsten helt. De er beklædte med
et tæt, jævnt Lag af stive Børster, der er noget
længere paa Halsen og langs Ryggen. Farven er
mørkegraa, ofte næsten sort. Paa den bageste
Del af Ryggen ligger en stor Kirtel, der
udsondrer en olieagtig, stærkt moskuslugtende
Vædske, ligesom hele Kødet kommer til at lugte og
smage stærkt af Moskus, hvis denne Kirtel ikke

Navlesvin (Dicotyles torquatus).
Navlesvin (Dicotyles torquatus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free