- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
740

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nazaret - Nazas - Nazaræere - Nazim Pasha - Naziræere - Nazon, François Henri - Nb - n. Br. - Nd - Ne - Nea - Neagh - Neal, David - Neale, Edward Vansittart - Neamtsu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stykke uden for Byen. Den nuv. By har omkr.
15000 Indb., hvoraf 2/3 er Kristne. I den
byzantinske Tid blev der bygget en stor Basilika i N.,
og i Korstogstiden byggedes fl. Kirker. De gr.
og de lat. Kristne bebor hver sit Kvarter. Særlig
fremtrædende er Bebudelses-Kirken med en
Krypt, hvori Englen skal have søgt Jomfru
Marie; den tilhører Franciskanerne, som ogsaa
har et Kloster og Hospits. Man viser ogsaa
Josef’s Værksted, Synagogen, i hvilken Jesus
lærte, o. s. v.
J. P.

Nazas [↱nasas] (Cinco Señores de N.),
By i det indre Mexiko, Staten Durango, ved
Rio de N., i Omegnen store Bomuldsmarker.
Byen og dens Distrikt har c. 6500 Indb.
N. H. J.

Nazaræere [-sa-], opr., ligesom Nazoræere
ell. Nazarenere, en Betegnelse for de
Kristne (Ap. Gern. 24, 5), sikkert afledet af
Nazareth, den By, hvor Jesus havde hjemme
(Luk. 24, 19; Matth. 2, 23). Senere blev det Navn
paa de Jødekristne i Palæstina, hos hvem det
gamle hebraiske Navn holdt sig længst, fordi de
vedblev at tale Aramæisk ell. Syrisk; og spc.
benyttedes det om de Jødekristne i Berøa i
Cølesyrien, som havde et saakaldt
»Nazaræer-Evangelium«, der rimeligvis har været en
frit bearbejdet aramaisk Overs. af vort græske
Matthæusevangelium.
H. M.

Nazim Pasha, Hussein, tyrk. General, f.
1848, myrdet i Konstantinopel 1913. N. var som
ung Officer et Aar paa Militærskolen St. Cyr i
Frankrig; han udmærkede sig i Balkankrigen
1877—78, ved hvis Slutning han var Oberst. Han
var Medlem af den Kommission, der under
Ledelse af v. d. Goltz reorganiserede den tyrkiske
Hær, blev senere beskyldt for for megen
Liberalisme og for Deltagelse i en Sammensværgelse,
hvorfor han dømtes til Degradation og
Fæstningsarrest; det lykkedes ham dog at flygte.
Ved Revolutionen 1908 vendte han tilbage til
Konstantinopel, gjorde sig selv til General,
forlangte en Kommando og fik et Armékorps, som
han uddannede med stor Dygtighed.
Ungtyrkerne havde dog ingen Tillid til ham, og de fik
ham fjernet fra Posten som Krigsminister, som
Kiamil Pasha havde overdraget ham. N. gik
som Guvernør til Bagdad og lagde ogsaa her
megen Energi for Dagen, men hans Fjender var
virksomme; han maatte nedlægge sin
Kommando og levede saa fra 1911 som Privatmand. Da
Ungtyrkerne blev styrtede 1912, blev N. atter
Krigsminister, og som saadan søgte han ved
Udbrudet af 2. Balkankrig at raade Bod paa
de uheldige Forhold. Efter de første Nederlag
overtog han Stillingen som Øverstbefalende over
Hæren, førte denne tilbage og organiserede
Forsvaret af Tschadaldastillingen. Sammen med
Storveziren Kiamil Pasha var han betænkt paa
at slutte Fred; men da Ungtyrkerne under
Enver Bey Januar 1913 gjorde Oprør, trængte de
ind i Krigsministeriet, ved hvilken Lejlighed N.
blev skudt. N. var en god Patriot og en dygtig
Soldat, til hvem Hæren havde stor Tillid.
E. C.

Naziræere [-si-], d. s. s. Nasiræer.

