- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
750

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nectria - Necturus - Nedbal, Oscar - Nedbrydningsprocesser - Nedbøjningslinie - Nedbør - neddykket - Nedenes Amt(Aust-Agder Fylke)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Sammenfalden og Brunfarvning af Cellerne;
en indfalden Plet paa Infektionsstedet er det
første Tegn paa Sygdommen. Svampen breder
sig uhindret i Efteraar og Vinter, men om
Foraaret og Sommeren søger Træet at lukke
Saaret ved en Overvoksning (Kallusdannelse, s. d.)
rundt om det dræbte Parti; det næste Symptom
bliver altsaa en ringformet Hypertrofi med
Infektionsstedet som Midtpunkt. Denne Kamp
mellem Snylter og Vært fortsættes fra Aar til Aar;
faar Træet Overvægt, lukkes Kræftsaaret snart;
hvis Svampen derimod bliver den sejrende,
bliver Saaret større for hvert Aar, og Resultatet
bliver da den koncentriske Struktur, der er
ejendommelig for alle ældre Kræftsaar. Har Saaret
bredt sig over hele Grenens Omkreds, dør hele
den oven for Saaret liggende Del som Følge af
Vandtransportens Standsning. Langs Saarenes
Rande bryder Konidiepuder og Sporehuse frem;
Knopceller og Sporer spredes om Vinteren,
hvorefter Infektionen især synes at finde St. om
Foraaret eller Forsommeren. N. g. angriber
mange forsk. Træarter; størst Skade forvolder
den paa unge Bøge, paa Ask og Æble; de forsk.
Sorter af Æble-(og Pære-)træer angribes ulige
stærkt. Ogsaa Frugter af Æble og Pære kan
angribes af Svampen; der udvikles herved
karakteristiske Raadpletter, som til sidst kan
brede sig over og ødelægge hele Frugten. Kampen
mod denne for Frugttrædyrkningen
overordentlig farlige Snylter maa føres paa forsk. Vis: ved
Udskæring og derpaa flg. Overtjæring af de
unge Kræftsaar, ved Fjernelse af stærkt
angrebne Træer fra Frugthaven og dens
Omgivelser, ved Besprøjtning af Træerne med
Bordeaux-Vædske o. s. v.; som ved alle andre
Sygdomme maa man sørge for, at Træerne i
enhver Henseende plejes efter deres Natur, og at
man ved Udvalget af Sorter tager Hensyn til
deres Modstandsevne mod Sygdommen. I
Skoven, hvor den anretter stor Skade i de unge
Bøgebevoksninger, er Bekæmpelsen vanskeligere,
men foretages efter lgn. Principper. — N.
ditissima
Tul., der i lang Tid gjaldt for at være
Kræftsygdommens Patogen, har ved nyere
Undersøgelser vist sig at være forsk. fra N.
galligena
, saavel i morfologisk Henseende som
navnlig derved, at den ikke fremkalder
Kræftsaar, men forefindes paa glat Bøgebark.

Kræftlignende Saar paa Løvtræer kan
fremkaldes af meget forsk. Aarsager: Svampe,
Bakterier, Frost og under Medvirkning af Dyr.

N. Cucurbitula Fr. angriber Naaletræer,
navnlig unge Planter af Rødgran og
Weymouthsfyr; den trænger ind gennem Saar, der især
fremkaldes ved Gnav af Viklerlarver; Myceliet
dræber Barken, uden at der dog fremkommer
Kræftsaar; de angrebne Planter bliver toptørre
og gaar efter kortere ell. længere Tids Forløb
ud. Svampens Bekæmpelse sker paa lgn. Maade
som de to andre Arters. (Litt.: Goethe i
»Landwirtsch. Jahrbücher«, IX [1880];
Hartig i »Unters. a. d. forstbotan. Inst. zu
München«, I [1880]; Wehmer i »Zeitschr. f.
Pflanzenkrankh.«, IV [1894]; Sorauer, »Schutz
der Ostbäume gegen Krankh.« [1900]; Beck,
»Morphologie und Biologie der forstlich
wichtigen Nectria-Arten«. [Thar. forstl. Jahrb. 1903];
Ferdinandsen: »Om et Angreb af Kræft
paa Æble- og Pærefrugter« [»Nord.
Jordbrugsforsk.«, 1921]. Om Nectria-Arternes indviklede
Systematik, se Weese, »Studien über die
Nectriazeen« [»Zeitschr. f. Gärungsphysiol.« , 1912]).
(F. K. R.). C. F.

