- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
745

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nebraska - Nebraska-Bill - Nebraska City - Nebraska River - Nebukadnezar - Nebularhypotesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa 100 Medlemmer, der alle vælges paa 2 Aar.
Til Washington sender N. 2 Senatorer og 6
Repræsentanter. Staten er delt i 93 counties.
Hovedstad er Lincoln, men den største By er
Omaha. — N. udgjorde en Del af det fr.
Louisiana (s. d.). Omkr. 1850 begyndte Bebyggelsen,
og 30. Maj 1854 organiseredes N. samtidig med
Kansas som Territorium, der dog ogsaa
omfattede Dele af Dakota og Colorado. 1861 fik N.
sine nuværende Grænser og 1866 sin første
Forfatning. 1. Marts 1867 optoges N. som Unionens
37. Stat, og 1875 vedtoges den ny Forf. Under
Verdenskrigen opstod Vanskeligheder p. Gr. a.
de mange (200000) Tyskere ell. tyskfødte i
Staten. Disse havde tidligere haft tysk
Undervisningssprog, men nu opstod en kraftig Bevægelse
for at forbyde fremmede Sprog til Undervisning,
og dette gennemførtes 1921. Det bevirkede bl. a.,
at medens der før Krigen var 40 Aviser paa
fremmede Sprog i N., var der efter Krigen kun
10. N.’s Kontingent til Verdenskrigen var 49614
Mand, hvoraf 3021 faldt. (Litt.: Aughey,
Sketsches of the physical geography and of
geology of N.
[Omaha 1880]; M. B. C. True,
History and civil government of N. [Freemont
1892]; G. E. Condra, Resources of N. [1920];
A. E. Sheldon, History and Stories of N.;
Nebraska Blue Book and Historical Register
[1921]).
N. H. J.

Nebraska-Bill [ni↱bra.skə-↱bi£] kaldtes en
nordamerikansk Lov, som efter St Douglas’
Forslag vedtoges 30. Maj 1854, og hvorefter den
i Missouri-Kompromisset af 1820 vedtagne
Nordgrænse for Slaveriet ophævedes, saaledes at det
skulde staa Nybyggerne selv frit for at afgøre,
om det maatte indføres i ny Territorier (særlig
Kansas og Nebraska). N. var den sidste Sejr
for Sydstaternes Politik og gav netop Stødet til
en voksende Uvillie mod Negerslaveriet.
E. E.

Nebraska City [ni↱bra.skə-↱siti], By i U. S. A.,
Stat Nebraska, ligger ved Missouri 60 km Syd
for Omaha. 1890 havde N. C. 11490 Indb., men
1910 var dette Tal gaaet ned til 5488 Indb. N. C.
har et College med teologisk Seminarium,
Blindeinstitut, Operahus samt Kornmøller,
Slagterier og Kornhandel. N. C. maa betragtes som en
Slags Flodhavn for Lincoln.
N. H. J.

Nebraska River [ni↱bra.skə-↱rivə], Platte
River
, Flod i U. S. A., opstaar i Staten
Nebraska ved Sammenløbet af de to Kildefloder
North Platte River, der udspringer i
Colorado, strømmer Nord paa ind i Wyoming,
hvorefter den gennembryder Klippebjergenes
Hovedkæde og vender sig mod Øst, samt South
Platte River
ell. Paduca, der ligeledes
udspringer i Colorado. N. R.’s mudrede Vand
gennemstrømmer en frugtbar Dal, men er lidet
dybt og kan kun under den højeste Vandstand
befares med Dampbaade indtil 300 km fra Mundingen.
Efter et samlet Løb paa 2445 km, hvoraf
de 1450 km falder paa den egl. N. R., munder i
den 25 km Syd for Omaha ud i Missouri.
(H. P. S.). N. H. J.

Nebukadnezar, se Nabukodonosor.

Nebularhypotesen kaldes den af Laplace
givne Forklaring af Fiksstjernesystemers og
specielt vort Solsystems Opstaaen; herfra er
Navnet N. gaaet over til at blive benyttet om
enhver Hypotese om Himmellegemernes Dannelse
og bruges altsaa i samme Betydning som
Kosmogoni. Men en saadan Hypotese maa, for
at have videnskabeligt Værd, ikke være i Strid
med de mekaniske og fysikalske Principper og
maa følgelig udelukke enhver Indgriben af
overnaturlige Kræfter, den maa gaa ud fra, at
Naturens Love er absolut uforanderlige. Den
kan ikke med Newton lade Verden, som den nu
er, udgaa fra Skaberens Haand, den maa
begynde med noget givet. Følgelig bliver de
Anskuelser om Verdens Opstaaen, som er
fremsatte før Tyngdelovenes Opdagelse, f. Eks. i
Genesis, hos Platon, Aristoteles, Lucretius o. a.,
mere at betragte som fantasirige Spekulationer
end som Resultat af eksakt Iagttagelse og
systematisk Undersøgelse. Og herhen maa ogsaa
regnes Descartes’ Hvirvelteori, trods den gaar ud
fra, at der i Verden kun er Materie og
Bevægelse, samt at Bevægelsesmængden er
uforandret, Swedenborg’s Anskuelse, Wright’s
Hypotese og Buffon’s Antagelse om, at Planeterne og
Satelliterne er dannede af Materie fra Solen,
revet løs ved Sammenstød med en Komet,
hvorved altsaa Materiens Enhed hævdes. De
Anskuelser derimod, som er fremsatte, efter at
Tyngdelovene var kendte og Gravitationsloven
udledet, men før Princippet om Energiens
Bevarelse var fundet, f. Eks. af Kant, Herschel
og Laplace, vil i større eller mindre Grad være
ufuldstændige, men behøver ikke i deres
Grundbetingelser at være urigtige. Kun vel funderede
fysikalske Love maa føre til den Slutning, at
Himmellegemerne ikke altid kan have været i
deres nuv. Konsistens og evig vil blive det,
men at der stadig foregaar en kosmogonisk
Udvikling i en bestemt Retning. Og de Forskere,
som med de fysikalske Love som Grundlag
søger at faa et Billede af Himmellegemernes
Udvikling og Solsystemets Opstaaen, vil
fremdeles arbejde videre paa den af Kant og
Laplace lagte Basis og udvikle videre de
Anskuelser, som disse saa genialt har udformet,
i Enkelthederne omarbejde dem, alt efter
Udviklingen af Kendskabet til de fysikalske Love,
og give dem et sikrere Grundlag. Kant’s og
Laplace’s Grundidé bliver staaende, kun bragt i
nøjere Sammenhæng med et grundigere
Kendskab til de fysikalske Love. Kant finder, at
det ikke kan være et Tilfældighedens Værk, at
de da kendte 6 Planeter og 9 Maaner saa
nogenlunde bevæger sig i samme Plan og i
samme Retning, som Solen roterer. Heller ikke
kan det være uden Grund, at der ikke kan
paavises Materie mellem de forsk. Planeter.
Skulde der være Materie, saa er denne saa
tynd og fin, at den ikke øver den mindste
Indflydelse paa Planeternes Bevægelse. Har
engang hele Verdensrummet været jævnt opfyldt
af Materie i fineste Fordeling, f. Eks. som Støv,
men af forsk. Tæthed, vil Tiltrækningskraften
mellem disse diskrete Elementer af større
Tæthed drage de af mindre Tæthed til sig og danne
smaa »Klumper«, medens de frastødende
Kræfter paa deres Side ikke vil lade de tiltrukne
Partikler styrte lige mod de større Klumper,
men virke afbøjende, saa Partiklerne kommer
til at bevæge sig i uafhængig af hverandre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free