- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
737

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navn - Navnebræt - Navnebøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 19. Aarh. opdagede man, at man kun havde
faaet en Karikatur af Slægtsnavnsdannelse. Ved
den stærke Indflytning til større Stæder
samledes der i een By Hundreder eller Tusinder,
der bar samme Familienavn uden at være i
Slægt indbyrdes. Paa Landet kom der Uro,
efter at en ministeriel Skrivelse 1856 havde
betegnet det fri Navnevalg som endt. Først en
sejg Modstand mod at lade Børnene døbe som
Sønner af deres Bedstefædre. Siden
Usikkerhed i Personbetegnelsen (Fadernavn,
Farfadernavn, eller det gængse Tilnavn); mange Steder
døbte man med flere Efternavne, for at Staten
kunde faa sit, og Egnens Skik kunde faa sit.
I Byerne skaffede nogle af de mere
Velhavende sig kgl. Bevilling paa Navneforandring (s.
d.). Ude fra Landet rejstes derimod Kravet om
en alm. Reform, 1875, 1876 og 1880 i Form af
Adresser og af Folketingsdrøftelser, 1897 og
1897—98 i Form af private Lovforslag om at
godkende det gængse Tilnavn (til Dels ogsaa
Stednavne) som lovmæssigt Slægtsnavn.
1898—99 bearbejdedes det faktiske Stof af
en hist.-sproglig Kommission. Ved Lov om
Navneforandring af 22. Apr. 1904 gaves der Lejlighed
til ved Øvrighedsbevis at antage nyt
Slægtsnavn (Afgift 4 Kr). Indehavere af ældre
Slægtsnavne fik ved at indgive skriftlig Anmeldelse
inden 1. Juli 1905 Ret til, at ingen andre kunde
antage deres Navn, og der udgives nu stadig
Fortegnelser over baandlagte Navne, paa
hvilke der er meddelt Bevilling, og som ikke kan
tages i Brug af andre, og Loven er i det hele
blevet stærkt benyttet. Som Vejledning ved
Valg af Slægtsnavne er paa Opfordring af
Justitsministeriet udarbejdet en »Navnebog« af
Verner Dahlerup og Johs. Steenstrup (Kbhvn
1902); endvidere kan nævnes Krak’s Navnebog
(Kbhvn 1912), som bringer Forslag om 9400
N. Det skal iflg. Loven kun være N., som
stemmer med dansk Sprogtone, der ad denne Vej
kan meddeles Bevilling paa, og Bevillingen
giver Eneret paa at bære Navnet.

I Norge har Købstæderne væsentlig fulgt
samme Udvikling som i Danmark og har ved
Indvandring faaet et ikke lille Tal af danske
N. (gamle Tilnavne som Fris, Daa, Bugge,
Landsbynavne som Sverdrup, Aars). Men tillige
har Norge haft en hjemlig Kilde, der var endnu
langt rigere end de danske Landsbynavne,
nemlig Gaardnavnene. Ligesom i Vestjylland og paa
Færøerne (Landsdele med spredt Bebyggelse)
tjener de som folkelige Tilnavne for den
hjemlige Bondebefolkning; særlig i det
vestenfjeldske Norge er de den stadige Betegnelse,
hvormed en Gaards Ejer eller Styrer kalder og
skriver sig. Ved Indflytning til Købstæder gaar
Hjemstedets N. hyppigst over til fast
Familienavn. Se i øvrigt Navneforandring.

