- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navneværdi - Navr - Navtræ - Navy Bay - Nawratil, Karl - Naxos - Naxos - Nay - Nayar - Nazarener - Nazarener - Nazaret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Rigsbankdaler N. (betegnet som N. V.), kunde
man betale med Sedler efter disses nominelle
Paalydende (Nominalværdien s. d.) uden Hensyn
til Kursen.
(E. M.). J. Th.

Navr, se Acer.

Navtræ kaldes i Skovbruget den Vare, oftest
af Ælm ell. Eg, som aflægges til Brug ved
Hjulnavfabrikationen; det er oftest hele
Stammestykker med lidt større Tykkelse og Længde,
end de færdige Nav skal have. Veddet skal være
retvokset og knastefrit.
C. V. P.

Navy Bay [↱neivi-↱bei], se Kingston
(Ontario).

Nawrátil [↱navra.tjil], Karl, østerr.
Komponist (1836—1914), var Embedsmand i
Generaldirektoratet for de østerr. Statsbaner, men en
ivrig Musikdyrker og i Komposition Elev af
Nottebohm; han komponerede navnlig
Kammermusik, der vandt Yndest og Udbredelse, men i
øvrigt ogsaa Orkester- og Korværker samt
Klavermusik og Sange; N. var en søgt Lærer, og bl.
hans Elever var Annette Essipof og E.
Schütt
.
W. B.

Naxos [↱naksos], gr. Koloni paa Østkysten af
Sicilien i Oldtiden. Den var anlagt fra Chalkis
paa Euboia allerede i 8. Aarh. f. Kr. ved Foden
af Bjerget Tauros og blev igen Moderstad til
adskillige andre Byer paa Sicilien. 403 erobredes
den af Dionysios i Syrakus, men senere
anlagdes i dens Sted oppe paa Bjerget Tauros Byen
Tauromenion (nu Taormina).
H. H. R.

Naxos, Naxia, Axia, gr. Ø i det ægæiske
Hav, den største bl. Kykladerne, ligger 49 km
SØ. f. Syra og er ved et 6 km bredt Stræde skilt
fra den vestligere Paros. Arealet er 449 km2
med 16000 Indb. Øen er bygget op af Granit,
der overlejres af Kalksten. Østkysten ledsages
af en Bjergkæde af Granit, krystallinske Skifere
og Marmor, der sænker sig jævnt mod Øens lave
vestlige Del, og hvis højeste Punkt Ozia, Dia
ell. (i Oldtiden) Drios naar en Højde af 1004 m.
Gennemsnitstemperatur for Jan. er 12,6° og for
Juli 24,9°. Vinteren varer 2—3 Maaneder, og kun
paa Bjergtoppene falder der Sne. Talrige smaa,
ret vandrige Bække strømmer ned gennem
Dalene, der i deres nedre Dele er særdeles
frugtbare. Paa N. findes, i Modsætning til de øvrige
ganske afskovede Øer, sparsomme Rester af en
Egebevoksning i fjernere Bjergegne.
Landbrugsprodukterne er Hvede, Byg, Oliven, Vin, Mastiks
samt Sydfrugter. Af Mineraler frembringes
Marmor og Smergel i Øens nordøstlige Egne. I
Nærheden af Brudene ligger Udkastet til en
antik, næsten 10 m lang Kolossalstatue. — Paa
Nordvestkysten ligger Hovedstaden N., der har
2000 Indb., Havn og venetiansk Slot samt baade
gr. Ærkebiskop og Biskop. — 1207 erobredes
Øen N. af en Venetianer, hvorefter den
udgjorde Midtpunktet for et Hertugdømme, der bestod
af flere Kyklader, og som stod under forsk.
Familier indtil 1579, da det kom umiddelbart
under Tyrkiet. Nu hører N. til Grækenland og
udgør sammen med Paros og nogle mindre Øer
et Eparki af Nomos Kykladerne. (Litt.: A.
Philippson
, »Beiträge zur Kenntnis der
griechischen Inselwelt« [Petermanns
Mitteilungen, Ergänzungsheft 134, 1901]).
(H. P. S.). N. H. J.

