Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nebraska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Nordøst, hvor Missouri danner Grænsen.
Arealet er 200791,5 km2 med 1296372 Indb. ell.
6,5 pr km2. N. er geol. og geogr. af lgn.
Beskaffenhed som Kansas og kan i begge
Henseender deles i to Partier, et mindre mod Øst
langs Missouri og et større mod Vest. I det
første dannes Undergrunden af Karbon og Perm
samt mod Nord Kridt; dette Omraade er let
opdyrkeligt; men Vest derfor strækker sig den
langt større Del af Staten, nemlig Prærien, som
kun har Kridtaflejringer mod Øst, medens
Undergrunden ellers er Tertiærdannelser. Denne
træløse Steppe med et meget ensformigt
Udseende har en frugtbar Jordbund, Løss, men
Nord for Platte River findes store
Strækninger med Flyvesand, dannende en ren Ørken.
Prærien har mod Vest en Højde paa c. 1500 m
o. H. og sænker sig jævnt mod Øst indtil 300 m,
da den falder stejlt af i Missouris bluffs. Længst
mod Nordøst begynder disse maleriske
Landskaber af forvitrede Klipper, der fortsættes ind
i Dakota under Navn af »Bad Lands«. Det
ensformige Prærielandskab afbrydes kun af
Floddalene, der alle gaar i vest—østlig Retning, og
hvis Bund ligger en halv Snes m lavere end
Prærien. Foruden Missouri maa nævnes dens
Biflod, den tidligere Grænseflod, Niobrana River
samt Hovedfloden Platte River ell. Nebraska
River (s. d.); i den sydlige Del af N. maa
nævnes Republican River og Big Blue River, der
begge bøjer mod Syd til Kansas River. Klimaet
er yderst fastlandsagtigt. I Omaha har Jan. i
Gennemsnit ÷ 6,4°, medens Juli har 24,7°,
og i North Platte, som ligger mod V., 856 m
o. H., er de tilsvarende Tal ÷ 5,9° og 23,3°.
Nedbøren er størst mod Øst. I Omaha falder
aarlig 780 mm Regn fordelt paa 100 Regndage,
medens North Platte har en Regnmængde paa
450 mm, som falder i 79 Dage. Ved Vestgrænsen
falder kun 400 cm aarlig. Et særlig heldigt
Forhold ved denne forholdsvis ringe Nedbør er
det, at c. 70 % falder, medens Kornet staar
paa Marken. Tørkeperioder kan dog
forekomme, ligesom der ofte, baade om Sommeren og
om Vinteren, kan optræde stærke Storme. —
Den østlige Del af N. var opr. Skovland, medens
den vestlige og langt større Del var en træløs
Steppe, hvor der kun fandtes Skovpartier langs
Vandløbene. Skovresterne dannes særlig af Ege,
Elm, Lind, Platan og Poppel. Kun c. 3 % af
N. er Skovdistrikt, men i de senere Aar er
Beplantningen skredet frem, bl. a. ved
Skolebørnenes arbor day (10. Apr.), som indførtes
af N. 1872. Paa Præriens mere lerede Egne
findes Kortgræs, f. Eks. Buffalo Grass og Grama
Grass og paa dæmpet Klitbund Bunch Grass.
Egnen Vest for 100° v. L. kaldes ofte Sage
Plains, idet en af de fremherskende Planter her
er Sage Brush (Artemisia tridentata).