Sveriges Familienavne følges i
Middelalderen med den danske Udvikling; senere gaar
de deres egne Veje. Brugen af de sammensatte
N. efter Vaabenmærke (som i Ul[v]feld,
Tordenskjold) kom der til at spille en langt større
Rolle som Følge af det adelig-krigerske Præg
over Folket i 17. Aarh. Derfor kom ogsaa den
borgerlige Navnedannelse til at følge de
samme Regler; N. kom til at bestaa af to
vilkaarlig forenede Led (Blomqvist, Lindström,
Vogelberg). Der dannede sig en karakteristisk
sv. Navneverden med et eget Stænk af en
Naturpoesi, hvor Linde, Lunde, Bække og
Fosser, Bjerge, Liljer og Roser var fremtrædende
Elementer. Selv Stednavnene maatte, naar de
skulde vokse fast som Familienavn, bøje sig
for disse uskrevne Love og bortkaste de
Endelser, der ikke passede i Systemet (Kullaberg,
men Hr. Kullberg). Medens dansk
Navnedannelse blev paavirket noget fra Tysk i 17. Aarh.
fik Sverige en stor latinsk Indvirkning i 17.
Aarh. og en ikke mindre stærk fransk i 18.
Aarh. Gamle N. eller Stumper af Hjemstedets
N. blev pyntede med en fremmed Endelse
(Stobæus, Linné, Franzén, Forsell). Retslige
Skranker for Navnedannelsen og Navnevalget findes
saa at sige ikke. Vistnok i store Dele af den
sv. Bondestand lever man endnu paa gængse
Tilnavne, især Afkortninger af Gaardens N., der
minder om de korte Tilnavne i den danske
Bondestand. Men disse N. staar forholdsvis
fjernt fra den store Mængde af Byfolkenes
Navnedannelser. Uden for Landet har de sv.
Familienavne haft den Bet., at de ved
Indvandring har beriget det danske, særlig det
københavnske Navneforraad med et Ordstof af
ret hjemligt Præg, især i Løbet af 19. Aarh.
Derimod har Forsøg paa at efterligne det hidtil
ikke spillet nogen Rolle. (Litt.: »Dansk
Navneskik«, Betænkning af den nedsatte Kommission
[1899]; A. Olrik, »Falsterske Tilnavne fra
Idestrup Sogn« [1898]; P. Petersen,
»Lolland-Falsters Navnebog«, indeholdende Tilnavne
inden for Bondestanden i 16.—19. Aarh. [1902];
H. Rørdam, »Om danske Slægtnavne«
[Blandinger af Univ. Jub. Samf. I, S. 219]; Karl
Rygh
, »Norske og islandske Tilnavne«
[Trondhjem 1871]; Hallager, »Om Personnavne
efter norsk og fremmed Ret« [Kria 1895]; Bergh,
»Om Tilegnelse af andres Familienavn«
[»Tidsskrift f. Retsvidenskab«, 1901, S. 81—99]; E.
Tegnér
, »Om svenska familjenamn« [»Nordisk
Tidskrift«, 1882]; A. og E. Noreen,
»Svenska familjenamn vid början av 1900-talet«
[1907]; R. Brieskorn, »Bidr. till den
svenska namnhistorian« [1912]; Heintze, »Die
deutschen Familiennamen« [3. Opl. 1908];
Khull, »Deutsches Namenbüchlein« [5. Oplag
1911]; Heinrichs, »Studien über die
Namengebung im Deutschen« [1908]; S.
Baring-Gould
, Family names and their story [1910]).

4. Stednavne (s. d.).
(A. O.). G. K-n.

Navnebræt (Søv.). I mange Skibe er
Skibets Navn og Hjemsted udskaaret i et Bræt,
der anbringes paa Skibets Agterende eller paa
Siden af Laaringen.
C. B-h.

Navnebøg er en hyppig forekommende
Betegnelse for et stort og fritstaaende Bøgetræ,
naar der i dettes Bark er indskaaret mange
Navne. Jo mere Indskæringen holder sig til
Barkens ydre, døde Lag, desto længere Tid
bliver Navnet staaende tydeligt; hvis Snittet
derimod naar ind gennem Barken til
Dannelseslaget, udviskes Navnet hurtig, idet der foregaar en
Overvoksning over Saaret. Naar hele Barkstykker
fjernes ell. afskæres fra Forbindelse med den
øvrige Bark, lider Træet kendelig Skade.
C. V. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free