Nay [næ], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Basses-Pyrénées, ved Gave de Pau og
Sydbanen, 3810 Indb. Den har en got. Kirke, driver
Fabrikation af Klæde og Bomuldstøj, virkede
Sager, Baretter og Fezer, der er Béarn-Beboernes
alm. Hovedbeklædning. Byen har store
Hestemarkeder, Handel med Skinker, Garve- og
Mølleindustri.
(M. Kr.). E. St.

Nayar (Nair), dravidisk Krigerkaste paa
Malabarkysten. N., hvis Antal er c. 1 Mill.,
lever i strengt afsluttede Samfund. I de
ægteskabelige Forhold herskede tidligere Polyandri,
og som Følge deraf er Arveretten i Kvindelinien.
Den regerende Familie i Travancore hører til
N. (Litt.: E. Thurston, Ethnographic
Notes in Southern India
[Madras 1906]; E.
Schmidt
i »Globus«, LXVIII).
K. B.-S.

Nazarener, se Nazaræere.

Nazarener [-sa-], en Retning inden for tysk
Malerkunst i det andet Tiaar af 19. Aarh., der
— som Reaktion mod den herskende franske
akademiske Smag — lagde Vægten paa den
religiøse Følelses Inderlighed og derfor med Flid
efterlignede de ital. Quattrocentister, hvis naive
og fromme Fremstillingssæt syntes dem at
rumme sartere, finere og dybere Stemning end den
senere fuldmodne Renaissancekunst. Den egl.
Leder af Bevægelsen var Overbeck, til ham
sluttede sig bl. a. Brødrene Veit, Führich-Schadow
og Schnorr v. Carolsfeld; de to sidste faldt dog
snart fra. N. var opr. et Spottenavn for disse
Malere, der forenedes i Stræben mod det idealt
upersonlige, det blide, det usanselige og
asketiske (Sky for levende Model) og Arkaisme i Form
og Farve, og som ogsaa i ydre Optræden: glat
Haar, Frakke uden Knapper, gammel romersk
Kappe og gule Sko søgte Enhedsmærket. C. 1812
dannede de et lille Kunstnersamfund:
»Klosterbrødrene fra S. Isidoro«, opkaldt efter deres
Bolig, det forladte Kloster S. Isidoro (ved Villa
Ludovisi) i Rom; om Aftenen samledes de gerne
i Café Greco. Særlig deres store Udstilling 1819
gjorde Lykke (den aabnedes af det østerrigske
Kejserpar). Litterært havde Retningen sine
Kilder i Tieck’s og Brødrene Schlegel’s
Virksomhed, ogsaa i Wackenroder’s Skrift
»Herzensergiessungen eines kunstliebenden
Klosterbruders« (1797). Naturligvis mødte N. stærke
Angreb udefra (hvasse Angreb fra Goethe), og
indefra kom Opløsningen dels gennem selve N.’s
Grundsætninger, deres Mangel paa Respekt for
det tekniske og det Lavmaal af kunstnerisk
Kunnen, som adskillige af deres Arbejder
befandt sig paa, dels gennem Brydningen mellem
Katolicisme og Protestantisme. Lessing’s »Huss«
(1837) bragte saaledes den dengang allerede
hensygnende Retning nærmere mod dens
Endeligt. N. indlagde sig betydelig Fortjeneste af
Freskomaleriet. De eng. Prærafaelitter har ikke
faa Lighedspunkter med N.
A. Hk.

Nazaret, By i det sydlige Galilæa, Jesu
Fædreneby, hvor hans Forældre og Søskende
levede, og hvor han voksede op, hvorfor han
kaldtes Jesus fra N. Det var en lidet betydelig
By, der dog havde en Synagoge, i hvilken ogsaa
Jesus engang talte. N. er at søge i det nuv.
en-nâsira i Højdelandet N. for Jizre’elsletten,
over hvilken man har en prægtig Udsigt et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free