Necturus (ell. Menobranchus),
Fiskepadde, der hele Livet igennem beholder
Gællerne. Den naar en Størrelse af 36 cm og er af
Farve ovenpaa brunlig med mørkere Pletter,
underneden lysere; dog er Gællerne røde, idet
Blodet skinner igennem. Hovedet er bredt, fladt,
noget tilspidset fortil; de smaa Øjne mangler
Øjelaag; Overlæben hænger ned over
Underkæbens Rand, og Munden bærer en kraftig
Tandbesætning. Tværs over Struben strækker
sig en tydelig Hudfold. Kroppen er svært bygget,
med en Rk. Tværfolder paa Siden, Halen
sammentrykt med en Svømmebræmme langs sin
øvre og nedre Kant og en afrundet Spids. De
korte, men kraftige For- og Baglemmer bærer
4 Tæer, der ikke forbindes ved Svømmehud. N.
er et graadigt og haardført Dyr, der træffes i
det østlige Nordamerikas ferske Vande; der
findes kun een Art: N. maculatus (Rafin.);
stundom opføres dog en Form, der er noget mindre,
har længere Gæller og desuden en lysere
Tegning, som en egen Art. (Litt.: Boulenger,
Catal. of the Batrachia Gradientia of British
Mus.
[Lond. 1882]; Cope, The Batrachia of
North-America
[Washington 1889]).
R. H. S.

Nedbal [↱nædbal], Oscar, böhm. Musiker,
f. 26. Marts 1874, studerede ved Prags
Konservatorium bl. a. hos Dvořak, blev som
Bratschist Medlem af den »Böhmiske Kvartet«, siden
Orkesterdirigent i Prag og Wien. N. har som
Komponist af nationalt Præg navnlig skrevet
en Rk. Balletter (deraf en betitlet »Andersen«)
og Sangspil, men ogsaa talentfuld Klaver- og
Orkestermusik samt Sange.
W. B.

Nedbrydningsprocesser er
Fællesbetegnelsen for alle de Stofomdannelser i og ved de
levende Væsener, ved hvilke organiske Stoffer
sønderdeles til enklere sammensatte organiske
ell. rent uorganiske Stoffer. De vigtigste N. er
dem, der er knyttet til Aandedrættet.
B. J.

Nedbøjningslinie, se neutral Akse.

Nedbør er et Fællesnavn for Regn, Sne og
Hagel.

neddykket (Søv.). Naar en Undervandsbaad
sejler under Vandet, siges den at være n.
C. B-h.

Nedenes Amt, nu Aust-Agder Fylke,
strækker sig mellem 58° 8′ og 59° 48′ n. Br.
som en Kile ind i det sydlige Norge; bredt (c.
130 km) mod S. ved Havet smalner det af mod
N. op mod Telemarkens vestlige Grænser;
(1921) 74700 Indb., hvoraf 14616 Bybefolkning.
Fylket begrænses mod N. og NØ. af Rogaland
og Telemark Fylker, mod NV. og V. af Rogaland
og Vest-Agder Fylker, mod S. og SØ. af
Havet (Skagerrak). N. A. bestaar af fire
Sorenskriverier: Holt, Nedenes, Sand og Setesdal.
Fylket er inddelt i fem Politidistrikter: Risør,
Tvedestrand, Arendal, Grimstad og Lillesand;
det omfatter 25 Præstegæld og 1 Sogn
(Birkenes, af det til Vest-Agder Fylke hørende
Tveid Præstegæld) samt 5 Bykommuner og
31 Herreder. Fylket hører under Agder Bispedømme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free