- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
738

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navnedag - Navneforandring - Navnefæste - Navnemaade - Navnemærke - Navneopraab - Navneord - Navnering - Navneværdi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Navnedag, den Dag, som i Almanakken er
viet til den Helgen, hvis Navn man bærer. N.
fejres i St f. Fødselsdagen i de kat. Lande samt
i Sverige og Finland.
L. M.

Navneforandring. Medens tidligere N. var
afhængig af kgl. Bevilling, altsaa i Formen en
Naadesakt, der oftere nægtedes, er der nu ved
L. af 22. Apr. 1904 om N. aabnet en alm.
Adgang til at antage nyt Slægtsnavn — hvorved
Formaalet særlig har været at komme bort fra
de alt for hyppige Navne: Hansen, Petersen,
Olsen og Sørensen. Efter Loven kan enhver
myndig Mand eller Kvinde, der har Indfødsret,
ved Bevis, der udfærdiges af Øvrigheden,
vinde Hjemmel til at antage nyt Slægtsnavn i St f.
eller ved Siden af det ham eller hende
tilkommende. En N. omfatter tillige Vedkommendes
Børn under 18 Aar, der er undergivne hans
Forældremyndighed. Forældre kan begære N.
for deres Børn uden selv at forandre Navn,
men denne N. skal da omfatte alle Børnene.
Visse Slægtsnavne kan dog ikke antages.
Undtagne er saaledes: Slægtsnavne, der er blevne
forbeholdte inden 1. Juli 1905, Slægtsnavne, der
erhverves efter 1. Juli 1905, naar de er optagne
paa den Navnefortegnelse eller Tillæg til
samme, der skal optages og trykkes paa
Justitsministeriets Foranstaltning, Navne, som har
været baarne af Personer, der har gjort sig
fortjente af Fædrelandet m. m. Gebyret for N.
er 4 Kr. Ogsaa den fraskilte Hustru, der vil
genoptage det hende som ugift tilkommende
Slægtsnavn, kan gøre det paa samme simple
Maade. Uden for disse Regler opretholdes den
tidligere Adgang til at erhverve N. ved kgl.
Bevilling. Lovens Regler om Adgang til N. ved
Øvrighedsbeviser gjaldt opr. kun for et
Tidsrum af 10 Aar fra 1. Juli 1906 at regne, men
ved L. 31. Marts 1916 forlængedes Fristen til
Udgangen af Juni Maaned 1921 og ved L. 15.
Apr. 1921 med en mindre Ændring til
Udgangen af Juni 1931.
K. B.

