Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nebelong, Johan Henrik - Nebelong, Niels Sigfred - Nebelong, Johan Henrik - Nebenius, Karl Friedrich - Nebfrø - Nebi - Nebi Junus - ne bis in idem - Nebo - Nebo - Nebraska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Orgelet i Garnisonskirke. Kun 17 Aar gl
fik han sin første Ansættelse som Organist ved
Fængslet paa Christianshavn. 3 Aar efter
debuterede han som Koncertspiller ved en
Koncert i Domkirken i Lund. 1881 forflyttedes han
som Organist til Skt Johannes-Kirken i Kbhvn.
1890 tillige Kantor smst., hvilke Stillinger han
opgav 1921. Ved en Mængde Koncerter, dels i
Danmark, dels i Sverige og Tyskland, har N.
vist sig som en af Danmarks betydeligste
Orgelspillere og har haft Fortjenesten af at indrette
flere Rækker Folkekoncerter til billig Entré i
Kbhvn. Statens Orgelkonsulent siden 1881,
Sanginspektør siden 1896. Musikleder ved Statens
Lærerhøjskole, Formand for Skole- og
Sangstævner i Danmark. Til Fremme for
Organiststanden har han stiftet et Pensionsfond for
Organistenker, fremdeles »Dansk
Organistforening«, hvis Formand han er, og endelig en
Organistskole til Uddannelse af Organister.
Komponist af Sange, Salme- og Pianostykker.
A. H.
Nebelong, 1) Niels Sigfred, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 14. Oktbr 1806, d. smst.
9. Oktbr 1871. Han var Elev af Hetsch og
gennemgik Kunstakademiet, hvor han vandt den
store Guldmedaille 1837. 1839 foretog han en
3-aarig Studierejse til Frankrig og Italien.
1843—45 restaurerede han Ribe Domkirke efter
Datidens Smag, i Kolding byggede han bl. a. den
lærde Skole. 1846 vendte han tilbage til Kbhvn.
1855 blev han Medlem af Akademiet, 1863
Stadsbygmester. Han har opført et Utal af Villaer,
Landsteder, Herregaarde, Fyrtaarne,
Toldbygninger, Arresthuse, Kommuneskoler o. s. v. Hans
Hovedarbejder i praktisk Retning er
Vridsløselille Forbedringshus (1856—59) og
Straffeanstalten paa Christianshavn (1861—66), i kunstnerisk
Retning Genopførelsen af Viborg Domkirke,
begyndt 1863, fuldført efter hans Død, et Værk,
som efter en nyere Tids arkæologiske Fordringer
ikke er tilfredsstillende. Hans Ombygning
af det kgl. Teater, 1855, blev aldrig fuldført.
2) Johan Henrik, dansk Arkitekt, foreg.’s
Broder, f. i Kbhvn 20. Juli 1817, d. smst. 1.
Marts 1871. Han var Elev af Hetsch og
gennemgik senere Kunstakademiet, hvor han vandt
forsk. Medailler og Præmier. 1840 rejste han
til Norge, hvor han blev i 13 Aar og udfoldede
en betydelig Virksomhed, baade som udøvende
Arkitekt — et Hospital for Spedalske i Bergen,
et Toldbodpakhus i Kria, Restaurationen af
Hitterdalskirken, Lystslottet Oscarshal samt en
Mængde Privatbygninger — og som Lærer ved
Bygningsskolen i Kria. Efter sin Hjemkomst til
Danmark blev han Lærer i Bygningskunst ved
Akademiet, 1855 Medlem af dette, 1857
Bygningsinspektør. Blandt hans Arbejder kan
nævnes Ombygningen af Jægerspris Slot, den
skibsdannede Spisesal paa Skodsborg samt en
Mængde Villaer og Privatbygninger, bl. a.
Vesterbrogade 94. Han holdt sig i sin
Kunstretning nær til sin Læremester.
(E. S.). C. B-r.
