Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neckarau - Neckar-Kreds - Neckarsteinach - Neckarsulm - Neckar-Vine - Necker, Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Neckarau [nækar↱a^u], sydøstlig Forstad til
Mannheim, Baden; Fabrikskvarter. Ved N. slog
Ærkehertug Karl 1799 Franskmændene.
O. K.
Neckar-Kreds [↱nækar-], den nordvestlige
af Württembergs 4 Kredse, er rig paa Frugt og
Vin og har udmærket Kvægavl. Arealet 3330
km2 med (1919) 882569 Indb.; c. 90 % er
Lutheranere. N. deles i 16 Oberamt og Hovedstaden
Stuttgart; Sæde for Kredsregeringen er
Ludwigsburg.
(Joh. F.). O. K.
Neckarsteinach [nækar↱∫ta^inaк], By i den
hessiske Prov. Starkenburg, særdeles smukt
beliggende ved Steinachs Udmunding i Neckar og
ved Jernbanelinien Heidelberg—Würzburg,
(1910) 1707 Indb.; Garveri, Skibsfart og
Skibsbyggeri. I N. findes en Skipperskole. N. bliver
særlig besøgt p. Gr. a. sine fire Borgruiner, af
hvilke Mittelburg, der er restaureret i gl Stil,
er den største.
(Joh. F.). O. K.
Neckarsulm [nækar↱zolm], By i den
württembergske Neckar-Kreds ved Sulm nær dens
Udmunding i Neckar og Jernbanelinien
Bietigheim—Osterburken, med (1910) 5170 Indb.
Latinskole, Fabrikation af Automobiler og
Træværktøj, Skibsbyggeri, Savmøller. N. hørte indtil 1805
til den tyske Ridderorden, hvis Komturslot staar
endnu.
(Joh. F.). O. K.
Neckar-Vine [↱nækar-] udvindes i
Neckar-Dalen og Sidedalene, navnlig mellem Eszlingen
og Mundingen af Jagst. Foruden hvide Vine
fremstilles navnlig lyserøde Vine
(Schillerweine) og i ringere Mængde Rødvine. N. hører
til de bedste württembergske Vine, og bl. a. kan
flg. Steder fremhæves: Untertürkheim,
Cannstattt, Besigheim, Kleinheppach, Reutlingen,
Waiblingen o. fl. Den langt overvejende Mængde
af N. konsumeres i Württemberg, og kun meget
lidt eksporteres; en Del anvendes til
Fabrikation af kunstig Champagne (»Schaumwein«).
K. M.
Necker [næ↱kæ.r], Jacques, fr. Statsmand,
f. i Genève 30. Septbr 1732, d. 9. Apr. 1804. Han
kom 18 Aar gl i en Bankforretning i Paris, og
han viste her hurtig en Dygtighed, der bragte ham
en stadig mere fremtrædende Stilling og
inden længe en betydelig Formue. Han grundlagde
da selv et Firma, der kom til at raade
over særdeles store Kapitaler, og som Gang efter
Gang kunde træde hjælpende til over for Staten, naar
Finansministrene ikke paa anden Vis kunde
dække Underskuddet. Trods det Held,
hvormed han drev sine Forretninger,
interesserede disse ham aldrig rigtig, hans Interesse
gjaldt ikke det at tjene Penge, men at vinde en
indflydelsesrig Stilling i Frankrig, og det endte
endog med, at han selv trak sig tilbage fra
Forretningens Ledelse. Da Turgot blev
Finansminister, var det en Skuffelse for N., og hans
Misfornøjelse med Turgot’s Virksomhed fik 1775
Udtryk i en Pjece om Kornhandelen. Da Turgot
var styrtet, tog Regeringen omsider sin Tilflugt
til ham. 1775 blev han directeur général du
Trésor royal og Aaret efter des finances.
Dermed blev han i Virkeligheden Finansminister;
men da han var født i Udlandet og af Religion
Protestant, blev han ikke optagen i Statsraadet.
Han ledede Frankrigs finansielle Forhold med
den yderste Redelighed, drog ikke som de fleste
dengang personlig Fordel deraf og undgik paa
det omhyggeligste at begunstige Slægt og
Venner. Det var en overmaade vanskelig Opgave
at skaffe de fornødne Penge, især da Krigen
med England 1778 endnu forøgede Udgifterne,
men det lykkedes N. ved smaa Besparelser, ved
bedre Opkrævning af Skatterne og ved Laan.
Alt sammen var det dog Midler, som kun hjalp
ud over Øjeblikkets Vanskeligheder. N. var en
dygtig og behændig Styrer af Finanserne, en
rettænkende og reformvenlig Mand, men nogen stor
Statsmand var han ikke, og det laa ham fjernt at
tænke paa gennemgribende Forbedringer.
Efterhaanden kom han paa en daarlig Fod med den
mest indflydelsesrige af Ministrene, Maurepas,
og denne fik snart en Lejlighed til at styrte ham.
1781 offentliggjorde N. en saakaldt Compte
rendu over Finansforholdene. Den omtales
sædvanlig som et Budget, men var det ikke. Det
var en Indberetning til Kongen om den
foreliggende Situation, ledsaget af et stærkt Forsvar
for de Midler, N. hidtil havde anvendt til at
holde det gaaende. Et Hovedformaal var at
give Staten ny Kredit ved den Tillid, som en
saadan i hvert Fald tilsyneladende aabenhjertig
Besked kunde vække. Den fremkaldte
imidlertid megen Misfornøjelse i Hof- og
Regeringskredse, der kom Pjece efter Pjece med Angreb,
og Maurepas opnaaede til sidst N.’s Afsked 1781.
N. trak sig stærkt krænket tilbage, men opgav
ikke Haabet om atter at faa Magten; Tilbud fra
udenlandske Fyrster om at træde i deres
Tjeneste afslog han. Han tilbragte de flg. Aar med
fortsatte finansielle Studier og udgav saaledes
et betydningsfuldt Værk: De l’administration
des finances de la France (3 Bd, Paris 1784).
Calonne’s Finanspolitik bekæmpede han ivrig,
og 1788 udgav han til Forsvar for sin Optræden:
Nouveaux éclaircissements sur le Compte rendu.
Samtidig syslede han dog ogsaa med andre
Ting og skrev saaledes en Afhandling om
L’importance des idées religieuses. Da Calonne’s og
de andre lignende Ministres Forsøg var
mislykket, maatte Kongen atter vende sig til N. 1788
blev han paa ny directeur des finances, denne
Gang med Adgang til Statsraadet. Han forstod
nu Nødvendigheden af en kraftigere
Fremgangsmaade end tidligere, han blev Talsmand for
Rigsstændernes Sammenkaldelse og satte
igennem, at Tredjestand fik Halvdelen af
Repræsentanterne. Han var en Tid meget populær,
men stillede sig siden vaklende mellem
Forsamlingen og Kongen. 11. Juli 1789 opnaaede
Hofpartiet hans Afskedigelse, men dette blev
 |
| J. Necker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