Nazon [na↱zǡ], François Henri, fr.
Maler, f. 1821 i Réalmont (Dept Tarn), d. 1902.
N., Elev af Gleyre, har sin Styrke i solglødende
Landskaber, malede med kæk og kraftig Pensel.
Han staar i ikke ringe Gæld til Corot’s Kunst.
»Høstaften i Aveyron« kom til Luxembourg-Mus.
Andre: »Seine-Bred«, »Cancale-Bugten« etc.
A. Hk.

Nb, kem. Tegn for Grundstoffet Niob.

n. Br. ɔ: nordlig Bredde.

Nd, kem. Tegn for Grundstoffet Neodym.

Ne, det kem. Tegn for Neon.

Nea, se Nidelven.

Neagh (Lough N. [↱£åk-↱nei]), Irlands
største Sø, 396 km2, ligger mod NØ. i Staten
»Northern Ireland«. Den er dannet i
Tertiærtiden ved en Indstyrtning af Jordskorpen;
muligvis kan den ogsaa være opstaaet ved, at en
Lavastrøm fra Antrim har dæmmet op for
Afløbet. I Forhold til den store Udstrækning,
30 km i Længden og 19 i Bredden, er Dybden
ringe, gennemsnitlig 15 m, Maksimum 31 m, og
uden lokale Depressioner. Den ejer ikke de
andre irske Søers langstrakte, udtungede Form, er
fattig paa Øer, og dens flade ensformige
Omgivelser har kun ringe Naturskønhed. Den
modtager fra alle Sider en Mængde Smaastrømme
og har Afløb gennem Bann, der efter et
nordligt Løb falder i Havet ved Coleraine. Ved
Kanaler staar den i Forbindelse med Belfast, Newry
og Lough Erne. Dens Højde over Havet er kun
15 m.
(M. Kr.). G. G.

Neal [ni.£], David, amer. Maler, f. 1838 i
Lowell (Massachusetts), d. 2. Maj 1915, Elev i
München af Ainmiller og Piloty, malede først
Arkitekturstykker (Westminster-Abbedi,
Venezia’s Markus-Kirke), senere Historiemalerier:
»Watt« (1874), »Maria Stuart og Rizzio«,
»Cromwell«; »Hjem fra Jagten«, ogsaa Portrætter;
virkede senere i New York.
A. Hk.

Neale [ni.£], Edward Vansittart, eng.
Socialpolitiker (1810—92), den ledende Aand og
praktiske Organisator inden for den 1844 fra
Rochdale udgaaende kooperative Bevægelse.
Efter udstrakte Rejser og nogen Advokatpraksis
i London sluttede N. sig af filantropisk og
arbejdervenlig Interesse 1849 til den af F. D.
Maurice og Ch. Kingsley anførte kristelig-sociale
Reformpolitik. Kooperationen blev hans
Specialitet. Resten af hans Liv, ligesom hans Formue,
ofredes denne Sag. Større Betydning end hans
talrige Smaaskrifter, Bladartikler og Foredrag
maa tillægges hans utrættelige Arbejde for at
organisere kooperative Foretagender. Han fik
saaledes i Stand de første kooperative Udsalg i
Lond., grundl. der Central Co-operative Agency,
som 1864 afløstes af C. Wholesale Society, der
efterhaanden er bleven til en vældig Sammenslutning
af kooperative Selskaber til Formidling af
deres Engros-Handel og selvstændige
Fabrikdrift og Import. N.’s Agitation gav Stødet til
Loven om Selvhjælp-Foreninger (Provident
societies Act)
af 1852, der skaffede de
kooperative Selskaber retslig Anerkendelse og
Beskyttelse. Fra 1874 indtil sit Dødsaar var han
Generalsekretær for de eng. Kooperatørers
Fællesforening. Sine Erfaringer nedlagde han i den
sammen med Thomas Hughes udarb. Manual
for Co-operators
(1888).
(K. V. H.). Sv. N.

Neamtsu [↱næ^amtsu], Neamtz, By og
Distrikt i Rumænien i det nordvestl. Moldau, 410
m. o. H.; c. 10000 Indb., hvoraf en Trediedel
Jøder. En Klippe, der rager op over Byen, bærer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free