Nebenius [ne↱be.nios], Karl Friedrich,
tysk Statsmand og Nationaløkonom (1785—1857),
indtraadte 1807 i den badenske Statstjeneste og
blev 1811 ansat i Finansdepartementet;
medvirkede til Omdannelsen af Skattevæsenet og
udarbejdede 1818 Udkastet til den fri
Forfatning, samt 1819 et vigtigt »Denkschrift« til de
andre tyske Regeringer om Oprettelsen af en
tysk Toldforening (trykt 1833). Han forflyttedes
1823 til Indenrigsministeriet og blev 1831
Direktør i dette; styrede særlig Universitets- og
Skolevæsenet, fik oprettet en polyteknisk Skole
i Karlsruhe og havde Del i Folkeskoleloven
1835; medvirkede fremdeles til Baden’s
Indtrædelse i Toldforeningen 1834 og til Bygning af
den første Statsbane 1838. Han var 1838—39
og paa ny 1845—46 Indenrigsminister og
1846—49 Præsident for Statsraadet. Han skrev
desuden et Hovedværk »Der öffentliche Kredit«
(1820, 2. Udg. 1829) og »Der deutsche
Zollverein« (1836), samt efterlod sig en
Levnedsskildring af Storhertug »Karl Friedrich von
Baden« (1868). (Litt.: J. Beck, »K. F. N.«
[Mannheim 1866]).
E. E.
Nebfrø (norsk), se Næbfrø.
Nebi (arab.). Profet. N. kaldes den, gennem
hvis Mund Gud taler; den derimod, som tillige
har en hist. Mission, betegnes som rasul
(Udsending); til denne sidste Kategori henregner
Islam kun Moses, Jesus og Muhammed; denne
sidste kaldes ogsaa châtam-ul-anbija,
Profeternes Segl, idet han afslutter hele Rækken af N.
J. Ø.
Nebi Junus (arab.), »Profeten Jonas«, Høj
i det gamle Ninive, S. f. Kujundschik, 4 km
Ø. f. Mosul. Her laa fordum et assyrisk
Kongepalads, opført efter 700 f. Kr. af Senakherib.
En Indskrifttavle i Kileskrift i Museet i
Konstantinopel er fundet her ved en mindre, af
Tyrkerne foretagen Gravning; men uheldigvis
kan systematiske Udgravninger ikke finde Sted
her, da N. antages for Profeten Jonas’ Grav
og derfor af Muhammedanerne anses for et
meget helligt Sted.
V. S.
ne bis in idem (lat.: »ikke to Gange imod
samme«), ensbetydende med bis de eadem re ne
sit actio (der maa ikke to Gange rejses
Søgsmaal om samme Ting), Udtryk for den
Retssætning, at ingen behøver at finde sig i, at en
een Gang retskraftig afgjort Sag paa ny rejses
imod ham — en Sætning, der dog er undergivet
visse Undtagelser, saavel hvad den civile som
hvad den kriminelle Proces angaar.
K. B.
Nebo [nə↱bo], Bjerg i Moab Ø. f. Dødehavets
Nordspids, ved hvilket der laa en By af samme
Navn. Paa N. Bjerg døde Moses.
J. P.
Nebo [nə’bo], bab.-ass. Guddom, der bl. a.
omtales i Biblen (Jesaias 46, 1 og Jerem. 48, 1)
som dyrket i Babylon. N., assyrisk Nabu eller
Nabiu, var Gud for Skrift og Videnskab og
førte en Art Overtilsyn med de himmelske og
jordiske Hærskarer. Han raadede for
Menneskets Skæbne, bestemte den forud og nedskrev
den paa Tavler. Det mægtige Tempel i
Borsippa og et Tempel i Babylon var indviede til
N. Længere hen i Tiden sammenlignedes N.
med Grækernes Hermes. Planeten Merkur var
helliget N.
V. S.
Nebraska [ni↱bra.skə, ni↱bräskə; ogsaa ne-],
officiel Forkortelse: Neb, en af de indre Stater
i U. S. A., ligger mellem 40° og 43° n. Br., 95°
21′ og 104° v. L. og begrænses mod Nord af
South Dakota, mod Vest af Wyoming og
Colorado, mod Syd af Kansas og mod Øst af
Missouri og Iowa. Grænserne er afstukne efter
Bredde- og Længdekredse, undtagen mod Øst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