Norge har faaet en Navnelov, L. om
Personnavne af 9. Febr 1923. Som Efternavn kan
kun bruges: 1) Slægtsnavn, som er lovlig
erhvervet ved Afstamning, Ægteskab, Adoption
eller ved Antagelse af Slægtsnavn efter L.’s §
5. 2) Farsnavn, som indeholder Faderens
eneste eller stadig brugte Fornavn med en
Endelse, som angiver Afstamningen (-søn, -son,
-sen, — -datter, -dotter). 3) Navnet paa en
Gaard eller Plads, hvor Vedk. bor, saafremt
Ejendommen ejes eller bruges af ham selv eller
nogen af hans Forældre eller Bedsteforældre.
Man har Lov til at hruge Farsnavn foran et
Slægtsnavn eller Gaardsnavn. Ægtefødte Børn
faar Faderens Slægtsnavn. Børn uden for
Ægteskab faar enten Faderens eller Moderens
Slægtsnavn; Faderens Slægtsnavn kan ikke
antages, førend Faderskabet er erkendt eller
lovlig fastslaaet; er Barnet født før 1. Jan. 1916,
har det ikke Ret til Faderens Navn. Gift
Kvinde faar sin Mands Slægtsnavn, men har Ret
til at bruge sit Slægtsnavn som ugift foran
Mandens Navn. — Har et Barn ikke ved Fødslen
erhvervet Slægtsnavn, maa der ved
Anmeldelsen om Fødslen antages et Slægtsnavn for
Barnet. Det først anmeldte Slægtsnavn kan af
Forældre eller Værge inden Barnets fyldte 15. Aar
ved ny Anmeldelse ombyttes med et andet af
de Navne, Barnet har Ret til. Flere Søskende
maa ikke i Medhold af denne Bestemmelse
gives forsk. Navne (§ 6). Den, som mangler
Slægtsnavn, kan som saadant antage enten Navnet
paa en Gaard — efter nærmere Regler — eller
det Farsnavn, som hans Fader — eller for et
Barn uden for Ægteskab dets Morfader — har
brugt som Efternavn (§ 5). Anmeldelsen maa
straks gøres til den, som fører Folkeregistret,
Fødselsregistret eller Mandtallet. Denne maa
paase, at Betingelserne for Antagelse af det
anmeldte Slægtsnavn foreligger. Ellers maa
ingen forandre Navn eller Navnets Skrivemaade
eller antage noget Navn uden Bevilling af
Kongen ell. den, han bemyndiger. Ved kgl. Res. af
9. Marts 1923 er Justitsdepartementet
bemyndiget til at udfærdige saadanne Bevillinger. Iflg.
§ 8 bør Bevilling i Alm. ikke gives til at
antage Navn med udenlandsk Klang eller
Skrivemaade, Navn, som hører til de mere
udbredte Efternavne, og Navn, som er i Brug som
Fornavn, og som ikke efter sin Oprindelse er
Slægtsnavn. For Bevillingen betales 40 Kr; i visse
Tilfælde — saaledes naar det gælder at fornorske
et Navns Skrivemaade — er Gebyret kun 10 Kr.

Navneloven har ogsaa Bestemmelser om
Fornavn. Ved Anmeldelsen om et Barns Fødsel
maa et Fornavn vælges for det. Navnet kan
forandres, naar Barnet anmeldes til Daab. Som
Fornavn maa ikke vælges: 1) Navn, som maa
befrygtes at kunne blive til Byrde for den, som
bærer det, 2) Navn, der er i Brug som
Slægtsnavn og ikke efter sin Oprindelse er et Fornavn.
Dog kan Moderens Slægtsnavn som ugift vælges
ved Siden af et andet Navn.
K. Ø.

Navnefæste, i nordisk Oldtid en Gave, som
skænkedes sammen med, at man tildelte Barnet
Navn. Kunde ogsaa kræves, naar man fik et
Tilnavn ell. Øgenavn tildelt.
(A. O.). G. K-n.

Navnemaade, se Infinitiv.

Navnemærke, se Etikette.

Navneopraab, se Afstemning S. 279.

Navneord, se Nomen.

Navnering (fr. cartouche) kalder man den
aflange Ring ⊂⊃, hvori i Ægyptens
monumentale Skrift Kongernes hieroglyfiske Navne
indesluttedes. I den allerældste Tid synes N.
ikke at have været anvendt; i 4. Dynasti havde
Kongen ikke mere end een, senere altid to N.
Dronninger har kun een N.
V. S.

Navneværdi. Da Rigsbankens Sedler efter
Statsbankerotten 1813 vedblev at være
uindløselige og havde betydelig ringere Værdi end den
Sølvvaluta, de lød paa, maatte man, naar der
stipuleredes en Betaling i Rigsbankdaler,
tilkendegive, om dermed mentes Sølv ell. Sedler.
Man fik derved 3 Maader at betegne en
Pengesums Værdi paa. Naar Beløbet fastsattes i
Rigsbankdaler Sølv, skulde det betales i rede Sølv
ell. en Valuta, der i Værdi fuldt ud svarede
dertil. Fastsattes det i Rigsbankdaler Sølv-Værdi
(betegnet som S. V.), skulde man betale saa
mange Sedler, som efter den af Rigsbanken
fastsatte officielle Kurs (der ikke altid faldt
sammen med den i Handel og Vandel gældende)
svarede til Beløbet i Sølv, og naar det fastsattes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free