Dyreverdenen har endnu Repræsentanter for flere
af de oprindelige større Dyrearter som
Bjørne, Elsdyr og Ulve, samt Ræve,
Vaskebjørne og Præriehunde. Befolkningen voksede
i Begyndelsen meget stærkt: 1860 var
Folketallet 28841, 1870 122993, 1880 452402 og 1890
1058910; 1920 havde Staten 1296372 Indb.,
hvoraf 672805 Mænd og 623567 Kvinder. Af de
Indvandrere, der var fødte uden for U. S. A., var
40969 Tyskere, 18821 Svenskere, 12338 Danskere,
5422 Irlændere, 6000 Englændere, 5758
Kanadiere og 15718 Russere. Foruden 1023 Asiater var
der 13242 Negre og 2888 Indianere; af disse
boede 2461 i Reservationerne, som s. A. indtog
et Areal af 2478 ha. Agerbruget, der
beskæftiger 46 % af Befolkningen, er i stærk
Udvikling. 1920 var Antallet af Farme 124417,
medens der 1910 var 129678. Aarsagen til denne
Formindskelse skyldes Tendensen til at gøre
Ejendommene større, da den forbedrede
Maskindrift betaler sig bedre for større
Ejendomme. Opdyrkningen af Jorden er stærkt
fremskredet; 1920 var N. Nr. 6 bl. Staterne m. H. t.
opdyrket Lands Areal. I de vestlige Egne har
man indført kunstig Vanding og overrisler
Markerne i Floddalene; dette
Vandingsomraade omfatter c. 122000 ha. Majs er langt
den vigtigste Kornsort, idet den optager
c. en Trediedel af det tilsaaede Areal, og m.
H. t. Høstudbyttet af Majs staar N. som Nr 3
bl. Unionens Stater. Majsen dyrkes især i den
østlige Del af N., Øst for 98—99° v. L., men
længere mod Vest bliver Nedbøren for ringe.
Her kan man nu overalt, undtagen paa
Flyvesandsstrækningerne, dyrke Hvede ved
Hjælp af den moderne Dry Farming
Metode (se Steppe). Hveden er derfor nu
Nr 2 med Hensyn til tilsaaet Areal, men
giver mindre Udbytte end Havre; N.’s
Produktion af Vinterhvede er den næststørste i U. S. A.
Af meget mindre Bet. er Byg og Rug. Et
betydeligt Fremskridt har derimod Dyrkningen af
Alfalfa (Lucerne) og Sukkerroer gjort. N.
producerer (1920) mere Hø og Alfalfa end nogen
anden Stat i Unionen. Ligeledes har man i den
vestlige Del af Staten begyndt at dyrke Kartofler
i stor Maalestok. Kvægholdet udgjorde (1921)
965000 Heste, 99000 Muldyr, 560000 Malkekøer,
2650000 Stkr. andet Hornkvæg, 290000 Faar og
3063000 Svin. De vigtigste Slagtesteder er Omaha
og Nebraska City, og Udførslen af Korn og
Kvægprodukter sker særlig over Chicago og Kansas
City. Uldproduktionen fra 222000 Faar var 1921
0,75 Mill. kg, og Smør- og Ostetilvirkn. er i stadig
Stigen. Bjergværksdriften er ret uvigtig; der
udvindes en Ubetydelighed af Guld og Sølv samt
lidt Kul, Tørv, Kalk, Bygningssten og
Porcelænsjord. I de sandede Egne mod V. findes Kali,
og dette blev under Verdenskrigen brudt i stor
Stil, da Tilførslen fra Tyskland var standset.
1918 udførtes 150000 t Kali ɔ: 3/4 af U. S. A.’s
Forbrug. Brydningen er dog gaaet tilbage, efter
at man atter kan faa fra Europa. Industrien er
ligeledes uden Bet. og væsentligst knyttet til
Landbruget. Der fandtes 1919 2884 industrielle
Virksomheder, der repræsenterede en Værdi
paa 245 Mill. Dollars og sysselsatte 30000
Mennesker. Foruden Kornmøller, Slagterier og
Kødkonservering var der Teglværker, Savmøller,
Farvefabrikker og Bryggerier.
Handelsomsætningen fremmes ved et Jernbanenet, der stadig
udvides; 1918 var det paa 13145 km; den
betydeligste Linie er Union Pacifik, der
gennemskærer Staten i hele dens Længde langs
Nebraska River. 1920 besøgtes de offentlige
Skoler af 311821 Børn, medens (1919) 9466
Studerende besøgte de 4 Universiteter. 1910 var 1,9 %
af Indb. Analfabeter. Staten styres af en
Guvernør, et Senat paa 33 og et Repræsentanthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
